Tiggeroperaen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 111:
Polly går imellemtiden ud for at snakke med Lucy for at finde en løsning - uden at vide, at Lucy har planlagt at forgifte hende. Med et fint afsæt i [[melodramatik| melodramatiske]] mordscener, lykkes det Polly at undslippe komplottet, og Macheaths undslipningsforsøg bliver afsløret. I erindringer fra William Hogarth, der var tilstede ved premieren, plager de to "koner" forgæves deres fædre for Macheaths liv. Så, i et øjebliks åbenbaring, finder Macheath ud af hans liv er blevet for besværligt.
 
:JAILOR: ''Four Women more, Captain, with a Child apiece! See, here they come.'' (Fire kvinder mere, Kaptajn, hver med et barn iblandt, se derdér kommer de.)
:Macheath: ''What ---- four Wives more! ---- This is too much ---- Here ---- tell the Sheriff's Officers I am ready.'' (Hvad!? - Fire kvinder mere! - Dette er for meget - Her - Fortæl Sheriffensheriffens betjente, at jeg er klar.)
 
En scene (der erindreshuskes på grund forstyrrelserne i The Rehearsal) ligger mellem, i hvilken tiggerentigger forklarer, at han vil give en moralsk slutning med Macheats hængning "og forom alle andre i stykket, skal tilskurene tro, at de enten blev udvist eller hængt"." Men tidens stil vil ikke tillade dette, for folk er ikke kommet for at se tragedie og skal have en lykkelig slutning. Macheath bliver frigivet og benådet og invitereinviterer alle til en fest, hvor han erklærer Polly for sin retmæssige kone.
 
IntentionenenHensigten med Tiggeroperaen er at vise, at korruption i de øverste samfundslag fører til lidelser og problemer hele vejen ned gennem systemet. Således er den et højt moralsk stykke, på trods af dens forherligelse af det kriminelle liv. To uger efter premieren kunne man i en artikel i ''The Craftsman'', oppositionens ledende avis, læse en protest over at Gay's stykke angiveligt var ærekrænkende.
 
:''Det vil, ved jeg, blive sagt af disse udsvævende skuespillere, at satire er generel; og at det afslører en bevidsthed om skyld hos enhver mand. Men de lader til at glemme at der findes mange dobbeltbetydninger ... Hverken titlen på dette stykke eller hovedpersonen, som er en landevejsrøver, afslører til fulde ondskaben i det ... For denne person vil alle forstå som én, der gør det til sin levevej at samle penge fra folk til eget behov, og som han altid frygter at skulle redegøre for. Er det ikke anledning til mistanke, når man fremstiller og sårer en persons autoritet gennem en simpel forbryder?'' (i Guerinot & Jilg, 87-88)