Kai Nielsen (billedhugger): Forskelle mellem versioner

'''Kai Nielsen''' ([[26. november]] [[1882]] i [[Svendborg]] - [[2. november]] [[1924]] på [[Frederiksberg]]) var en dansk [[billedhugger]] og regnes blandt gruppen af fynske[[fyn]]ske kunstnere omkring det 20. århundredes begyndelse.

Kai Nielsen var søn af urmager Christian Nielsen og hans kone Anna Maria, [[Svendborg]].

I [[1901]] kommer Nielsen til [[København]], hvor han arbejder som malersvend. Han starter på [[Kunstakademiet]] i København, en uddannelsehvor han afslutter sin uddannelse i [[1912]].

Kai Nielsen begyndte som maler, men blev snart grebet af skulpturbilledhuggerkunsten. Det mest karakteristiske ved Nielsens skulptur er de mange afrundede former. Der er ingen skarpe linjer eller skarpe kontraster., Ingenog ingen uharmoniske mellemrum eller pauser. Han var optaget af begrebet [[rundskulptur]], som er en skulptur, som skal kunne ses fra alle sider. Især kan man beskrive hans værker som en hyldest til fokuseringen, hengivelsen til en ganske bestemt opgave eller handling. Figurerne er jordbundne er, enkle og rolige. Sjældent rager lemmerne ud, -men holdes tæt til kroppen. Alligevel udstråler de en livskraft en optagethed af deres eget liv og således en kontrast til den fremherskende [[Symbolisme (stilperiode)|symbolisme]]. Nogle er endda groteske statuetter, skamløse og blottet for skyld, men dog uden at virke vulgære.

Nielsen deltog i en konkurrence om udsmykningen af [[kongetrappen]] på [[Christiansborg Slot]]. Den nordiske mytologi var opgivet som tema, hvor Nielsen gjorde [[Ymer (nordisk mytologi)|''Ymerbrønden'']]. Han vandt ikke konkurrencen, men værket blev senere opstillet på torvet i [[Fåborg]], hvor den i øvrigt vakte forargelse.

Samtidig med afsløringen af ''[[Ymerbrønden]]'' var der rejsegilde på [[Fåborg Museum]], hvor Nielsen senere gjorde den lille mæcen til museet – frugtavleren og konservesgrossereren, [[Mads Rasmussen (fabrikant)|Mads Rasmussen]] – til en kæmpe i sort poleret [[granit]]. Pompøs uden overdrevne effekter med de allernødvendigste detaljer, f.eks er pressefolden i bukserne er kun lige antydet. Men i figuren af industrimanden er, som i Nielsens produktion somi helhedøvrigt, også livsglæden og sanseligheden repræsenteretnærværende: Ved hans fødder kravler glade nøgne børn rundt med æbler i favnen. Den følelsesdyrkende naturalisme er central for Nielsen.

Nielsen nåede også i sit korte og alt for hurtigt afsluttede liv at blive førende kunstner og kendt i vide kredse, både via sine officielle opgaver og via sin statuetteproduktion for bl.a. porcelænsfabrikken [[Bing & Grøndahl]], København, samt [[Kählers]] [[keramik]] i [[Næstved]].

Sammen med vennen, arkitekten [[Ivar Bentsen]], udformedesudformede Kai Nielsen [[Blågårds Plads]] i København somi et forsøg på helhedat mellemforene arkitektur og skulptur. Skulpturgrupperne af håndværkerne og børnene afspejlede pladsens firkant med deres [[kubiske]] helhedsform. Ligeledes kan figurernesfigurerne betragtes som en tilstræbelse mod en enhed med de dengang omkringboende arbejdende folk. Måske en solidaritet med den byrde, som det strenge daglige håndværk og arbejde håndværk kunne være.