Panserværnsvåben: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Typo fixing, typos fixed: linie → linje ved brug af AWB
→‎Historie: Panserværnsmissiler.
Linje 11:
 
==Historie==
De første egentlige panserværnsvåben blev udviklet under [[1. verdenskrig]]. Da de første [[England|engelske]] og [[Frankrig|franske]] [[kampvogn]]e dukkede op på Vestfrontens slagmarker i [[1916]], var den tyske hærs primære panserværnsvåben [[artilleri|kanoner]] og [[mortér]]er. På trods af manglen på egnet [[ammunition]] kunne de ofte beskadige eller ødelægge datidens kampvogne. Som krigen skred frem fik de [[Tyskland|tyske]] artillerister udleveret regulære panserprojektiler og kunne tage kampen op med de allierede hæres[[Ententemagterne|Ententens]] kampvogne på rimelige vilkår. Men da artilleriet typisk var placeret et stykke bag fronten var de tyske [[infanteri]]ster i forreste linje stadig meget sårbare overfor fjendtlige kampvogne. For at give disse et anvendeligt panserværnsvåben udviklede man mod krigens slutning et egentligt [[panserværnsgevær]], Mausers 13mm Tank-Gewehr''Tankgewehr'' M1918.
 
I årene efter 1. Verdenskrig fortsatte udviklingen af panserværnsgeværet og der blev udviklet panserbrydende ammunition til artilleriets forskellige våben. Men erfaringen fra 1. Verdenskrig og udviklingen af stadig kraftigere kampvognspanser viste også, at det var nødvendigt at udvikle en egentlig [[panserværnskanon]]. En sådan skulle være lille, let at skjule og let at manøvrere og transportere, hvorfor der blev satset på små kalibre. Tyskland udviklede i slutningen af 20'erne en 37mm panserværnskanon som blev flittigt kopieret af blandt andet [[USA]] og [[USSR]]. Sidstnævnte forøgede dog kaliberen til 45mm for at få en mere effektiv virkning fra brisantammunition, så kanonen kunne anvendes både som panserværnskanon og mod "bløde mål" som fjendtlige stillinger og infanteri. I England udviklede man en 40mm kanon (kaldet en 2-punds kanon efter det engelske system, hvor artilleri benævntes efter vægten af skuddet) mens man i Frankrig udviklede både en meget let 25mm kanon og en tungere, men meget effektiv 47mm kanon.
Linje 19:
[[Billede:PIAT.jpg|thumb|250px|Canadiske soldater med en [[PIAT]]]]
Panserværnsgeværet var udbredt i krigens start men blev snart anset for en ineffektiv anakronisme og forladt af de fleste hære i løbet af krigens første år. Undtagelsen var USSR, hvor man i begyndelsen af krigen udviklede et simpelt 14,5mm panserværnsgevær som fandt udstrakt brug fra ca. 1942 til krigens slutning.
I andre hære erstattede man panserværngsgeværetpanserværnsgeværet med forskellige former for raketstyr og granatkastere baseret på hulladningsprincippet. Fra USA kom i 1942 den kendte [[Bazooka]] som affyrede en 60mm raket. Bazookaen blev videreudviklet i Tyskland og indført som [[Panzerschreck]] i 1943 med en 88mm raket. Her supplerede den granatkastereraketter af typen [[Panzerfaust]] hvis kaliber varierede mellem 33mm og 140mm. I England gik man egne veje med granatkasteren [[PIAT]] (''Projector, Infantry, Anti Tank'') som via et noget Storm P'sk system affyrede en 89mm hulladningsgranat. PIAT kunne affyres fra vinduet i et hus, da det ikke udsendte flammer.
 
== Panserværnsmissiler ==
Mange [[missil]]er er udviklet mod kampvogne. De kan affyres fra forskellige platforme og de mindste affyres fra kampvognens kanon. Missilerne fjernstyres mod kampvognene via kabel, radio eller laser-illumination. Den danske hær bruger det amerikanske BGM-71 [[TOW]]-missil og anvendte tidligere det vesttysk/schweiziske Cobra-missil. Den egyptiske hær nedkæmpede stærke israelske pansertropper i [[Yom Kippur-krigen|Oktoberkrigen]] i 1973 med 'to mænd og en kuffert' (AT-3 Sagger). Det var første gang panserværnsmissiler blev brugt i stort tal<ref>Bill Gunston: Rockets & Missiles of World War III, 1989, Exeter Books, ISBN 0-671-06004-X</ref>.
 
== Kilder ==
{{Reflist}}
 
== Se også ==