Steen Andersen Bille (viceadmiral): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Bothnia (diskussion | bidrag) No edit summary |
Nico (diskussion | bidrag) lidt links og overskrifter , mere mangler |
||
Linje 11:
til [[kammerjunker]] og 6 år dernæst ([[1823]]) forfremmet
til premierlieutenant.
==I udlandet==
[[1820]] gik Bille efter et togt til [[Vestindien]] med fregatten
«Minerva» i fransk tjeneste sammen med sin ældre
Linje 37:
«pour le mérite militaire ».
==I dansk tjeneste==
Efter sin hjemkomst fik Bille, som stod i personligt
bekjendtskabsforhold til kong [[Frederik 6.]], kommandoen over
Line 45 ⟶ 46:
d. 15. Jan. 1887), Datter af General Fr. Chr. B. og
Eleonora f. Baronesse de Selby. 1830 ansattes han
som opvartende Kavaller hos [[Prinsesse Caroline]];
1834 avancerede han til Kapitajnlieutenant, 1841 til
Kapitajn. Som saadan var B. 1840-41 næstkommanderende
for Fregatten «Bellona» paa Togt til Sydamerika,
senere, 1844, Chef for Kadetkorvetten «Flora», der
hjemførte daværende Kronprins Frederik fra [[Færøerne]],
og endelig betroedes der ham 1845 Chefskommandoen
over Korvetten «[[Galathea (ekspeditionsskib)|Galathea]]», som fra 1845-47 foretog
Line 64 ⟶ 65:
opgivet, hvorpaa Englænderne senere have overtaget
Højhedsretten.
==Treårskrigen==
Da flåden udrustedes ved [[Treårskrigen]]s start i [[1848]],
fik
næstkommanderende ved Østersø-eskadren under
Kommandør F. Paludans Overbefaling og gik som saadan
om Bord i Dampskibet «Hekla» (
med hvilket han udfoldede den største Aktivitet, dels
ved at overføre Tropper, dels efter Evne medvirkende
til Fjendens Beskydning saa vel 6.-7. April under
de danske Troppers Overgang fra [[Als]] til [[Holdnæs]]
som 9. s. M. ved [[Flensborg]], da Hæren kæmpede mod
Oprørerne ved Bov. Senere, da Hæren trak nord
og gik over
General [[Wrangel]]
bestaaende af
Briggerne «St. Thomas» og «Merkur» samt Damperen
«Gejser», med og forhindrede derved Fjendens Overgang
til Fyn, medens «Hekla» med nogle
Afdeling, som ved
ved Ekernførde; samtidig blokerede 2 Fregatter og
2 Korvetter de tyske Østersøhavne. Nogen større
Affære forefaldt dog ikke paa Søen, da Fjenden som
bekjendt ingen anden
mindre armerede Hjuldampskibe; dog bør det nævnes,
at
et
Beskydningen uden andet Resultat, end at Fjenden til
bidrog den dog til at løfte den noget sunkne Stemning
i Landet og forskaffede
Befolkningen. Ved nævnte
Del Skade, Mandefaldet var på vor Side 6 døde og
17 Saarede.
overtog i
bestaaende af de 4
«Thetis» og «Havfruen», med hvilke [[Elben]] og [[Weseren]]
blokeredes. 1849 var
Fregatter og Dampskibet «Gejser» i Nordsøen, blokerede
atter og havde nogle mindre Træfninger at bestaa mod
Line 120 ⟶ 121:
liden eller ingen Lejlighed til at høste Lavrbær;
dog bør det nævnes, at B. 12.-13. Sept. 1850 efter
[[Slaget ved Mysunde]] tog væsentlig Del i Kampen mod
Insurgenterne ud for [[Ekernførde]], paa hvis Fjord endnu
den Aaret tilforn af de tyske Rigstropper erobrede
Fregat «Gefion» laa som
Med Krigens Afslutning var B.s Færd paa Søen
ogsaa afsluttet. Om hans Mod, Sømandsdygtighed,
Line 132 ⟶ 133:
Søen ophørte altsaa, men dermed ingenlunde hans
Virksomhed.
==Politiker==
Efter Indførelsen af den [[Danmarks Riges Grundlov|frie forfatning]]
førte hans livlige ånd og den Anseelse, hvori han
Line 138 ⟶ 139:
trådte han som Marineminister ind i det [[Ministeriet Bluhme I|Bluhmeske]]
Ministerium og forblev i denne Stilling, efter at
[[Ørsted]] havde overtaget Regeringens Ledelse, indtil
12. Dec. 1854. Paa Grund af nogle Søudrustninger, han
i 1854, medens Vestmagterne krigedes mod [[Rusland]],
havde ladet foretage uden Rigsdagens Samtykke,
sattes han under Rigsretsanklage, men frifandtes
Line 169 ⟶ 170:
Som et mærkeligt Tegn paa den Aands- og
Legemsfriskhed, B. endnu i sin højere Alder besad,
bør det endnu anføres, at han i 1864
af daværende [[Konseilspræsident]] [[Monrad]] foretog en
Rejse til [[Kina]] som Regeringens befuldmægtigede til
at ratificere Handelstraktaten med dette Land. Sine
Indtryk fra denne Tur har han samlet og beskrevet i en
Line 177 ⟶ 178:
indtil sin Død vedblev
han desuden at interessere sig for offentlige
Anliggender, særlig
Søværnet; baade i Tidsskrifter og Blade havde han
jævnlig Ordet for i et livligt og kraftigt Sprog at
give sit Bidrag til Diskussionen.
B. var dekoreret med [[Danebrogsordenens Storkors]] (1857)
foruden flere høje udenlandske Ordener, desuden var
han 1842 bleven udnævnt til Kammerherre. Han døde
2. Maj 1883 og blev under stor Deltagelse begravet
paa [[Holmens Kirkegaard]]. Danmark mistede i ham en
dygtig og nidkjær Søn.
{{DBL}}
|