Augustus' religiøse reformer: Forskelle mellem versioner

[[Horats]] beskriver allerede i 35 f.v.t., fire år før [[Søslaget ved Actium|Actium]], Augustus som en mand, der bekymrede sig for Italien og dets guders helligdomme.<ref>Horats: Satirae I.6.35: http://www.thelatinlibrary.com/horace/serm1.shtml#1.6</ref> Augustus stod under sin krig mod Antonius for en linje der i højere og højere grad blev fremstillet som et forsvar for de vestlige, dvs. italiskeitalienske og græske, værdier overfor de indtrængende og dekadente østlige skikke. Deres frentrædenfremtræden blev personificeret ved Antonius, der havde allieret sig med den egyptiske dronning [[Kleopatra]]. I krigen havde Augustus stået sammen Italiens guder overfor Egyptens bestialske gudehob.

Kredsen omkring Augustus udnyttede sejren ved Actium som platform til at skabe en patriotisk bevægelse, og herudaf opstod der en ”national”-myte, om at romerne havde skabt deres imperium fordi det var uafvendeligt; hvor grækerne havde deres [[GrsækGræsk filosofi i antikken|filosofi]], [[Græsk kunst i antikken|kunst]] og [[retorik]], så var romerne mestre indenfor krigs og statmandskunst. Augustus havde med sin sejr forsvaret disse dyder og skabt mulighed for en ny storhedstid for hele romernes imperium.<ref> Ronald Syme: The Roman Revolution, Oxford University Press, 1939. ISBN 0-19-881001-6 pp. 440</ref>