Nørre Gymnasium: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m wiki + {{kilder}}
m Smårettelser af sproglig art, dvs. korrekturlæsning.
Linje 4:
==Historie==
===Tidlige historie===
Skolens tidligste historie begynder med Caroline Wroblewskys kamp om skolens oprettelse. Jomfru Marie Albertine Caroline Wroblewsky var et af tre overlevende børn af Daniel Wroblewsky. Da han i 1818 døde blev den ugifte, 25-årige Caroline Wroblewsky nødt til at forsørge sig selv, og det eneste hun kunne tage sig til var at [[undervisning|undervise]]. Der blev i [[Danmark]] i [[1814]] indført en 7-års-[[undervisningspligt]], og der var derfor et stort marked for [[privatskole|private skoler]], da det [[kommunal]]e skolevæsen endnu ikke var tilstrækkeligt udviklet. Disse blev oftest oprettet af kvinder, og Caroline Wroblewsky ville starte sin egen "Dannelses Anstalt for et indskrænket Antal Smaapiger". Nemt var det ikke på grund af de mange ansøgende. Der var for eksempel 127 ansøgninger om oprettelse af skoler mellem [[1815]] og 1818. I 1818, samme år som sin fars død, indsendte Caroline Wroblewsky en ansøgning med både ros fra sig selv og andre menneskers anbefalinger, men også med en forklaring på hendes [[økonomi]]ske situation. HunAnsøgningen blev afslået, selv efter en en successfuld §58-prøve, da der var for mange skoler i [[Trinitatis Sogn (Københavns Kommune)|Trinitatis Sogn]]. Da hun havde vanskelighed med at finde et sted at bo i de andre sogne, anmodede hun i sin anden ansøgning om at få lov til af oprette skolen på [[Nørrebro]], i forstaden. Skolekomissionen mente derimod ikke, at der var tilstrækkelig efterspørgsel efter en pigeskole på Nørrebro, men kommunens skoledirektion gav Caroline Wroblewsky tilladelse til en oprettelse den [[7. november]] 1818, på hendes 26-års-fødselsdag.
 
===De tre bestyrerinder===
Linje 10:
====Caroline Wroblewsky====
 
Det er ikke klart, præcis hvor skolen lå de første år, men at det var på den nuværende Nørrebrogade vides med sikkerhed. Fra [[1823]] er det muligt at lokalisere skolen på henholdsvis forskellige [[matrikelnummer|matrikelnumre]]. I [[1824]] fik Caroline Wroblewsky lov til at udvide skolen, så den kom til at omfatte større piger, og ansætte Løjtnantløjtnant Larsen som [[fransk (sprog)|fransk]]lærer. Dermed skiftede hun også titel fra jomfru til skolebestyrerinde. Skolen fik også en status af borgerskole og ikke længere almueskole. I [[1844]] blev [[Vilhelm August Borgen|V.A. Borgen]] den første skoledirektør i København. Han sørgede for samme niveau på alle skoler og udgav oplysninger om dem. I Jomfrujomfru Wroblewskys skole var der det år 7 lærere, 2 lærerinder og 40 elever fordelt på to klasser. Fagene var [[religion]], [[dansk (sprog)|dansk]], [[tysk (sprog)|tysk]], fransk, [[historie]], [[geografi]], [[naturhistorie]], [[regning]], [[skrivning]], [[tegning]], [[sang]] og [[håndarbejde]]. I [[1848]] blev også [[gymnastik]] indført. Efter at have drevet skolen i 40 år gik Caroline Wroblewsky i [[1858]] af fra posten som skolebestyrerinde. Hun døde i [[1875]] i en alder af 82.
 
====Emilie Christine Løbner====
Efter Caroline Wroblewsky var det hendes plejedatter, der tog overovertog skolen. Hun gik selv i Wroblewskys skole og underviste derefter også på den. Hun valgte at tage en eksamen for at blive institutionsbestyrerinde af 3. grad, hvilket hun blev den [[11. september]] 1858. Det gav hende mulighed for at udvide skolen og undervise piger i alderen op til 16 år. I [[1873]] var der ansat 9 lærere og 6 lærerinder på skolen, og elevtallet toppede i [[1880'erne]] med omkring 100. Men det begyndte at falde, og i [[1892]], efter 34 år, frasagde Løbner sig posten. Hun forblev dog i kontakt med skolen, og da hun døde [[1896]], bliverblev det meddelt til en morgensamling på skolen.
 
====Karen Kjær====
Karen Kjær ansøgte om at overtage skolen efter E. Løbner. Hun var yderst veluddannet, både som skolebestyrerinde og -lærerinde, og havde en højere [[akademi]]sk uddannelse end E. Løbner. Hun fik straks svar om godkendelse. Med overtagelsen af skolen i [[1892]] medbragte K. Kjær sit program for fremtiden: Hun flyttede skolen til Fælledvej og delte eleverne op i et-årige klasser. Skolens elevtal voksede fra 66 i 19821882 til 324 i [[1904]] og kom op på 480 elever i jubilæumsåret [[1918]]. Det var på grund af denne regelmæssige stigning, at Karen Kjær besluttede at flytte skolen til en selvstændig bygning i Gartnergade. Det skete i [[1897]]. Man kunne fra [[1895]] tage [[realeksamen]] i den voksende skole efter 11. klasse.
 
Der blev foretaget flere udvidelser i Gartergade, i 1904 til at huse de nye fag fysik og kemi og i [[1913]] for at få plads til [[gymnasium|gymnasiet]]. Skolen blev dog på samme sted trods stærk pladsmangel frem til [[1971]].
Linje 23:
 
===De næste 100 år===
I 1919 skiftede skolen navn til Nørre Gymnasium, og samme år, da det blev meget svært at holdedrive private skoler på grund af store udgifter, blev den delt op i et statsejet gymnasium med Karen Kjær som rektor og en privatejet forberedelsesskole med Dorthea Krag som bestyrerinde, der havde til huse i samme bygning indtil 1924, hvor forberedelsesskolen flyttede væk til Thorvaldsensskolen for piger.
 
Da Karen Kjær døde, havde skolen været styret af tre kvinder i 105 år og var blevet forvandlet fra en skole for små piger til et gymnasium, dog fra 6. klasse.
Linje 32:
 
====Problemer på skolen====
Ingeborg Hasselriis, som blev skolens næste rektor, strammede reglerne på skolen efter sit ønske. Men hun stod i løbet af hendessin tid også med mange problemer, bl.a. [[besættelsen]], hvor skolen var i fare for at blive taget i brug som [[lazaret]] for [[tysklandTyskland|tyske]] tropper. Også i 1940 begyndte pladsmanglen at blive et endnu større problem. En klage refererer til en [[garderobe]], som blev brugt som klasseværelse. Den var blot 5,30 x 3,85 m, og blev brugt til 9 elever. Den var mørk og væggen ud mod gangen var af [[glas]]. Skolen begyndte også at blive gammel og for lille, der var ingen stor sal eller [[cykel]]kælder; [[fysik]]- og [[kemi]]lokalerne var for dårlige, og Nørre Gymnasium blev til en skole, som elever normalt ikke søgte hen på frivilligt. Skolen begyndte også at miste elever, fordi de flyttede væk af den årsag, at der ikke var drenge som på mange andre statsejede skoler. Nørre Gymnasium blev derfor til fællesskole i slutningen af [[1950'erne]]. Ingeborg Hasselriis fratrådte i [[1960]] efter 20 år som rektor. Derefter trådte Jørgen Andersen til. I hans tid som rektor blev elevrådet etableret på skolen, i [[1965]], hvilket bl.a. førte til delvis [[rygning|rygetilladelse]] og lov til at blive oppe i [[frikvarter]]erne. I 1968 fejrede skolen 150-års [[jubilæum]], og i skriftet blev der nævnt en bekræftelse af en kommende ny skole på Mørkhøjvej (debatten havde været undervejs i flere år).
 
====Den nye skole====
Efter mange års ventetid, lige siden begyndelsen på pladsmanglen i Gartnergade i 1913, blev skolen færdiggjort i 1971 og indviedes først den. 23. marts officielt og derefter den 9. august til et nyt skoleår.
 
I [[1991]] blev valg af [[IB]] en mulighed på Nørre Gymnasium, en international uddannelse, som giver unge med udenlandsk baggrund mulighed for at studere i Danmark. Der er 10 institutioner, der har denne valgmulighed i Danmark.
 
===Liste over skolens rektorererektorer/bestyrere===
*Caroline Wroblewsky, 40 år (1818-1858)
*Emilie Løbner, 34 år (1858-1892)