Frederik Bøgh (rektor): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Bøgh (diskussion | bidrag)
No edit summary
Bøgh (diskussion | bidrag)
No edit summary
Linje 1:
'''Frederik [[Bøgh]]''' ([[18. februar]] [[1880]] i [[Tranekær]] - [[14 september]] [[1967]] på [[Sankt Lukasstiftelsen]], [[Helleruplund Sogn]]) var en dansk rektor og skolemand. Søn af godsinspektør [[Otto Bøgh]] (1846-1910) og hustru Eleonore Bøgh, f. Møller (1849-1930). Bror til præsten [[Svend Bøgh]] (1886-1979) og til missionæren [[Eli Bøgh]] (1893-1981). Gift 1910 med Karen Margrethe Lauritzen (1887-1973). Far til domprovst [[Jørgen Bøgh]] (1917-1997).
 
Bøgh studeredeblev matematisk student fra [[matematikOdense Katedralskole]] 1898. Han studerede herefter matematik og tog magisterkonferens 1905, derefter virkedehvorefter han som lærer. 1921 blev hanansat lektorsom lærer ved [[VestreFrederiksberg BorgerdydGymnasium]]sskole, en tid tillige ved Henrik Madsens Skole og 1924-48ved varDøckers Kursus. I 1920 blev han rektoradjunkt forog 1921 lektor ved [[ChristianshavnsVestre GymnasiumBorgerdydskole]].
 
I 1924 blev han rektor for [[Christianshavns Gymnasium]] og fungerede frem til sin pensionering i 1948 som en meget anerkendt skoleleder og underviser.
Frederik Bøgh var en anerkendt underviser og skoleleder, og havde herudover mange formandsposter i faglige foreninger, bl.a. [[Gymnasieskolernes Lærerforening]] under besættelsen. Han var meget optaget af at forbedre lærernes kår, og fungerede ofte som en samlingsskikkelse i kritiske situationer.
 
Frederik Bøgh var aktiv i en anerkendtlang underviserrække og skoleleder,faglige og havdekollegiale herudover mange formandsposter i faglige foreningersammenhænge, bl.a.hvor [[Gymnasieskolerneshan Lærerforening]] under besættelsen. Hanaltid var meget optaget af at forbedre lærernes kår, og fungerede ofte fungerede som en samlingsskikkelse i kritiske situationer.
 
I 1906 blev han bestyrelsesmedlem i Privatskolernes Fagordnede Lærerforening, og var formand for foreningen i de vigtige år 1917-19. 1923-28 var han medredaktør af Matematisk Tidsskrift Afd. A.
 
Han var desuden aktiv i [[Det pædagogiske Selskab]], hvis formand han var 1931-34 og han var redaktør af dets tidsskrift ''Vor Ungdom'' 1931-37 og 1948-52. Han var selv forfatter til adskillige artikler i tidsskiftet, hvor han bl.a. var den første, der gjorde opmærksom på de store krav, ”de store årgange” fra årene lige omkring befrielsen ville stille til skolevæsenet.
 
Han var ledende i skabelsen af ''Dansk Pædagogisk Tidsskift'' 1953, som var resultatet af sammenlægningen af ''Vor Ungdom'' og ''Socialpædagogisk Tidsskrift''. Bøgh var herefter medredaktør af det nye tidsskrift i dets første år og stod desuden for dets økonomi gennem flere år.
 
Frederik Bøgh var formand for [[Gymnasieskolernes Lærerforening]] 1944-45.
 
Han reviderede i en årrække en række private skolers og kursers regnskaber for [[Undervisningsministeriet]].
 
I [[Dansk Biografisk Leksikon]] har Per Krarup karakteriseret ham på følgende måde: ”Med sit kristne livssyn, sin fordomsfri og kloge holdning til pædagogiske spørgsmål og sin ranke personlighed var Bøgh højt respekteret af alle.”
 
Under besættelsen var han en central del af "Lyngbygruppen" - en gruppe lærere ved Christianshavns Gymnasium ledet af [[Aage Berthelsen]], hvoraf en del - som Frederik Bøgh selv - boede i Kgs. Lyngby. Gruppen hjalp danske jøder med at flygte til [[Sverige]] og hjalp jøder, som under falsk identitet opholdt sig på gymnasiet.
 
Frederik Bøgh blev Ridder af Dannebrog 1938, Dannebrogsmand 1948 og Kommandør af Dannebrogsordenen 1956.
 
Han er begravet på [[Tibirke Kirkegård]].