Thomasevangeliet: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 2:
"De hemmelige ord, som den levende Jesus talte, og som Didymos(fra gr. Tvillingen) Judas Thomas(fra aramæisk: Të'oma: Tvillingen) skrev ned," sådan lyder indledningen til skriftet.
 
De første tekster, der kunne dechifreres, var gnostiske, dvs. de stammede fra kredse i oldtiden, der lagde vægt på det, man med et græsk ord kaldte ''gnosis'', der kan betyde erkendelse, kenskab eller viden. En viden om tilværelsens dybe sammenhæng, menneskets og verdens sande væsen var for nogle, en vigtig del af vejen til frelse, for andre selve det, der bevirkede frelse. Der var delte menninger om vejen til sådan en indsigt. Den kunne nåes i visioner, ved intuition, ad logiskvejlogisk vej, ved kendskab til gammel, hemmelig viden eller indsigt i fysiske, fysioloisk eller astronomiske forhold, men føstførst og fremmest har der tit været tale om selvfordybelse og selverkendelse. Der opbyggedes på det grundlagtgrundlag forskellige filosofiske systemer, som med en moderne fællesbetegnelse kaldes ''gnosticisme''. Der fandtes både kristne og ikke-kristne gnostikere. Deres tanker udbredtes navnligt i 1-4 århundrede under forskellige navne, men de blev stærkt bekæmpet af det, der blev til den katolske kirtke, og af ikke-kristne som filosoffen Plotin. De blev forfulgt, og deres skrifter forsvandt, tilintetgjort eller måske blot gemt bort i håb om bedre tider, og indtil fundet af Nag Hammadi-skrifterne kendte man i nutiden kun få originale gnostiske skrifter, men var henvist til det, deres modstandere skrev om og mod dem. Fundet af et helt lille bibliotek af gnostiske originalskrifter ved Nag Hammadi vagte derfor store forventninger hos mange.
 
Thomasevangeliet henregnes til de [[Nytestamentlige apokryfer|nytestamentlige apokryfer]].
Thomasevangeliet er ikke noget evangelium i den kristne betydning af ordet. Det citerer Jesus for en række læresætninger, men disse står i klar modstrid til de synoptiske evangelier og andre samtidige historiske kilders beskrivelser af Jesus. F.eks anser Thomasevangeliets Jesus kvinder og mænd for at være lige værd, ifølge login 22:
...og når I anser det mandlige og det kvindelige for at være ét, så det mandlige ikke skal være mandligt, og det kvindelige ikke kvindeligt, når I anser et øje for et øje, og en fod, for en fod, et billede for et billede, da skal I gå ind i riget.
 
I Thomasevangeliet er essensen af Jesu budskab, at menneskene skal frigøre sig fra hverdagslivet og finde sandheden inde i sig selv, og dyrke deres eget indre lys. Budskabet i skriftet står dermed i klar modsætning til den tidligste kristne kirkes budskab om Jesus.