Versionen fra 3. jun. 2008, 03:30 redigér TXiKiBoT (diskussion \| bidrag) 176.740 edits m robot Tilføjer: hu:Venceslaus Ulricus Hammershaimb ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 13. jun. 2008, 00:16 redigér fjern redigering Broadbot (diskussion \| bidrag) Botter 60.454 edits m Bot: Erstatter skabelon: Link AA; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Billede:Faroe stamp 048 europe (v u hammershaimb).jpg\|\|200px\|thumb\|V.U. Hammershaimb]] '''Venceslaus Ulricus Hammershaimb''', almindeligvis forkortet til '''V.U. Hammershaimb''' eller '''Venzel Hammershaimb''' ([[25. marts]] [[1819]] - [[8. april]] [[1909]]) var en [[Færøerne\|færøsk]] [[præst]] og [[filolog]]. Han er i alt væsentligt skaber af den nuværende [[færøsk (sprog)\|færøske]] ortografi på [[etymologi~~\|etymologisk~~]]sk grundlag. == Biografi == Venzel Hammershaimb fødtes 25. marts 1819 på Gaarden Steig (á Steig i [[Sandavágur\|Sandavági]]) på [[Vágar]] blandt Færøerne. Forældrene var [[lagmand]] [[Jørgen Frants Hammershaimb]] og Armgard Marie (Armgarð Maria), født Egholm. [[~~Image~~Billede:Hammershaimb-100-kronur-schein-detail.jpg\|200px\|thumb\|Detalje på gammel hundredekroneseddel]] I oktober [[1831]] sendtes Hammershaimb for sin uddannelses skyld til [[København]], hvor han dog først ankom i februar [[1832]] efter at have ligget i vinterleje i [[Norge]] og immatrikuleredes i [[1839]] ved universitetet. Efter [[1847]] at have underkastet sig teologisk [[embedseksamen]] rejste Hammershaimb, der allerede [[1841]] havde aflagt et kortere besøg i barndomshjemmet, samme forår til Færøerne for at indsamle viser, sagn og andre folkeminder samt studere sproget i dets forskellige dialekter; til denne rejse, der varede et år, sluttede sig i sommeren [[1853]] en ny, hvor han mest var optaget af sproglige enkeltundersøgelser angående udtale og lignende. [[1855]] ægtede han Elisabeth Christiane Augusta Gad (f. i [[Tórshavn]] 1829, datter af Provst C. Pram Gad). Samme år udnævntes han til sognepræst for Nord-[[Streymoy]], som han [[1862]] ombyttede med [[Eysturoy]]. Fra [[1866]] til sin afrejse fra Færøerne var Hammershaimb kongevalgt medlem af [[Lagtinget]] og fra [[1867]] [[provst]] for Færøerne. I [[1878]] flyttede han til [[Lyderslev]] og [[Frøslev]] på [[Sjælland]] hvor han blev også præst. I [[1897]] flyttede han med sin kone til København, hvor de boede i Ryesgade 110. Venzel Hammershaimb døde den 8. april 1909 og efterlod det færøske folk dets skriftsprog. Hammershaimb stod i brevkontakt med sin kollega og ven [[N.F.S. Grundtvig]] og arbejdede især sammen med hans søn [[Svend Grundtvig]], som blev en af de berømteste danske Færø-forskere. == Filologisk arbejde == [[Billede:Hammershaimb anthologi 1891.jpg\|thumb\|200px\|''Færøsk Anthologi'' fra 1891 er Hammershaimbs hovedværk over omkr. 1050 sider. Den 3. udgave fra 1991 kan stadig skaffes på Færøerne.]] Hammershaimb, der nedstammer fra en i [[1674]] fordreven [[Schlesien\|schlesisk]] protestant Wenceslaus Franciscus de Hammershaimb, men for, hvem det færøske sprog var modersmål, idet hans forfædre i 3 slægtled havde beklædt embeder på Færøerne og ved indgiftning i færøske slægter vare blevne helt nationaliserede, viste fra ungdommen en levende interesse for øernes sprog - en mellem [[islandsk]] og de [[norsk]]e almuemål liggende sprogart - og åndsliv, hvilket sidste især har givet sig udslag i en rig, mundtlig forplantet [[folkevise]]digtning, der henter sine emner dels fra den nordiske oldtids heltedigtning, dels fra sagastoffet, dels fra norske eller danske folkeviser, hvorimod ingen på folkesproget skreven litteratur havde udviklet sig. Vel var allerede i slutningen af [[1700-tallet]] et anseligt antal kvæder fremdraget og i begyndelsen af [[1800-tallet]] en enkelt samling trykt, ligesom også et tilløb til at anvende det færøske sprog i trykte skrifter var gjort, Linje 25: [[Billede:Hamershaimb monument in sandavagur, faroe islands.jpg\|thumb\|right\|200px\|Mindesten for Hammershaimb i Sandavági.]] == Hammershaimb om sig selv == :Fra mine ungdomsår har der boet i mig en levende attrå efter at frede om og redde fra tilintetgörelse de oldtids- og fortidsminder, som i sprog, folkeviser og sagn endnu leve i folkemunde på Færøerne, så vel som også at göre dem bekendte i videre kredse, hvor jeg har haft den glæde at se mine meddelelser modtagne med velvilje. :(''Fortale'' i ''Anthologien'' 1891, side I) :Jeg indså at valgte man en enkelt dialekts lydbetegnelse, vilde det være en uret mod de andre dialekters måske ligeberettigede krav for deres ejendommelige lydforhold, og gik man en anden vej til at danne et sådant skriftsprog, ved enten at vælge en etymologisierende retskrivning men tilnærmelse til den gamle, dér forglemte, eller en væsentlig [[fonetik\|fonetisk]] med udvalg af det i de forskellige dialekter, som forekom at være det rigtigste for et færøsk normalskriftsprog, da vilde der i begge tilfælde kunne rejses de samme indvendinger som mod forsøget på at danne et landsmål i Norge, at det var kunstigt og doktrinært. [...] Jeg valgte den etymologiserende skrivemåde, da den forkom mig at frembyde de störste fordele for sproget, dersom det skulde have nogen fremtid for sig: ikke blot at meddelelser på færøsk herved blev lettere at læse for fremmede og tækkeligere at udseende, men også at Færingerne herved kom nærmere til de nærbeslægtede sprog: islandsk og dansk, fik lettere ved at tilegne sig det fælles i disse i stedet for at isolere sig ved at lade deres på forskellig måde forvanskede udtale give sig udtryk i skriftsproget. :(''Det færøske sprog'' i ''Anthologien'' 1891, side LV) Linje 38: :(''Åndslivet'' i ''Anthologien'' 1891, side XLVII) == Værker == 1847-1848: ''Meddelelser fra en rejse på Færøerne'' 1851: ''[[Færøske kvæder]] I'', København ([[Sjúrðar Kvæði]]) [http://www.tjatsi.fo/show.php?sprog=ee93d9e8a24f8b4e206bed5ec1309b42&side=8950f9b7e1e48aeb463ad2dde3c45846 læs mere...] 1855: ''Færøske Kvæder II'', København 2. udgave, Tórshavn 1969 Linje 51: 1990: ''Havfrúgv ; Nykur''. Tórshavn: Føroya skúlabókagrunnur - 22 s. (skolebog) == Litteratur == * W.B. Lockwood: ''An Introduction to Modern Faroese''. Tórshavn 1977. (Standardværk på engelsk gennem årtierne) * Höskuldur Thráinsson, Hjalmar P. Petersen, Jógvan í Lon Jacobsen, Zakaris Svabo Hansen: ''Faroese. An Overview and Reference Grammar''. Tórshavn 2004 ISBN 99918-41-85-7 (ny standardværk) * V.U. Hammershaimb: "Færørsk Dagbog", 6.7.-16.8.1841; Udgivet af CHR. MATRAS - 1941 Ejnar Munksgaard, København == Eksterne henvisninger == [http://www.hammershaimb.dk Hammershaimb.dk] (Hejmmeside af Hammershaimbs oldebarn Allan Hammershaimb, der lever i Danmark) [http://runeberg.org/dbl/6/0550.html Dansk Biografisk Leksikon (1887-1905)] (teksten er grundlag for denne artikel) === Læs Hammershaimb på internettet === Fra ''Annaler for Nordisk Oldkyndighed og Historie'', 1846 og ''Antiquarisk tidsskrift'' 1849 – 1851 (på færøsk med dansk oversættelse): [http://www.tjatsi.fo/show.php?sprog=ee93d9e8a24f8b4e206bed5ec1309b42&side=e8e71c4b541508b7c2b22f14527b860c Trolddomsremser] [http://www.tjatsi.fo/show.php?sprog=ee93d9e8a24f8b4e206bed5ec1309b42&side=557f25b44ad74be0f1094031b06c6d31 Børneremser] Linje 76: [http://www.tjatsi.fo/show.php?sprog=ee93d9e8a24f8b4e206bed5ec1309b42&side=45bc5aa39657f00aa3c4b5b0ab3f6801 Svínoy] [http://www.tjatsi.fo/show.php?sprog=ee93d9e8a24f8b4e206bed5ec1309b42&side=3d6a40d28b4a879f2b3c37e4c7f67ca3 Rinkusteinar (Rokkestenene)] {{Link AAGA\|de}}▼ [[Kategori:Sprogvidenskabsfolk\|Hammershaimb,Venceslaus Ulricus]] Line 83 ⟶ 84: [[Kategori:Født i 1819\|Hammershaimb,Venceslaus Ulricus]] [[Kategori:Død i 1909\|Hammershaimb,Venceslaus Ulricus]] ▲{{Link AA\|de}} [[ca:Venceslaus Ulricus Hammershaimb]]

Venceslaus Ulricus Hammershaimb: Forskelle mellem versioner