Vor Frelsers Kirke (Assens Kommune): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Ny side: Hvordan det kan være, at den hollandskfødte katolske præst Jan Josef Maria Cornelis van Rijckevorsel (1877-1949) i slutningen af 1924 tog bopæl i Assens, er ikke nogetsteds oplyst. I si...
 
No edit summary
Linje 6:
Hvad der mere skete i 1939 vár, at to oprindelige vinduer i korrundingen blev muret til og den oprindelige kommunionsbænk i egetræ og de knap så heldige gips-korsvejsstationer, ligeledes i tunge egetræsrammer, blev fjernet. En kommunionsbænk, dannet af et smedejernsgitter blev i stedet opsat, men osse dén er siden blevet fjernet. Fine korsvejs-kakler i forsigtige farver er siden sat op.
Den i træ smukt udskårne prædikestol, hvilende på en sandstenssokkel, er ligeledes siden blevet fjernet. Selve prædikestolen danner imidlertid nu basis for et nyt alter, som muliggør, at præsten kan celebrere messen med front mod menigheden.
Redemptoristerne, som gennem mange år har betjent kirken, har naturligvis ikke undladt, osse i vor kirkeAssens, at opsætte deres berømte og smukke Maria-nådebillede: "Vor Frue af den stedsevarende hjælp". Montfortkommunitetet, som i 2005 har overtaget ansvaret for Assens, har, som led i deres istandsættelse af kirken, ladet indrette et kapel med dette nådebillede i det tidligere dåbskapel bagest i kirken. Den veldimensionerede sten-døbefont har samtidig fået plads i kirkens midtergang og gør nu tjeneste som kombineret døbefont/vievandskar og minder enhver indtrædende om dåbens nåde og konsekvens.
I de fire nicher står nu statuer af Jomfru Maria, Guds Nådes Moder og Midlerinde, Skt. Josef, Skt. Antonius og Skt. Louis-Marie Grignion de Montfort, den montfortanske ordensfamilies grundlægger (1673-1716).
Siden maj 2007 har kirken et 'rigtigt' orgel, idet et såkaldt 4-stemmers positiv har fundet plads på pulpituret over kirkens indgangsparti.