Mørkets hjerte (roman): Forskelle mellem versioner

m
Typo fixing, typos fixed: ombord → om bord (4) ved brug af AWB
(Ny side: '''''Mørkets hjerte''''' (originaltitel ''Heart of Darkness'') er en roman af den polskfødte forfatter Joseph Conrad (egl. Jósef Teodor Konrad Korzeniowski). Inden romanens udgivelse...)
 
m (Typo fixing, typos fixed: ombord → om bord (4) ved brug af AWB)
'''''Mørkets hjerte''''' (originaltitel ''Heart of Darkness'') er en roman af den polskfødte forfatter [[Joseph Conrad]] (egl. Jósef Teodor Konrad Korzeniowski). Inden romanens udgivelse i 1902 var den blevet trykt som en serie i tre dele (1899) i ''Blackwood's Magazine''. Den er alment anerkendt som et betydeligt værk inden for engelsk litteratur og en del af den vestlige kanon.
 
Denne meget symbolske historie er egentlig en historie inden i en historie – vi følger Marlow fra tusmørket til langt ud på natten, mens han fortæller om sit eventyr i Congo til en gruppe mænd ombordom bord på et skib, "Nellie", der ligger for anker ved [[Themsen]]s munding.
 
Fortællingen handler om englænderen Marlow, der tager hyre som kaptajn hos et belgisk handelsselskab på hvad læseren må antage er [[Congofloden]] i Fristaten [[Congo]], der var belgiske [[Leopold 2. af Belgien|kong Leopold II]]s private koloni – landet bliver aldrig specifikt nævnt ved navn. Marlow skal fragte elfenben ned ad floden, men hvad er endnu vigtigere, han skal bringe en vis Kurtz, der er en berygtet elfenbenshandler, tilbage til civilisationen.
[[T. S. Eliot]]s brug af et citat fra ''Mørkets hjerte'' – ''"Mistah Kurtz, he dead"'' ("Mistah Kurtz, han død") som indledning til digtet ''The Hollow Men'' kontraster den mørke rædsel med civilisationens tilsyneladende lys, og antyder tvetydigheden i civilisationens mørke motiver og barbariets frihed, så vel som i det åndelige mørke hos adskillige af personerne i ''Mørkets hjerte''. Moralske problemstillinger er ikke entydige – det, som burde være på "lysets side", er i virkeligheden nedsunket i mørket, om omvendt.
 
Afrika var kendt som det "mørke kontinent" i Victoriatiden, hvor englænderne tillagde afrikanerne alle mørkets negative egenskaber. En af de mulige modeller for Kurtz var [[Henry Morton Stanley]], der var opdagelsesrejsende i "Det mørke Afrika", især Congo. Stanley var berygtet for sin frygtelige voldelighed, og alligevel blev han slået til ridder. En anden mulig model for Kurtz, som han fremstår i ''Mørkets hjerte'', kunne være en agent, som Conrad selv mødte i Congo, ved navn Georges-Antoine Klein ("klein" betyder "lille" på tysk og "kurtz" betyder "kort"). Klein døde ombordom bord på Conrads skib og blev begravet langs Congofloden, som Kurtz bliver det i bogen. Blandt de mennesker, som Conrad kan have mødt på sin rejse, var en handelsmand ved navn Leon Rom, som senere blev leder af stationen i Stanley Falls. I 1895 rapporterede en britisk rejsende, at Rom havde dekoreret sit blomsterbed med kranierne af omkring 21 ofre for hans mishag, inkl. kvinder og børn – i stil med pælene ved Kurtz' station.
 
=== Motiver ===
I romanen er floden den vej, Marlow rejser ind i "mørkets hjerte". Beskrivelserne af floden, især som en slange, viser dens symbolske egenskaber. Floden "lignede en umådelig slange, rullet ud" og "tryllebandt [Marlow] som en slange kan gøre med en fugl". At "slangen tryllebandt mig" alluderer både til billedet af en slangetæmmer og til slangen i Paradiset. Mens en slangetæmmer tryllebinder slangen, er det derimod Marlow, der bliver tryllebundet af slangen, hvilket placerer det magtfulde i floden og dermed junglens vildnis. Ydermere viser allusionen til slangens fristelse af Adam og Eva, hvordan vildnisset i sig selv indeholder en viden om godt og ondt, og ved at trænge ind i vildnisset bliver Marlow i stand til at se – eller i det mindste udforske – både mennesket og det gode og det onde.
 
Igennem hele romanen dramatiserer Conrad det spændingsfelt, der er i Marlow, mellem civilisationens tøjler og barbariets vildskab. Conrad påstår, at mørket og manglen på moral, som Kurtz står for, er en del af den menneskelige natur, som civilisationen lægger et slør af illusorisk moralsk struktur over. Marlows konfrontation med Kurtz stiller ham over for valget mellem forskellige mareridt – enten at give efter for menneskets iboende vildskab eller for de civiliserede tøjlers løgn. Selvom Marlow "hader, afskyr og væmmes ved løgn" og derfor ikke kan opfatte civilisationen som andet end et lag fernis, der dækker over menneskets vildskab, er han også skræmt af Kurtz' mørke, som han også ser i sit eget hjerte. Efter oplevelserne i Afrika symboliserer hans Buddha-agtige stilling ombordom bord på "Nellie" hans svæven mellem disse to mareridt.
 
=== Temaer ===
Marlows symbolske rejse kan også fortolkes ud fra [[Sigmund Freud]]'s model over personligheden, der omfatter [[Id|Det'et]] eller Id'et, [[ego|Jeg'et]] eller egoet og [[Id, jeg og overjeg|Overjeg'et]] eller superegoet. Især Id'et, eller den del af psyken som har med menneskets underbevidste instinkter og grundlæggende drifter at gøre, udgør en del af bogens større tema, hvor Conrad udforsker, hvad der sker, når Id'et slippes løs.
 
For at understrege mørket i os alle, fortæller Marlow sin historie ombordom bord på en yawl for anker ved Themsens munding ved højvande. Tidligt i historien taler Marlow om, hvordan [[London]], den rigeste og folkerigeste by i verden på den tid, selv engang havde været et "mørkt" sted på det antikke [[Antikkens Rom|Rom]]s tid. Forestillingen om, at romerne besejrede de "vilde" på de Britiske Øer er en parallel til Conrads fortælling om belgierne, der besejrer de "vilde" afrikanere. At mørket lurer lige under overfladen på selv "civiliserede" mennesker er et fremherskende tema i bogen, og det bliver yderligere udforsket gennem Kurtz og gennem Marlows momentane følelse af at forstå afrikanerne.
 
Andre temaer fremtræder i historiens senere afsnit, bl.a. europæernes naivitet – især kvindernes – med hensyn til de forskellige former for mørke i Congo: de britiske handelsmænds og de belgiske kolonialisters mishandling af de indfødte, og menneskets anlæg for falskhed. På det symbolske plan fremstår disse temaer som en kamp mellem det gode og det onde (lys og mørke), ikke så meget mellem mennesker som i hovedpersonernes eget sind.
== Romanens modtagelse ==
 
I en post-kolonial fortolkning kritiserede den [[Nigeria|nigerianskenigeria]]nske forfatter [[Chinua Achebe]] i 1975 ''Mørkets hjerte'' i en forelæsning med titlen ''An Image of Afrika: Racism in Conrad's "Heart of Darkness"''. Achebe hævdede, at bogen dehumaniserede afrikanerne, nægtede dem et sprog og en kultur og reducerede dem til en metaforisk forlængelse af mørket og den farlige jungle.
 
I ''King Leopold's Ghost'' mener Adam Hochschild, at litterater har gjort for meget ud af de psykologiske aspekter i ''Mørkets hjerte'' og skøjtet hen over den moralske gru i Conrads præcise beskrivelse af kolonialismens metoder og virkninger. Han citerer Conrad for at sige: "''Heart of Darkness'' is experience...pushed a little (and only very little) beyond the actual facts of the case." (''Mørkets hjerte'' er en erfaring … en smule overdrevet (og kun en smule) i forhold til virkeligheden.")
Denne artikel er en oversættelse af artiklen ''Heart of Darkness'' på den engelske Wikipedia. Oversættelsen tager i sin sprogbrug desuden udgangspunkt i den danske udgave af ''Mørkets hjerte'' (Kælderbiblioteket No. 16, Nansensgade Antikvariat 1997) oversat af Niels Brunse
</blockquote>
 
[[en:Heart of Darkness]]
26.046

redigeringer