Geoffrey Chaucer: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
jeg er blevet opmærksom på flere fejloversættelser og alvorlige sproglige misforståelser ved at læse originalartiklen. Jeg vil kigge igen. Stoler ikke på forhåndsvisningen; to timers arbejde spildt |
→Lingvistisk: den engelske urtekst er skrevet yderst klart og elegant. Mange af oversætterfejlene er ubegribelige. |
||
Linje 87:
[[Bilde:Chaucer Hoccleve.gif|thumb|300px|Portræt af Chaucer af [[Thomas Hoccleve]], som kendte ham personligt, så en vis portrætlighed er sandsynlig.]]Chaucers poesi har, sammen med andre forfatteres fra samme periode, fået æren af at standardisere sproget i [[middelalderen]]s engelsk ud fra en kombination af [[dialekt]]er fra [[Kent]], London og [[Midlands]]. Det er sandsynligvis en overvurdering; påvirkningen fra hoffet, kancelliet og bureaukratiet, som Chaucer selv var en del af, havde også en betydelig indvirkning på udviklingen af standardengelsk.{{kilde mangler}} At moderne engelsk har fjernet sig fra Chaucers sprog skyldes de ændringer af vokalerne, som fandt sted efter hans død. I perioden mellem Chauchers tid og [[Tudortiden]] gennemgik det engelske sprog en række ændringer: mange ord fik færre stavelser, og betoning og tryk flyttede sig.{{kilde mangler}}
Disse udtaleændringer betyder, at Chaucer er vanskelig for moderne læsere. Man har anført, at udtalen af middelengelsk har lydt som moderne [[Skotsk (sprog)|skotsk-engelsk]]. Betydningen af endelsen –e i Chaucers verslinjer er fx stadig usikker: det virker som om at denne endelse var gået af brug i daglig tale allerede på Chaucers tid, og at den litterære form var et levn tidligere former. Chaucers verseopbygning antyder, at endelsen –e nogen gange er blevet udtalt og andre gange har været stum.
Bortset fra den uregelmæssige stavning er det meste af ordforrådet stadig genkendeligt for moderne englændere. I ''[[Oxford English Dictionary]]'' er Chaucer mange gange nævnt som den første forfatter, som brugte et ord. Disse ord blev utvivlsomt brugt af mange andre i hans samtid, men Chaucer havde øre for dagligsproget og dialekterne og er den tidligste skriftlige kilde til dem. Blandt de ord som starter med a og som han bruger for første gang er ''acceptable, alkali, altercation, amble, angrily, annex, annoyance, approaching, arbitration, armless, army, arrogant, arsenic, arc, artillery'' og ''aspect''.
| |||