Fem patriarkater - i [[Rom]], [[Jerusalem]], [[Alexandria]], [[Antiokia]] og [[Konstantinopel]] - har rødder i oldkirken. De andre er kommet til på senere tidspunkter, enten som belønning for loyalitet mod kirken eller af religionspolitiske grunde.
Den [[Ortodokse KirkesKirke]]s åndelige overhoved er [[Patriarken af Konstantinopel]] (Konstantinopolis, der nu, efter at tyrkerne indtog byen i middelalderen) er omdøbt Istanbul (efter det græske "is tin poli", "i byen" eller "til byen" underforstået verdens den gang største by, det byzantinske riges hovedstad, tidligere kaldet Byzans). Den ortodokse kirke har et antal [[Patriark]]er som er den højeste titel. De er alle formelt magtmæssigt ligestillede (i modsætning til den katolske kirkes hierarkiske opbygning) men åndeligt har P af Konstantinopel altid rangeret højest, derfor titlen Den Økumeniske P. Gr: ΟΙΚΟΥΜΕΝΗ, OIKUMENE, den befolkede del (af verden, dvs verdenspatriarken). Før skismet mellem den ortodokse og den katolske kirke var paven i Rom en biskop med den særlige titel PAPA. Denne særlige titel var en særlig ære fordi Rom, sammen med Konstantinopel var romerrigets 2 hovedstæder, for h.h.v. det Vestromerske og det østromerske rige. Dog var biskoppen af Rom under Patriarken af konstantinopel, og vel at mærke ikke patriark men "kun" biskop, omend for det fineste sæde. Af denne årsag anerkender den Ortodokse Kirke officielt ikke Paven som verdens øverste kristne fader, men "kun" netop som biskop af Rom. Reelt anerkendes han dog som den katolske kirkes overhoved, selvom striden aldrig officielt er bilagt. På samme vis kan det nævnes at Paven og [[Vatikanet]] officielt anerkender den ortodokse kirke som "en kirke" mens den protestantiske tro ikke anerkendes som "en kirke" men "kun " som en trosretning (udtalt senest den 11. juli 2007 af [[Pave Benedict XVI]]). Dette skyldes, med en kort forklaring, den omfattende forenkling af [[liturgi]]en som den protestantiske kirke anvender, i modsætning til den ortodokse og den katolske kirke, der begge har meget omfattende, grundige og helt ufravigelige liturgiske principper (kan kaldes traditioner).
Patriark Bartholomæus I er den nuværende Økumeniske P. siden 1991, og kaldes "Den Grønne Patriark" p.g.a. hans store interesse for miljøet.
