|
'''Kongevalget i 1534''' var en
skelsættende begivenhed for hele Danmark, og det fandt sted i kirken i Rye ([[Gl. Rye]]) i [[1534]], hvor den jyske [[adel]] valgte Hertughertug Christian til konge ([[Christian 3.]]). Det betød ikke blot, at Danmark efter [[Grevens Fejde]] igen fik en konge på tronen, men også, at valget af hertug Christian, der havde været [[statholder]] i [[hertugdømme]]rne, var ensbetydende med [[reformationen]]s indførelse i Danmark. - Hertug Christian, der havde overværet [[Martin Luther]]s optræden på [[rigsdag]]en i [[Worms]], var blevet ivrig protestant og havde indført reformationen i hertugdømmerne.
Hans indstilling betød, at det var vanskeligt at samle flertal for ham i [[rigsråd]]et, da de fleste adelsmænd og naturligvis [[biskop|bisperne]], der sad som ledere af en række stiftsregeringer, hellere så en [[katolsk]] konge og derfor foretrak hans yngre broder. Blandt tilhængerne af prins Christian var [[rigshofmester]] [[Mogens Gøye]], og han var blandt initiativtagerne til mødet den [[4. juli]] [[1534]] i Rye kirke mellem de 8 jyske medlemmer af rigsrådet og de fire jyske biskopper. Den menige jyske adel var også mødt op - antagelig på Gøyes initiativ, - men måtte blive udenfor kirken. Den langvarige diskussion om kongevalget fik dem efterhånden til at tabe tålmodigheden, og de trængte ind i kirken og forlangte at få at vide, hvem det var, der modsatte sig prins Christians valg. Derefter gav modstanderne i rådet endelig op. Biskop Bille, [[Århus]], gav grædende sin underskrift på at anmode den protestantiske hertug om at blive konge. Han indså, at det betød hans eget fald.
Hertug Christian, der ellers havde været betænkelig, accepterede så valget, og blev hyldet ved et møde i [[Horsens]] d. 18 aug. 1534, hvor han erklærede, at han i lighed med sine forgængere at ville underskrive en [[håndfæstning]], dog med en tilretningnyordning af de kirkelige forhold, dvsd.v.s gennemførelse af reformationen.
==Kilder/henvisninger==
|
