Agerjord: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Moeng (diskussion | bidrag) katfix |
CarinaT (diskussion | bidrag) m typo |
||
Linje 6:
En lignende udvikling kan ses i andre lande, efterhånden som befolkningstallet stiger og indtil det tidspunkt, da det meste af den dyrkbare jord er taget under plov. En anden begrænsende faktor er forholdet mellem driftsomkostningerne og udbyttet af dyrkningen. Det karakteristiske ved agerjorden sammenlignet med andre dyrkningsformer er, at den almindeligvis giver det største bruttoudbytte, samtidig med at den kræver de største driftsomkostninger. [[Grundforbedring]]er, en regelmæssig bearbejdning, [[gødskning]] og et fornuftigt [[sædskifte]] tillader en frodigere udvikling af [[kulturplanter]]ne og en mere flersidig udnyttelse af jordens evne til at frembringe planter, og det giver efterhånden også bedre betingelser for de mere krævende kulturplanter. Mens jordens udnyttelse som agerland på den ene side giver det største bruttoudbytte, afhænger nettoudbyttet på den anden side i høj grad både af jordens ydeevne ([[bonitet]]) og de klimatiske forhold samt af [[konjunktur]]erne og driftsomkostningerne.
Frugtbar jord og gunstige, klimatiske forhold giver et bedre afkast gennem et forøget udbytte sat i forhold til forbruget af [[arbejdskraft]] og [[kapital]], mens mindre frugtbare jorde giver mindre afkast for driftsudgifterne under samme vilkår. Under særligt gunstige konjunkturer, især når der samtidig er gode priser på [[korn]] og animalske produkter, mærkes denne forskel mindre, men under mere vanskelige vilkår bliver de dårlige jorde ikke i stand til at give overskud i forhold til de anvendte udgifter, og man kan blive nødt til atter at udlægge en del af agerjorden til [[græs]] eller skov ([[braklægning]]).
På agerbrugets tidlige udviklingstrin blev agerlandet mest brugt til dyrkning af de kulturplanter, der leverer brødkorn. Senere, når mere og mere areal tages under dyrkning, går man imidlertid over til også at anvende agermarken til afgrøder, hvis hovedformål er at tjene til husdyrenes ernæring, som [[kløver]], græsser og andre foderplanter og [[rodfrugt]]er. Efterhånden får de såkaldte handelsplanter og [[non-food afgrøde]]r også en øget betydning. Det er afgrøder, der leverer råmateriale til [[håndværk]] og [[industri]], som f.eks. [[hør]], [[hamp]], [[raps]], [[humle]] og [[sukkerroe]]r.
| |||