Østrigs politik: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Linkfix
Linje 61:
 
====Forbundsregeringen====
{{Hovedartikel|Forbundsregering (Østrig)}}
[[Forbundsregering (Østrig)|Forbundsregeringen]] er forbundsstatens øverste forvaltningsorgan. I følge forfatningen tilkommer alle forvaltningsopgaver regeringen, som ikke specifikt er henlagt til forbundspræsidenten. Forbundsregeringen består af [[Østrigs kanslere|forbundskansleren]] og forbundsministrene, og ved regeringsdannelsen bliver der udnævnt et antal [[statssekretær]]er, som er underlagt de enkelte ministerier. Statssekretærerne deltager i ministerrådsmøderne uden stemmeret, men de hører formelt ikke til forbundsregeringen. Regeringens vigtigste opgave er at fremlægge lovforslag. Alle ministre skal støtte et lovforslag før det kan fremsættes for Nationalforsamlingen.<ref>Bundespressedienst, 2007, s. 54</ref> Regeringens medlemmer udnævnes af forbundspræsidenten efter forslag fra forbundskansleren. Regeringen eller de enkelte ministre kan afsættes af Nationalforsamlingen gennem et mistillidsvotum.<ref>Bundespressedienst, 2000, s. 10</ref>
 
; Forbundskansler
{{Hovedartikel|Østrigs kanslere}}
[[Østrigs kanslere|Forbundskansleren]] er i den østrigske regering ''primus inter pares'' (førstemand blandt ligemænd). Det betyder, at kansleren f.eks. ikke har ret til at diktere en bestemt politisk linje i forhold til øvrige ministre. Forbundskansleren kan dog gennem forbundspræsidenten afsætte ministrene, og kansleren står dermed i realiteten stærkere end de øvrige ministre.<ref>Bundespressedienst, 2000, s. 12</ref>
 
Line 70 ⟶ 72:
 
====Forfatningsdomstolen====
{{Hovedartikel|Verfassungsgerichtshof (Østrig)}}
[[Verfassungsgerichtshof (Østrig)|Forfatningsdomstolen]] (''Verfassungsgerichtshof'') afprøver om love og bestemmelser overholder forfatningen, ligesom den behandler klagesager fra borgere der mener, at deres forfatningsmæssige rettigheder er blevet krænket. Efter indstilling fra Forbundsforsamlingen kan den behandle en forfatningssag mod forbundspræsidenten. Forfatningsdomstolens kompetencer er fastlagt i forfatningen. Udover domstolens præsident og vicepræsident er der 12 dommere i forfatningsdomstolen, der alle formelt udpeges af forbundspræsidenten. Præsident, vicepræsident og seks af dommerne indstilles af regeringen, tre dommere indstilles af Nationalrådet og de sidste tre dommere indstilles af Forbundsrådet.<ref>Bundespressedienst, 2007, s. 66-67</ref>
 
====Forvaltningsdomstolen====
{{Hovedartikel|Verwaltungsgerichtshof (Østrig)}}
[[Verwaltungsgerichtshof (Østrig)|Forvaltningsdomstolen]] skal sikre, at den offentlige forvaltning følger lovgivningen (forfatningens artikel 129), og kan således efterprøve den udøvende magts afgørelser. Forvaltningsdomstolens dommere udpeges af forbundspræsidenten efter indstilling fra forbundsregeringen.<ref>Bundespressedienst, 2007, s. 67</ref>
 
Line 92 ⟶ 96:
===Lovgivende: Landdagen===
{{Hovedartikel|Landdag (Østrig)}}
[[Landdag (Østrig)|Landdagen)]] er delstaternes lovgivende forsamling. Forbundsregeringen har et suspensivt veto i forhold til delstatslove, men et veto kan dog sættes ud af kraft med en beslutning i landdagen. Landdagen kan også beslutte delstatsforfatningslove; disse skal blot være i overensstemmelse med forbundsforfatningen. I tilfælde af uenighed om lovgivningen mellem delstat og forbundsstat, så træffer forfatningsdomstolen afgørelse om gældende ret, da forbundsretten ikke har forrang i forhold til delstatsretten. Valgsperioden i landdagene er fem år med undtagelse af [[Oberösterreich]], hvor den er seks år.
 
===Udøvende: Delstatsregeringen===