Mennonitter: Forskelle mellem versioner

==Historie==

===Svejts, Alsace, Nederlandene===

[[Gendøber]]ne opstod som bevægelse i [[1525]] i Zürich, selv om de også fandtes i andre egne. Den daværende kirke forsøgte flere gange at fordrive gendøberne, frem for alt fordi de afviste [[barnedåb]]. De mente, at en sand, kristen menighed kun burde bestå af folk, som frivilligt havde modtaget dåben, og det kunne hverken stat eller kirke tillade.

 

===Senere udvikling===

Da mennonitterne i Vestprøjsen kom under [[Prøjsen]] efter den [[polske deling]] i [[1772]], ændrede deres situation sig drastisk. De 12.182 mennonitter afviste at gøre krigstejeneste for de prøjsiske konger, og selv om det blev godtaget, fik de ikke længere lov til at forøge deres område.Derfor udvandrede mange af dem på [[Katharina 2. af Rusland|Katharina den Store]]s opfordring til [[Ukraine]], hvor de grundlagde to bosættelser (Chortitza i [[1789]] og Molotschna i [[1804]]. Begge udviklede sig hurtigt, og dannede nye aflæggerbosættelser andre steder i Ukraine og Rusland. Da den russiske kejser indførte almindelig [[værnepligt]] i [[1874]] udvandrede ca. en tredjedel af mennonitterne til [[Manitoba]] i [[Canada]] og forskellige steder i [[USA]]. I løbet af [[1920'erne]] udvandrede yderligere 23.000. Ved [[Sovjetunionen]]s sammenbrud var der trods religionsforfølgelserne stadigvæk mange tysktalende mennonitter tilbage, og i løbet af få år udvandrede mere end 200.000 af dem til Tyskland. De danner i dag langt den største del af den tyske menighed.

 

==Tro==

 

Mennonitter bestræber sig på at være velgørende "i Kristi navn", og de har grundlagt hjælpeorganisationer som den Mennonittiske Katastrofetjeneste (MDS, Mennonite Disaster Service) og den Mennonittiske Hjælpetjeneste (MCC, Mennonite Central Committee) for at støtte nødstedte, hvad enten de er fremmede eller trosfæller.

 

==Eksterne henvisninger==

 

{{Søsterlinks|source=Bekenntnisse der Täufer}}