Slaget ved Chancellorsville: Forskelle mellem versioner

'''Slaget ved Chancellorsville''' var et stort slag i den amerikanske borgerkrig. Det blev udkæmpet nær landsbyen [[Spotsylvania Courthouse]], i [[Virginia]], fra den [[30. april]] til den [[6. maj]] [[1863]]. Det kaldes for [[Robert E. Lee]]'s "perfekte slag"<ref>Dupuy, p. 261.</ref> på grund af hans risikable men succesfulde deling af hæren overfor en meget stærkere fjentlig styrke. I slaget stod Unionshæren [[Army of the Potomac]] under [[generalmajor]] [[Joseph Hooker]] overfor Sydstaternes hær [[Army of Northern Virginia]] under [[generalløjtnant]] [[Robert E. Lee]], som kun var ca. halvt så stor. Lee'sLees vovemod og Hooker'sHookers ængstelighed i kamp resulterede til sammen i et alvorligt nederlag til [[Unionen]]. Der var dog malurt i [[Sydstaterne]]s sejrspokal. Generalløjtnant [[Stonewall Jackson]] blev dødeligt såret i slaget, og general Lee betegnede dette tab som at "miste min højre arm".

Hertil kom, at kampagnen begyndte med en slagplan, som var bedre end de fleste af de foregående fra kommandørerne af Army of the Potomac. Hæren brød op fra sit vinterkvarter omkring [[Fredericksburg]] i Virginia, hvor den stod overfor Lee på den anden side af Rappahannock. Hooker planlagde en dristig dobbelt omringning af Lee'sLees styrker, ved at sende fire korps på uset march mod nordvest, hvorefter de skulle dreje sydpå, overskride [[Rappahannockfloden|Rappahannock]] og [[Rapidanfloden|Rapidan]] floderne, dreje mod øst og ramme Lee i ryggen. De resterende korps skulle angribe Lee'sLees front gennem Fredericksburg. I mellemtiden skulle 7.500 [[kavaleri]]ster under Generalmajor [[George Stoneman]] gennemføre et raid dybt ind i Sydstatshærens bagområde, og ødelægge afgørende forsyningsdeporter langs jernbanen fra Sydstaternes hovedstad [[Richmond]] til Fredericksburg, hvilket ville afskære Lee' kommunikations- og forsyningslinier. Denne dristige og aggressive plan blev senere kendt som ''Stoneman's Raid''.

Den [[27. april|27.]] og [[28. april]] overskred de fire korps fra Army of the Potomac [[Rappahannockfloden|Rappahannock]] og [[Rapidanfloden|Rapidan]] floderne på flere steder, de fleste nær stedet hvor de to fløder mødes og ved den lille landsby Chancellorsville, som ikke bestod af meget mere end et stort gods, der blev ejet af Chancellor familien, ved vejkrydset mellem Orange Turnpike og Orange Plank Road. I mellemtiden havde den anden styrke på mere end 30.000 mand under generalmajor [[John Sedgwick]] krydset Rappahannock ved Fredericksburg, og Stoneman'sStonemans kavaleri rykkede frem mod Lee'sLees bagland.

Den [[1. maj]] havde Hooker omkring 70.000 mand koncentreret i og omkring Chancellorsville, mens Lee arbejdede hårdt på at samle sin egen hær. Han stod selv overfor Hooker ved Chancellorsville med omkring 40.000 mand, mens generalmajor [[Jubal A. Early]] på hans højre side bemandede Fredericksburg'sFredericksburgs formidable Marye's Heights med 12.000 tropper og håbede på at kunne holde Sedgwick væk fra Lee'sLees ryg. Den næste dag mødtes Unionens og Sydstaternes tropper på fronten ved Chancellorsville hvor det lykkedes nogle af Unionens styrker at presse sig igennem de uigennemtrængelige skovtykninger og fyrrekrat som var kendetegnende for området. Det blev af mange Unionskommandører set som en nøgle til sejren. Hvis den større Unionshær kæmpede i skovene, som var kendt som ''Wilderness of Spotsylvania'', ville dens store overlegenhed i [[artilleri]] være minimal, fordi artilleri ikke kunne bruges til ret meget i ødemarken.

Lee modtog Hooker'sHookers udfordring og planlagde et angreb til den [[2. maj]]. Natten før opstillede Lee og Jackson en risikabel angrebsplan. De ville dele det 40.000 mand store hær ved Chancellorsville således at Jackson tog sit 2. korps på 28.000 mand med rundt om Unionshæren for at angribe den i flanken, mens Lee beholdt kommandoen over 1. korps på 12.000 mand (resterne af [[James Longstreet]]s korps), som skulle stå direkte overfor alle Hooker'sHookers 70.000 mand i Chancellorsville.

Utroligt nok skete det altsammen. Sydstatskavaleri under generalmajor [[J. E. B. Stuart]] sørgede for at holde Unionens styrker borte, så de ikke kunne opdage Jackson på hans lange march, som tog næsten hele dagen. Den eneste observation kom kort efter at Jackson'sJacksons korps trak sig tilbage fra Unionsstyrkerne syd for Chancellorsville, og det virkede til Sydstatshærens fordel, da Hooker troede, at hans kavaleri under Stoneman havde afskåret Lee'sLees forsyningslinie, og at Lee derfor var ved at forberede sig på et tilbagetog.

Klokken 16.30 kom Jacksons 28.000 mand løbende ud af ''The Wilderness'' og overraskede Howards korps mens de fleste var i gang med at forberede aftensmaden. Mere end 4.000 blev taget til fange, uden at der blev løsnet et skud, og hovedparten af resten blev slået på flugt. Kun en division i XI korps gjorde modstand, og den blev også hurtigt slået på flugt. Ved mørkets frembrud var sydstatshærens 2. korps trængt 3 km frem og var indenfor synsafstand fra Chancellorsville. Det var kun Sickles' korps, som adskilte dem fra Lee. Sickles korps var forblevet, der hvor det var, efter angrebet om morgenen. Hooker fik en mindre skade under kampen, da en af fjendens kanonkugler ramte den træpille, som han stod og lænede sig op ad i sit hovedkvarter. Selv om han i praksis var ukampdygtig, nægtede han at overdrage kommandoen til sin næstkommanderende, generalmajor [[Darius N. Couch]], og denne fejltagelse påvirkede Unionens indsats i de kommende dage, og den bidrog til Hooker'sHookers manglende dristighed og overdrevent forsigtige adfærd i hele resten af slaget.

Hooker var bekymret for, om Sickles kunne holde det, der nu var et fremspring ind i Sydstatshærens linje og trak III korps tilbage til Chancellorsville den nat. De gav Sydstatshæren to fordele - det genforenede Jackson og Lee'sLees styrker og gav dem kontrol med en højt placeret rydning i skoven, der var kendt som ''Hazel Grove'', et af de få steder hvor artilleri kunne bruges effektivt. (Sickles var bitter over at måtte opgive dette høje terræn, og hans ulydighed i Peach Orchard under slaget ved Gettysburg to måneder senere var formentlig stærkt påvirket af denne hændelse.)

Den [[3. maj]] var generalmajor [[A. P. Hill]], som havde overtaget kommandoen over 2. korps efter at Jackson blev såret, også blevet såret. Hill rådslog med generalmajor [[Robert E. Rodes]], den næsthøjest rangerende general i korpset og Rodes bifaldt Hill'sHills beslutning om at tilkalde [[J. E. B. Stuart]] og lade ham overtage kommandoen, og lod først Lee det vide efterfølgende. Den vovelystne kavalerist viste sig også at være en fin infanterikommandør. Stuart igangsatte et massivt angreb langs fronten, godt hjulpet af Hooker, som var i gang med at trække sine tropper tilbage fra Hazel Grove, og satte derefter kanoner op på stedet og begyndte at bombardere Unionens artillerister. Der udbrød kraftige kampe snere på dagen, da Stuart igangsatte endnu et massivt angreb mod Unionslinierne, som langsomt brød sammen under presset og på grund af mangel på nye forsyninger og forstærkninger. Da man kom hen på eftermiddagen havde sydstatshæren erobret Chancellorsville, og Hooker trak sine forslåede mænd tilbage til en forsvarlinie omkring United States Ford, den sidste åbne tilbagetrækningslinie.

Alligevel kunne Lee ikke erklære sig som sejrherre, og Hooker gav heller ikke fortabt. Da kampen var på sit højeste ved Chancellorsville den 3. maj beordrede han igen Sedgwick til at bryde igennem til Lee'sLees bagland. Igen ventede Sedgwick, indtil det var for sent. Om eftermiddagen angreb han langt om længe Early'sEarlys position (efter at Early på et vist tidspunkt selv havde trukket sig tilbage efter at have misforstået en ordre fra Lee) og brød igennem. Men han gjorde det så sent, at han ikke kunne hjælpe Hooker. En enkelt brigade af tropper fra Alabama under ledelse af brigadegeneral [[Cadmus M. Wilcox]] havde held til at forsinke Sedgwick'sSedgwicks allerede langsomme fremrykning langs Orange Plank Road vest for Fredericksburg. Forstærkninger under generalmajor [[Lafayette McLaws]] ankom fra Chancellorsville sent på eftermiddagen og stæøte til Wilcox ved Salem Church, 6 km vest for Fredericksburg og denne styrke stoppede Sedgwick'sSedgwicks fremrykning mod Chancellorsville.

Om aftenen den [[3. maj]] og hele den [[4. maj]] forblev Hooker i sine forsvarsstillinger mens Lee og Early kæmpede mod Sedgwick. Han havde dumt nok glemt at sikre Fredericksburg efter at have gennembrudt Earlys forsvar, og Early marcherede ganske simpelt tilbage og genbesatte højderne vest for byen, hvorved han afskar Sedgwick. I mellemtiden overførte Lee divisionen under generalmajor [[Richard H. Anderson]] fra fronten ved Chancellorsville og forstærkede McLaws inden Sedgwick blev klar over hvor få mænd han stod overfor. Det viste sig, at Sedgwick var ligeså standhaftig i sit forsvar, som han havde været halvhjertet i sit angreb, og han stod fast hele dagen, før han trak sig tilbage over Rappahannock floden ved BanksBank's Ford i timerne før daggry den 5. maj. Dette var en ny fejlkommunikation mellem ham og Hooker. Den øverstkommanderende general havde ønsket at Sedgwick skulle holde Bank's Ford, således at Hooker kunne trække sig tilbage fra Chancellorsville området og overskride floden igen ved BanksBank's Ford og fortsætte kampen. Da han hørte at Sedgwick havde trukket sig tilbage over floden havde han ikke flere muligheder for at redde kampagnen, og om natten mellem den [[5. maj|5.]] og den [[6. maj]] trak han sig også tilbage over floden.

Af de 90.000 mænd, som var involveret i kampen på Unionens side, faldt over 17.000 mand i slaget, en tabsrate, som var langt mindre end Lee'sLees og det endda uden at medtage de 4.000 mand i XI korps, som blev taget til fange i den indledende panik den 2. maj. Hookers taktik med at tvinge Lee til kamp var helt klart et sundt koncept, men det fejlede ved den måde, som han og hans underordnede anvendte det. Kamphandlingerne viste, at Unionshæren var blevet ligeværdige med Lee'sLees hidtil uovervindelige legioner.

Unionen var chokeret over nederlaget. Præsident [[Abraham Lincoln]] blev citeret for at sige: ''"Min Gud! Min Gud! Hvad vil nationen sige?"''. Nogle få generaler blev ramt på karrieren. Hooker afskedigede Stoneman for inkompetance. Hookers næstkommanderende, Couch, væmmedes så meget over Hooker'sHookers ledelse af slaget (og hans stadige politiske manøvrer), at han tog sin afsked og fik kommandoen over militsen i [[Pennsylvania]]. Hooker blev frataget kommandoen over hæren den [[28. juni]], lige før [[slaget ved Gettysburg]].