Klavichord: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
omrokering af indhold
revision og kilder
Linje 1:
{{Infoboks musikinstrument
| navn =Klavichord
| billede =ClavicórdioHillclavichord.jpg
| billedtekst = Klavichord af Keith Hill, 1977 efter tysk forbillede
| klassifikation =*[[Tasteinstrument]]
*[[Strengeinstrument]]
| billede af ambitus =
| billedtekst =
| relaterede instrumenter=*[[Hammerklaver]]
*[[Flygel]] og [[Klaver]]
Line 35 ⟶ 36:
 
==Toneomfang==
Instrumenter bygget indtil omkring år 1700 havde et omfang på 3½ eller 4 oktaver, dvs. C-c<sup>3</sup> (med eller uden [[kort oktav]]). I det 18. årh. blev dette udvidet til 4½ eller 5 oktaver, som fx C-f<sup>3</sup> og F<sub>1</sub>-f<sup>3</sup>. Svenske klavichorder findes endda med omfanget F<sub>1</sub>-f<sup>4</sup><ref>Eva Helenius-Öberg: ''Svenskt Klavikordbygge 1720-1820''. Almqvist & Wiksell, Stockholm 1986, p.187</ref>
. Se endvidere under [[klaviatur]] for beskrivelse af toneomfang.
[[Billede:Clavicórdio.jpg|thumb|Klavichord (bundet), efter instrument fra 17. årh.]]
 
Line 45 ⟶ 47:
 
==Repertoire==
Instrumentet har været meget anvendt fra renæssancen og op gennem barokken, men altid som soloinstrument pga. den begrænsede volumen. Da man tidligere ikke altid skelnede mellem hvilket tasteinstrument musikken blev skrevet til, har meget orgellitteratur og cembalolitteratur været spillet på klavichord. Det har også meget ofte været anvendt som øveinstrument for organister<ref>Raymond Russel: ''The Harpsichord and Clavichord''. Faber and Faber, 2nd ed., London 1973</ref>.
Måske pga. instrumentets intime klang var klavichordet et elsket instrument, især i det 18. århundrede i Nordtyskland, Danmark og Sverige, hvor der findes et utal af bevarede instrumenter og for især Sverige, hvor det udvikledes til sit klimaks i anden halvdel af det 18. årh. Sidste klavichord blev i Sverige bygget efter år 1830, hvilket viser at det fandt anvendelse lang tid efter introduktionen af [[klaver]]et, muligvis pga. klimaet<ref>Eva Helenius-Öberg: ''Svenskt Klavikordbygge 1720-1820''. Almqvist & Wiksell, Stockholm 1986, p.214</ref>. iI Tyskland gik det af mode omkring år 1800. Komponister som [[Carl Philipp Emanuel Bach]], [[Christoph Willibald Gluck]], [[Johann Gottlieb Graun]] og [[Daniel Gottlob Türk]] værdsatte klavichordet over andre tasteinstrumenter.
 
* [[Media:Carl Phillipe Emanuel Bach - Freie Fantasie, F Sharp minor.ogg|Carl Philipp Emanuel Bach: Freie Fantasie]], spillet af Joan Benson på et moderne klavichord.
* [[Media:Caspar Ferdinand Fischer - Prelude and Chaconne.ogg|Casper Ferdinand Fischer: Prelude og Chaconne]], spillet af Joan Benson.
 
Se også videorvideoer under "Eksterne henvisninger"
 
Klavichordet benyttes ved fremførelse af [[renæssancemusik|renæssance-]] og [[barokmusik]]. Der findes en moderne elektronisk form for klavichord, kaldet [[clavinet]].
Line 58 ⟶ 60:
 
==Referencer==
{{reflist|2}}
* Eva Helenius-Öberg: ''Svenskt Klavikordbygge 1720-1820''. Almqvist & Wiksell, Stockholm 1986
 
* Raymond Russel: ''The Harpsichord and Clavichord''. Faber and Faber, 2nd ed., London 1973
 
==Eksterne henvisninger==
* [http://www.youtube.com/watch?v=EiaRYadhNmY |3 italienske stykker, spillet af Ernst Stolz] (ubundet instrument)
* [http://www.youtube.com/watch?v=s3fV-ggsJrI |demonstration af mekanik] (bundet instrument)
* [http://www.youtube.com/watch?v=JeWqHpuMHp4 |nærbillede af mekanik, mesmens der spilles præludium i C-dur af J.S. Bach]
 
[[Kategori:Tangentinstrumenter]]