Versionen fra 6. jun. 2008, 08:54 redigér TXiKiBoT (diskussion \| bidrag) 176.740 edits m robot Tilføjer: lv:Eitrofikācija ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 12. jun. 2008, 22:45 redigér fjern redigering Broadbot (diskussion \| bidrag) Botter 60.454 edits m Bot: Erstatter skabelon: Link AA; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 3: Eutrofiering kan opstå af naturlige årsager, men i de fleste tilfælde skyldes fænomenet enten tilførsel af [[gødning]] via [[dræn]] eller udledning af [[spildevand]]. Resultatet bliver under alle omstændigheder det samme: [[Biomasse]]n (dvs. mængden af organisk stof) vokser, mens [[biodiversitet]]en falder. Begge dele skyldes en øget vækst hos de forholdsvis få arter, der kan udnytte den øgede adgang til gødningsstoffer (især [[alge]]r), på bekostning af de mange, som trives bedst i forholdsvis næringsfattige omgivelser. Algevæksten kan blive så voldsom, at de højere planter forsvinder, og nedbrydningen af døde alger skaber derefter [[iltmangel]] i løbet af efterår, vinter og forår. Det fjerner først og fremmest de iltkrævende fisk som [[ørred]], [[sandart]] og [[aborre]], og det medfører på sin side, at [[skidtfisk~~\|skidtfiskene~~]]ene ([[brasen]], [[skalle]] m.fl.) får bedre opvækstbetingelser. Da de foretrækker [[dafnie]]r som føde, fjerner de størstedelen af disse [[krebsdyr]], som ellers kunne have holdt algerne nede. En ond cirkel er sluttet. Ophobningen af bundslam gør det vanskeligt at fjerne en eutrofiering, selv efter at tilførsel af næringsstoffer er standset. Ofte er det nødvendigt at gribe ind på flere fronter samtidig: Linje 11: tilførsel af ilt ved indpumpning af luft == Kilder == {{kilde bog\|forfatter=Dieter Heinrich, Manfred Hergt\|titel=Munksgaards atlas – økologi \|sted=København\|udgiver=Munksgaard\|år=1992\|id=ISBN 87-16-10775-6}} {{Link AAGA\|en}}▼ {{Link FA\|uk}}▼ [[Kategori:Økologi]] [[Kategori:Forurening]] ▲{{Link AA\|en}} ▲{{Link FA\|uk}} [[bg:Еутрофикация]]

Eutrofiering: Forskelle mellem versioner