Versionen fra 14. apr. 2008, 17:16 redigér Graham87 (diskussion \| bidrag) 53 edits →‎Musikeksempler: fix file name ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. aug. 2008, 16:14 redigér fjern redigering PenguinBot (diskussion \| bidrag) Botter 26.093 edits m Typo fixing, Replaced: een → én ved brug af AWB Gå til næste forskel →
Linje 1: Et '''klavichord''' el. '''clavicord''' er et [[musikinstrument]], hvor strengene anslåes vha. et [[klaviatur]]. Navnet kommer af ''claves'' (lat. ''tast'') + ''chord'' (lat. ''streng''). Klavichordet er det simpleste af alle [[tasteinstrument~~\|tasteinstrumenter~~]]er og har sin oprindelse i middelalderen i form af monochordet - et instrument med ~~een~~én streng samt måske fra [[drejelire~~\|drejeliren~~]]n, som er et middelalderligt strygeinstrument forsynet med taster. De tidligste afbildninger af klavichordet findes på middelalderlige kalkmalerier og altertavler, hvor engle spiller på instrumentet. ==Mekanik== [[~~Image~~Billede:Clavichord gebunden Funktion.JPG\|thumb\|left\|400px\|Klavichordets mekanik (bundet instrument): A. heltone, B. halvtone, 1A. heltones tangent, 1B. halvtones tangent, 2A. heltones tast, 2B. halvtones tast. 3. streng, 4. klangbund, 5. stift, 6. dæmperfilt og stemmenagle.]] [[~~Image~~Billede:Clavicórdio.jpg\|thumb\|Klavichord (bundet), efter instrument fra 17. årh.]] [[Billede:Clavichord-JA Haas 007 reworked.jpg\|thumb\|Klavichord (ubundet) af Paul Maurici, 2001 efter J.A.Hass, Tyskland ca. 1750]] Klavichordets mekanik består af et sæt taster (udlagt som et normalt [[klaviatur]]), hver forsynet med en såkaldt ''tangent'' stående på bagenden af tasten. Tangenten er lavet af messing el. lign. og anslår strengen, når tasten trykkes ned. I modsætning til [[piano\|klaveret]] forbliver tangenten i kontakt med strengen, mens strengen svinger. Når en streng bringes i svingninger af tangenten, deles strengen i to dele af tangenten. Hver del vil svinge med en frekvens afhængig af strengedelens frie længde. På klavichordet er den ene del permanent dæmpet af filt flettet mellem strengene, mens den anden vil svinge med tonens frekvens. Når tasten slippes vil filtet dæmpe hele strengen. Denne simple mekanik giver den tætteste kontakt til tonefrembringelsen for alle tasteinstrumenter (det moderne klaver inkl.), da man som musiker har kontakt med strengen både under anslaget og fortsat mens tonen lyder - det er således muligt at lave vibrato - kaldet "bebung". Mekanikken har dog sin begrænsning i at instrumentet er meget svagt - generelt fra ''ppp'' til ''p'', og således ikke velegnet til andet end solomusik. Linje 10: ==Musikeksempler== [[Media:~~Carl_Phillipe_Emanuel_Bach_~~Carl Phillipe Emanuel Bach -~~_Freie_Fantasie~~ Freie Fantasie,~~_F_Sharp_minor~~ F Sharp minor.ogg\|Carl Philipp Emanuel Bach: Freie Fantasie]], spillet af Joan Benson på et moderne klavichord. * [[Media:~~Caspar_Ferdinand_Fischer_~~Caspar Ferdinand Fischer -~~_Prelude_and_Chaconne~~ Prelude and Chaconne.ogg\|Casper Ferdinand Fischer: Prelude og Chaconne]], spillet af Joan Benson. Se også under "Eksterne henvisninger" Linje 27: ==Eksterne henvisninger== * [[http://www.youtube.com/watch?v=EiaRYadhNmY \|3 italienske stykker, spillet af Ernst Stolz]] (ubundet instrument) * [[http://www.youtube.com/watch?v=s3fV-ggsJrI \|demonstration af mekanik]] (bundet instrument) [[Kategori:Tangentinstrumenter]]

Klavichord: Forskelle mellem versioner