Stadsmusikant: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m link |
m Typo fixing, typos fixed: linie → linje ved brug af AWB |
||
Linje 3:
==Baggrund==
[[Middelalder]]ens musikliv var stærkt domineret af [[kirken]], som i lange perioder ytrede stor modvilje over for instrumentalmusik. Uden for kirkerne fandtes der dog en anden verden, hvor dans og sang godt kunne bruge instrumenterne. Tidens musikere var delt i 3 grupper. '''1.''' Kirkens mænd der dyrkede sangen til Gud. '''2.''' De begavede amatører, adelsfolk og sågar kongelige ([[troverer]]/[[troubadour]]er/[[minnesanger]]e), der sang om krig og kærlighed og '''3.''' de gemene spillemænd, der spillede til fest og fornøjelser. Disse omrejsende spillemænd, [[ioculatores]] eller [[gøgler]]e, stod uden for det normale samfund, og rangerede i begyndelsen socialt på
Efterhånden som en række magtfulde og rige byer voksede frem, opstod der et behov for musik til både officiel og privat brug. Gradvist blev musikerne optaget i byernes borgerskab og vandt en større anseelse. Også de mange fyrstehoffer og hære bidrog til at fremelske en stand af musikanter, der kunne kaste glans over livets fester og højtidelige begivenheder.
Linje 12:
[[Vikingetiden]]s [[skjald]]e var højt ansete, men under dem var også i Norden spillemænd af lavere rang. [[Leger]], kaldtes en sådan musikant, der måske også var [[klovn]] og [[akrobat]] eller havde andre roller. Men også her blev musikanterne gradvist mere ansete. I løbet af 1300- og 1400-tallet bosatte flere af dem sig i danske byer. Den ældste kendte kontrakt vedrører [[Jes Lassen]], der blev ansat som spillemand i [[Århus]] i 1500. I begyndelsen var de fleste musikere kommet til landet sydfra, mest fra de tyske områder, men efterhånden blev landet selvforsynende. Stadsmusikanterne havde nemlig i mange tilfælde lærlinge og svende som andre håndværkere. Samtidig blev standen forsynet fra kongens forskellige husholdninger, mest fra hær og flåde, som havde stort behov for trommer, piber og trompeter til signaler af mange slags. Disse folk kunne være stadsmusikanter eller svende med pligt til at melde sig til tjeneste i tilfælde af krig.
[[Billede:
Systemets fulde blomstring kom i 1600- og 1700-tallet. I store dele af den periode var landet inddelt i 26 stadsmusikantdistrikter, der havde centrum i de større byer, men også omfattede landdistrikterne. I disse distrikter havde stadsmusikanten eneret på at levere verdslig musik til borgere og bønder. For dette arbejde fik nogle en fast mindre løn, men de fleste måtte leve af betaling pr. tjeneste. Stadsmusikanten kunne så ansætte hjælpere eller bortforpagte dele af distriktet til andre. Der er masser af eksempler på retstvister, der handler om overtrædelse af reglerne, og på bønskrifter fra stadsmusikanterne om forbedring af deres forhold.
Linje 24:
==Litteratur==
*[[Mogens Friis (nulevende)]]: ''Brikker til musikkens historie i Århus indtil ca. 1800.'' MUSA-print 2005
*[[Inge Florup Nielsen]]: ''Musiklivet i Horsens 1600-1930.'' Horsens Bogtrykkeri 1982
[[de:Stadtpfeifer]]
[[en:Alta capella]]
[[eo:Urbofajfisto]]
▲[[Kategori: musik]]
▲[[Kategori: musikere]]
▲[[Kategori: Danmark]]
| |||