Adonis: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Tømmer siden for indhold
Linje 1:
'''Adonis''' er en gud i [[græsk mytologi]]. Ynglingen Adonis, berømt for sin skønhed, elsket af [[Afrodite]], hørte efter det oldgræske sagn hjemme i Østerland.
 
I det enkelte afviger fortællingerne om Adonis meget fra hinanden. Efter kypriernes sagn var Adonis en søn af [[Kinyras]], efter den græske digter [[Panyassis]] derimod frugten af en brødefuld elskov mellem [[Smyrna]] (eller Myrrha) og hendes egen far [[Theias]], assyrernes konge. Smyrna forvandledes til et [[myrratræ]]; da den bestemte tid var gået, brast dets bark, og Adonis fremsteg deraf. [[Afrodite]] skjulte det spæde barn og overgav det hemmelig til underverdenens dronning [[Persefone]]; mellem de to gudinder udbrød en strid om barnet, hvilken af [[Zeus]] bilagdes således, at Adonis i en tredjedel af året skulle være sin egen herre, en anden tredjedel tilhøre Afrodite og ligeså længe [[Persefone]].
 
Et andet sagn lader Adonis, mens han stod i sin fejreste ungdom, på jagten blive dræbt af et vildsvin, som [[Artemis]] eller [[Ares]] havde udsendt. Dog udvirkede Afrodites sorg, at han en del af året fik tilladelse til at forlade de dødes rige.
 
I Adonis-skikkelsen synes elementer af forskellige oprindelse forenede. Baggrunden derfor er en gammel, fælleseuropæisk dyrkelse af en vegetationsguddom, der hos grækerne tidlig er blevet omformet under påvirkning af forasiatiske gudeforestillinger. Selve navnet antages for fønikisk (Adon = Herre).
 
Dyrkelsen af Adonis var intet sted i Grækenland statskultus, ej heller besad Adonis offentlige templer. Hovedfesten (Adonia) faldt sent på sommeren og havde væsentlig karakter af en sørgefest: om våren, når planterne spirede, var Adonis kommet op til Jorden, om sommeren, når de visnede, vendte han tilbage til de dødes rige. Blandt kultusskikkene nævnes derfor flere steder en fremstilling af Adonis's død og begravelse. Til denne fest såede man planter i små potter og lignende og drev dem ved kunst frem i kort tid; naturligvis visnede de ligeså hurtigt, og derved blev disse såkaldte "adonishaver" et billede på Adonis's korte levetid.
 
[[Theokritos]]' 15. idyl skildrer den pragtfulde adonisfest i [[Alexandria]]. Af nordiske digtere har bl.a. [[Frederik Paludan-Müller]] i sit sidste arbejde ("Adonis" fra 1874) behandlet sagnet om Adonis.
 
== Kilder og henvisninger ==
*[[Salmonsens konversationsleksikon]]
 
==Se også==
*'''Adonis''' er desuden navnes på en slægt af planter i [[Ranunkel-familien]]. Se [[Adonis-slægten]].
 
[[Kategori:Græske guder]]
 
[[ar:أدونيس]]
[[bg:Адонис]]
[[br:Adonis]]
[[bs:Adonis]]
[[ca:Adonis]]
[[cs:Adónis]]
[[de:Adonis]]
[[el:Άδωνις]]
[[en:Adonis]]
[[eo:Adoniso]]
[[es:Adonis]]
[[et:Adonis]]
[[fa:آدونیس]]
[[fi:Adonis]]
[[fr:Adonis (mythologie)]]
[[gl:Adonis]]
[[he:אדוניס]]
[[hr:Adonis]]
[[hu:Adónisz]]
[[ia:Adonis]]
[[it:Adone (mitologia)]]
[[ja:アドーニス]]
[[ka:ადონისი (მითოლოგია)]]
[[ko:아도니스]]
[[lt:Adonis (mitologija)]]
[[ml:അഡൊണിസ്]]
[[nl:Adonis (mythologie)]]
[[no:Adonis]]
[[pl:Adonis (mitologia grecka)]]
[[pt:Adônis]]
[[ro:Adonis]]
[[ru:Адонис]]
[[sh:Adonis]]
[[sr:Адонис]]
[[sv:Adonis]]
[[tr:Adonis (mitoloji)]]
[[uk:Адоніс]]
[[ur:ایڈونس]]
[[zh:阿多尼斯]]