Spejlreflekskamera: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m robot Tilføjer: fi, gl, id, no, sk, th, uk Ændrer: fr, zh |
m Typo fixing, Replaced: idag → i dag ved brug af AWB |
||
Linje 27:
Princippet med at spejle motivet på en matskive er kendt tilbage til [[1600-tallet]] og er blevet anvendt i [[camera obscura]]-apparater. Men som kameratype begyndte spejlreflekskameraet for alvor at blive udviklet i begyndelsen af [[1900-tallet]], først som [[storformat]]-kameraer og efterhånden som mindre formater kom frem, fulgte kameraudviklingen med.
Det første 35 mm spejlreflekskamera var det [[Rusland|russiske]] ''GOMZ sport'' ([[1935]]), men det egentlige gennembrud kom med det [[Tyskland|tyske]] ''Ihagee Kine-Exakta'' ([[1936]]); ''Exakta''-serien blev udviklet indtil [[1970'erne]] og betragtes af mange som et legendarisk pioner-kamera. Et andet tysk mærke, ''Contax'', som blev udviklet af [[Carl Zeiss]], tilføjede prismesøgeren monteret over en fresnellinse, og dermed havde kameratypen fået den grundform, som eksisterer endnu
Fra [[1950'erne]] kommer flere [[japan]]ske fabrikater til. ''Asahi'' (senere kendt som ''Pentax'') var de første, som snart blev efterfulgt af ''Canon'' og ''Nikon''.
Linje 33:
Grundformen er som nævnt uændret gennem mange år, så udviklingen har i stedet gået på automatik: Automatisk eksponering, [[autofokus|automatisk fokus]], automatisk filmfremføring, osv.
[[
I [[1990'erne]] begynder den [[digitalkamera|digital]]e teknologi så småt at gøre sig gældende, og efterhånden som teknikken er blevet billigere, har det fortrængt film. ''Canon'' var de første til at introducere et digitalt spejlreflekskamera til under 10.000 kr (EOS 300D fra [[2003]]), og de andre fabrikater er fulgt hurtigt med.
Linje 49:
Spejlreflekskameraer er først og fremmest større og tungere end simplere kameratyper, fordi de skal have plads til spejlmekanismen og søgerprismen. I den forbindelse har det også betydning, at man er nødt til at have så meget plads mellem filmplanet og objektivets bagkant, at spejlet har plads til at svinge op. Den relativt store afstand tager ikke alene plads op, den gør det også vanskeligere at fremstille [[vidvinkel]]objektiver, hvor man må ty til avancerede [[retrofokus]]-principper.
Processen med et svingbart spejl har i sig selv et antal ulemper: Det tager tid, fra man har trykket på udløseren, til billedet kan tages, det giver akustisk støj, det giver kamerarystelser, og det gør, at søgeren bliver sort i eksponeringstiden - det sidste betyder i øvrigt også, at man aldrig ser en flashudladning i søgeren, da den jo falder sammen med eksponeringstidspunktet. Spejlet har før i tiden forhindret at digitale spejlreflekskameraer kan bruge sensoren som søgerenhed, men i de seneste år har modeller fra Olympus herunder Panasonic og Leica, Fujifilm og Canon tilbudt Live view hvor man som bruger kan bruge skærmen bagpå som søger som det kendes fra de fleste kompaktkameraer. Teknikken kan være forskellig fra to sensorer i kameraet (Olympus) til, at spejlet klappes op mens der bruges liveview (Canon).
[[Kategori:Fotografi]]
| |||