Spedalskhed: Forskelle mellem versioner

'''Spedalskhed''', også kaldt '''lepra''' (det [[videnskab]]elige navn), er en [[infektion]]ssygdom forårsaget af lepra-baksillen ''[[Leprabaksille|Mycobacterium leprae]]''. [[bakterier|Bakterien]] blev første gang beskrevet i [[1873]] af den [[Norge|norske]] læge [[Gerhard Henrik Armauer Hansen]], og dette var første gang en [[mikroorganisme]] blev identificeret som årsag til en kronisk sygdom, og anden gang for en sygdom i det hele taget. Infektionen kan behandles, men følgetilstandene er kroniske. Man har to hovedformer for sygdommen, [[tuberkulose|tuberkuloid]] form også kaldt glat spedalskhed, og lepromatøs form som også er kaldt knudet spedalskhed.

Spedalskhed var en frygtet sygdom i flere tusind år og kendt fra den tidligste oldtid. Spedalskhed er omtalt i den indiske [[veda-samlingerne|veda]]-digtning samlet ca. 3500 [[år]] f.Kr. I [[Bibelen]], i [[tredje Mosebog|3. mosebog]] kap. 13 er der udførlige beskrivelser om hvordan præsten skal forholde sig til de hudsyge. SykgdommenSygdommen blev bragt til [[Italien]] fra [[Egypten]] flere århundreder f.Kr. Særlig udbredt i [[Europa]] var den efter [[korstog]]ene, og i [[middelalderen]] blev der oprettet en række hospitaler, ''[[leprosarium|leprosarier]]'', for spedalske. Det var i næsten alle tilfælder [[Den katolske kirke]] som drev sygehusene, og mange munke og nonner følte et specielt kald til at hjælpe de spedalske til trods for at de udsatte sig selv for stor fare. Finansieringen kom i mange tilfælle fra en lokal adelsmand. Dette fortsatte også efter middelalderen; de katolske misionærer var gerne de første og mange steder de eneste som oprettede leprosarier. En optælling fra [[1992]] viste at der i katolsk regi blev drevet 793 leprosarier rundt om i verden.