Sorø Klosterkirke: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 10:
|Websted= soroe-sogn.dk/
}}
'''{{PAGENAME}}''' er bygget som en gravkirke for [[Hvideslægten]]. Den berømteste af Hviderne, biskop [[Absalon]], indkaldte [[cistercienser]]munkene, fra [[Esrum Kloster]], i [[1161]] til at bygge [[Kirke (bygning)|kirke]]n og [[Sorø Kloster|kloster]]et. [[Munk]]ene byggede i den tids nye materiale, [[teglsten]]. Den stod færdig, da Absalon døde i [[1201]]. Han blev begravet foran højalteret, og mange af Hviderne har gravplads i kirken. Det samme gælder kong [[Christoffer II]] og dronning [[Eufemia]], og deres søn, kong [[Valdemar Atterdag]]. Kong Christoffer og dronning Eufemia ligger i bronze-effegier på deres sarkofag sammen med et af deres seks børn, en lille pige, men alabast-udsmykningerne og den legemsstore figur på Valdemars fornemme gravmæle blev ødelagt da en del af hvælvingen styrtede ned i
Det er i øvrigt usikkert om barnefiguren på kong Christoffers epitafium forestiller datteren Agnes eller datteren Helvig; begge døde som børn.
I 1387 blev Margrethes søn, kong Oluf , begravet i kirken - hans gravsten er nu indmuret i korets østvæg - og da dronning Margrethe selv døde i 1412, blev hun efter eget ønske ligeledes ført til Sorø.
Til munkenes store fortrydelse "bortførte" Roskildebispen Peder Jensen Lodehat imidlertid dronningens lig kort tid efter, og hun blev bisat i Roskilde Domkirke d. 4. juli 1413.
For den, der har tid og interessede for det, er klosterkirken en sand skatkiste af bemærkelsesværdige ting og finurligheder. Man kan f.eks. lægge mærke til den malede [[frise]] der smykker væggene højt oppe ved loftet, og hvor der er en spøjst udseende "fugl" for enden af den ene. Dette skulle være malet af en svend, der lavede dette lidet flatterende billede af sin mester som en fugl med stort næb. Man kan forledes til at tro, at mesteren havde en bemærkelsesværdig stor næse.
| |||