Forskel mellem versioner af "Christoffer Gabel"

747 bytes tilføjet ,  for 12 år siden
ingen redigeringsopsummering
m (indsat billede)
[[image:Christoffer Gabel.jpg|thumb|250px|Christoffer Gabel]]
'''Christoffer Gabel''' ([[6. august]] [[1617]] i [[Glückstadt]] - [[13. oktober]] [[1673]] på sit palæ på [[Færøerne]]). Han var den ældste søn af købmand [[Waldemar Gabel]] og [[Anna von Horn]] og han arvede sin faders købmandsstatus efter begge forældre omkom i [[1641]]. Christoffer blev i slutningen af [[Trediveårskrigen]] udnævnt til kongelig proviantmester ved det Brandenburgske Hof. I [[1643]] blev Christoffer gift med komtesse [[Anna Cathrine]] af [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og sammen fik de arvingarvingen [[Frederik Gabel]] i [[1645]].
I starten af [[1650'erne]] drog han til [[Danmark]] for at søge en bedre lykke og kom hurtigt i Kong [[Frederik 3]].s gunst. MedGabel blev midleradlet blevog Gabelfra udnævnt[[1655]] tilforpagtede adelsmandhan de visse og uvisse indtægter af [[LensmandFærøerne]] mod at svare en årlig afgift på 1000 [[rigsdaler]] til kongen. [[19. januar]] [[1661]] fik han af kongen tilstået [[Færøerne,]] som hanlen. fikHans overdragetsøn Frederik skulle arve lenet. Afgiften på de 1000 rigsdaler blev opgivet i [[16551662]] hvormed familien opnåede de fulde indtægter af øerne og et egentligt handelsmonopol. Dette arve-len er et usædvanligt træk, eftersom [[Frederik 3]]. havde afskaffet lenssystemet i [[1661]].
 
Gabel blev kort før [[Karl Gustav-krigen]] ([[1657]]-[[1660]]), udnævnt til Kgl. Rådgiverrådgiver og under krigen var han med som forhandler på danskensdanskernes vegne under [[Freden i Roskilde]]. Da [[Enevælde]]n trådte i kræftkraft blev Gabel efter tro tjeneste udnævnt til [[Gehejmeskrivergehejmeskriver]], Statsstats- og [[kammerherre]] i den danske adel samt [[Statholderstatholder]] i [[København]]. Christoffers karriere blev ved med at stige, indtil i [[1667]] hvor hans kone Anna dørdøde under en jagt nær [[Rekinde]]. Men det skulle ikke helt standse Gabels fremgang og da han allierede sig med rigets mægtigste mænd [[Hans Schack]], [[Greve af Schackenborg]] og [[Johan Christoffer Kørbitz]], [[Amtmandamtmand]] i [[Roskilde]] blev Gabel selv den mægtigste mand i Riget næsten endnu mere magtfuld end selve Kongenkongen. Han blev elsker med borgmesterdatteren [[Christina von Büchloew]] i [[1669]] og med hende fik han to uægte børn.
 
Da Kong Frederik 3. døde i [[1670]], kom Gabel hurtigt i Dronning [[Sophie Amalie]]s unåde og han fik frataget alle sine politiske titler, undtagen sintitlen adelstitelsom somFærøernes [[lensmand]] af Færøerne. Gabel levede sine sidste år på sit palæ på [[Færøerne]] og nød sin sidste livstid med at pine de stakkels bønder, indtil handøde i [[1673]] døde blot 56 år gammel. Hans ældste søn Frederik overtog sin faders titel og fik hurtigt genvundet GabelGabelfamiliens familiensposition storhedstid indeni fordansk politik.
 
Gabels stilling som færøsk lensmand har i historieskrivningen været ganske negativt vurderet, og "gabelstiden" er på Færøerne kendt som en uhørt hård og streng tid. Dette kommer særlig til udtryk i [[William Heinesen]]s historiske brevroman "Det Gode Håb", udg. [[1964]]. En mere nøgtern tilgang til kildematerialet giver et mere nuanceret billede, hvor Gablerne fremstår knap så skurkagtige.
 
'''Gabels børn med Anna Cathrine:'''
*[[Christian von Büchloew]] (1673-1721).
 
Christoffer GabelGabels havdecentrale storrolle politiski magtde ogturbulente varår derfori ensidste megethalvdel mægtigaf mand,1600-tallet har derforbevirket, erat han også kommet med i film der omhandler Danmark i 1650'ernedenne periode. I filmen [[Gøngehøvdingen (film)|Gøngehøvdingen]] ([[1961]]) spilles Christoffer Gabel af [[Freddy Koch]], og i Tv-serien [[Gøngehøvdingen (tv-serie)|Gøngehøvdingen]] ([[1992]]) spilles han af [[Søren Rode]].
 
== Kilder: ==
 
N. Andersen, Færøerne 1600-1709, Kbh. 1895
*http://runeberg.org/dbl/5/0514.html
Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Kbh. 1980
 
*http://runeberg.org/dbl/5/0514.html
*http://www.danskefilm.dk/ (søg derefter på Gøngehøvdingen (1961).
 
78

redigeringer