Temperament: Forskelle mellem versioner

Et musikinstrument som et [[klaver]], der er beregnet til at fremføre flerstemmig musik, ønsker vi stemt, således at vi kan spille rent i alle tonearter. Dette betyder at de kendte [[interval]]ler - dvs. både: tertser, kvinter, oktaver mv. alle skal klingestemmes rentrene. Dette kan overraskende '''ikke''' lade sig gøre, derfor har man gennem tiden arbejdet med forskellige varianter af stemninger, kaldet ''temperamenter''.

Da tre store tertser efter hinanden er det samme som en oktav burde regnestykket: 5/4 * 5/4 * 5/4 = 2/1, MEN det er ikke tilfældet. Stemmer vi tre store tertser efter hinanden får vi 125/64 og ikke 128/64 (= 2/1) som man skulle tro. Dette betyder at det ikke er muligt at stemme både rene tertser og rene oktaver på samme instrument, eller at flere instrumenter der spiller sammen ikke kan veksle mellem rene tertser og oktaver og samtidig få det til at stemme.

Tolv på hinanden følgende kvinter (3/2)¹²=129.75 giver et interval, som er lidt større end 7 oktaver (2/1)⁷=128. Dette kaldes det ''pythegoriske komma''. Dette betyder i praksis at hvis man stemmer rene kvinter hele vejen rundt efter [[kvintcirklen]] vil man ende på en tone som er en anelse højere end grundtonen.

Det har naturlgvis stor betydnigbetydning om intervaller er rene og skarpe, eller lidt falske. Musikken i rennæssancen og barokken udnyttede dette og derfor lyder musikstykkerne fra denne periode anderledes, hvis instrumenterne er stemt med brug af et passende temperement. Idag anvendes de tidligere temperamenter ved fremførelse af tidlig musik, mens ligesvævende stemningen anvendes til al anden musik. Det er væsentlig vanskeligere at stemme den ligesvævende stemning korrekt, da øret søger mod de rene intervaller. Derfor anvendes næsten altid en [[tuner]]. Der findes også tunere til mange forskellige temperamenter.