George Smiley: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m robot Tilføjer: fr:George Smiley |
Nis Hoff (diskussion | bidrag) udvidet med den engelske tekst |
||
Linje 1:
'''George Smiley''' er en fiktiv figur opfundet af [[John le Carré]]. Smiley er en efterretningsmand, som arbejder for [[MI6]], der ofte omtales som "Cirkus" i romaner og film, og som er det britiske efterretningsvæsen i udlandet. Smiley er en central person i romanerne: "Telefon til afdøde", "Dame, konge, es, spion", "Spionen der gik sine egne veje", "Til døden jer skiller", "Mord på højt plan" og "Den hemmelige pilgrim". Han optræder desuden i flere andre romaner.
Han adresse er 9 Bywater Street i [[Chelsea]], [[London]].
==Tidlige liv==
Selv om der ikke findes nogen egentlig biografi udover som kort angøres i starten af ''Telefon til afdøde'', efterlader Le Carré dog nogle spor i sine romaner.
Smiley blev formentlig født omkring [[1906]] af middelklasse forældre i det sydlige [[England]], og gik på en mindre kostskole efterfulgt af et gammelt og lidet bemærkelsesværdigt collage i [[Oxford]] (i filmatiseringen af ''Til døden jer skiller'', omtaler han sig selv om en kandidat fra Lincoln College), hvor han studerede moderne sprog, med særlig fokus på barok tysk litteratur. I juli [[1928]], mens han overvejede at læse videre indenfor dette område, blev han rekrutteret til efterretningstjenesten af sin tutor Jebedee.
Han gennemgik træning og afprøvning i [[Centraleuropa]] og [[Sydamerika]] og tilbragte perioden fra [[1935]] til ca. [[1938]] i [[Tyskland]] med at opbygge netværk under dække af at være underviser. I [[1939]] med udbruddet af [[2. Verdenskrig]] gjorde han tjeneste i Tyskland, [[Schweiz]] og [[Sverige]]. Smileys overordnede under krigen beskrev ham som 'udspekuleret som Satan og samvittighedsfuld som en Jomfru'.<ref>''Mord på højt plan''</ref>
I [[1943]] blev han kaldt tilbage til England for at arbejde i [[MI6]]'s hovedkvarter og i [[1945]] giftede ham sig med Lady Ann Sercombe, en smuk, aristokratisk og vellystig ung dame, som arbejde som sekretær der. Ann ville vise sig at være en særdeles utro og temmelig fordømmende kone. I samme år forlod Smiley tjenesten og tog tilbage til Oxford. I [[1947]] da [[den kolde krig]] brød ud blev han bedt om at vende tilbage og i starten af [[1951]] skiftede han til [[kontraspionage]]n, hvor han forblev i det næste årti. I denne periode mødte Smiley første gang sin sovjetiske nemesis, Karla, i en celle i et indisk fængsel. Karla viste sig umulig at knække og havde held til at snuppe Smileys lighter, en gave fra hans kone.
==I romanerne==
===De tidlige romaner===
Smiley optrådte første gang i ''Telefon til afdøde'', Le Carré's debutroman. I begyndelsen af romanen, som foregår i starten af 1960-erne, er Smiley faldet i unåde og arbejder i et temmelig ordinært efterretningsjob med at sikkerhedsgodkende embedsmænd. Ved slutningen af denne roman trak han sig tilbage fra "Cirkus".
Han levede et afslappet liv med skolastisk forskning i tysk litteratur ved et universitetet i det vestlige England (formentlig [[Exeter]]) mens han undersøgte et mord på en berømt kostskole (Carne, som var formet over [[Sherborne School]]) i Le Carré's næste roman, ''Mord på højt plan''.
''Spionen som kom ind fra kulden'' gav Le Carré et internationalt ry. I denne hans 3. roman er Smiley tilbage i "Cirkus" og kan allerede være blevet en af topfolkene under "Control", den mystiske chef for Cirkus . Hans rolle i bogen var imidlertid meget lille. Handlingen i bogen fandt formentlig sted i [[1962]], men i denne periode bliver Smiley's tidslinie en smule kompliceret.
Smiley optrådte igen i ''Spejlkrigen'', men kun en i en perifer rolle, som den der beklæder "North European desk".
===Hændelser inden 'Karla trilogien' og Le Carré's ændring af Smileys levned===
Han steg i graderne i MI6 i slutningen af 1960-erne og starten af 1970-erne indtil han var "Controls" højre hånd, blot for at blive lempet ud i november eller december 1972 efter Prideaux fiaskoen i [[Tjekkoslovakiet]] og "Control"'s død. Herefter blev Cirkus ledet af Percy Alleline med Bill Haydon som leder af 'London Station'.
Da Le Carré skrev ''Dame, konge, es, spion'' lavede han drastisk om på Smileys tidlige liv. Ifølge den nye beskrivelse var Smiley blevet rekrutteret til MI6 i [[1937]], ikke [[1928]]. Denne ændring skyldtes formentlig at Smileys alder ikke måtte blive et problem i de efterfølgende romaner, som Le Carré planlagde for sin person. Hans kollega Peter Guillam fik også ændret sin personlige historie fra at være omtrent jævnaldrende med Smiley og uddannet af Cirkus under 2. Verdenskrig blev han i de nye romaner til Smileys unge protegé og betroede underordnede. (Ironisk nok blev Guillam i TV udgaven af ''Dame, konge, es, spion'' spillet af [[Michael Jayston]], som en relativt ung mand; men i ''Til døden os skiller'' spilles han af [[Michael Byrne]] som er næsten jævnaldrende med Smiley).
===Karla trilogien===
Begivenhederne i ''Dame, konge, es, spion'' foregår i september eller oktober 1973. Det lykkes for Smiley at afdække en langvarig sovjet-agent eller muldvarp, som det hedder i bøgerne. i slutningen af bogen bliver Smiley midlertidig chef for at rydde op efter det diskrediterede lederhold.
I [[1975]] eller [[1976]] efter afslutningen af "Operation Dolphin", som blev beskrevet i ''Spionen der gik sine egne veje'' gik Smiley igen på pension fra tjenesten. I ''Til døden jer skiller'' blev han hentet tilbage i slutningen af [[1977]] for at undersøge omstændighederne ved en ældre estisk generals død. Undersøgelsen afslører at Karla har en svaghed, som kan udnyttes. Og det gør Smiley så.
Karla figuren er i øvrigt formet over den mangeårige leder af den sovjetiske kontraspionage [[Rem Krassilnikov]].
===Smiley på pension===
Smiley var fraværende i de tre Le Carré romaner fra 1980-erne, (selv om ''Det russiske hus'' er knyttet til visse perioder i hans tidlinie). Han dukkede op igen for en sidste optræden i [[1990]] i ''Den hemmelige pilgrim'', hvor han var formand for "Fiskerirettigheds komiteen", et organ som er nedsat for at udforske mulige samarbejdsområder mellem britisk og sovjetisk efterretningsvæsen.
==Analyse==
Le Carré introducerede Smiley på nogenlunde samme tidspunkt som [[Len Deighton]]'s navnløse antihelt (Harry Palmer i filmversionerne). Det var på et tidspunkt da kritikkerne og læserne bød mere realistiske versioner af spionageverdenen velkomne - som modsætning til glamourverdenen i [[Ian Fleming]]'s [[James Bond]].
Smiley betragtes somme tider som Bonds modsætning i den forstand at Bond er en urealistisk person og mere er et portræt af en mandefantasi end en regeringsagent. George Smiley er derimod stille, har blide manerer og er midaldrende. Han klarer sig med sin intelligens, og i modsætning til Bond er han en mester i at manøvrere indenfor et bureaukrati fremfor at manøvrere med en pistol. Også i modsætning til Bond er han ikke nogen sengeatlet, rent faktisk er det Smiley's kone Ann, som er notorisk for sine affærer.
Da ''Dame, konge, es, spion'' blev udgivet beskrev anmelderen i ''Spectator'' Smiley som "en fremragende spion og fuldstændig utilstrækkelig mand".
Smiley beskrives som en usædvanlig talentfuld spionleder der har en fantastisk hukommelse, studerer spionagens natur og har en dyb indsigt i menneskers svagheder og fejl. Selv om han har en stærk moralsk samvittighed forstår han også de mørke og uetiske sider af hans profession.
Trods sin række af pensioneringer fastholder Smiley et stort net af hjælpere og støtter i og udenfor tjenesten - herunder pensionerede politimænd og efterretningsfolk. Han trofasthed overfor dem og hans stærke karakter lader til at fremme en ægte respekt og loyalitet overfor ham.
Le Carré beskriver ham som en forholdsvis lille og tyd mand, som altid bærer dyrt tøj, der sidder dårligt ("Han klædte sig som en bookmaker"). Han har også en særlig vane med at pudse sine briller i sit slips.
De hævdes at Le Carré baserede Smiley figuren på sin gamle tutor fra [[Lincoln College, Oxford]] den tidligere pastor Vivian Green — en navnkundig historiker og forfatter med en encyklopædisk viden.
Der var rygter om at Le Carré baserede figuren på Sir Maurice Oldfield, en tidligere chef for britisk efterretningsvæsen. Le Carré afviste rygterne, og påpegede at Oldfield og han ikke var samtidige. Da Alec Guiness skulle sætte sig ind i rollen som Smiley, spiste han frokost med Oldfield, og han kopierede adskillige af Oldfields vaner til figuren.
==I andre medier==
[[Rupert Davies]], kendt som [[Maigret]], spillede Smiley som en mindre med alligevel betydningsfuld person i filmversionen af ''Spionen som kom ind fra kulden'', som blev lavet i 1965, med [[Richard Burton]] i hovedrollen.
[[James Mason]] spillede Smiley i alle henseender undtagen navnet i ''The Deadly Affair'', en film version af ''Telefon til afdøde'', fra [[1966]] og instrueret af [[Sidney Lumet]]. Personen blev omdømt til Charles Dobbs.
Den mest berømte fremstilling af Smiley må imidlertid være den af [[Sir Alec Guinness]] i to meget succesfulde [[BBC]] TV serier: ''Dame, konge, es, spion'', fra 1979 og ''Til døden os skiller'', fra [[1982]]. Af omkostningshensyn (store dele af historien foregik i [[Indokina]] på baggrund af krigene der) filmatiserede BBC ikke ''Spionen der gik sine egne veje'', den mellemste roman i trilogien, — selv de fjernøstlige dele af ''Dame, konge, es, spion'' blev flyttet til [[Portugal]] i TV versionen.
[[Denholm Elliott]] spillede rollen i [[1991]] versionen af ''Mord på højt plan''.
[[Bernard Hepton]], som spillede rollen som Toby Esterhase i TV serien, spillede Smiley i BBC Radio udgaven af både ''Dame, konge, es, spion'' og ''Til døden her skiller'', med [[Charles Kay]] som Esterhase. [[George Cole]] spillede senere Smiley i Radio versioner af både ''Telefon til afdøde'' og ''Mord på højt plan''.
Smiley optræder som Harry Lime's assistaet i Alan Moore's grafiske roman ''The League of Extraordinary Gentlemen: Black Dossier''.
==Referencer==
{{reflist}}
[[Kategori:Fiktive spioner]]
| |||