Trefaset vekselstrøm: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Broadbot (diskussion | bidrag) m robot: automatisk teksterstatning: (-<p> +\n); kosmetiske ændringer |
Broadbot (diskussion | bidrag) m robot: automatisk teksterstatning: (-</p> +\n) |
||
Linje 72:
'''Enkle motorer'''<br />
Spændingerne i de tre ledninger L1, L2 og L3 er tidsmæssigt forskudt i forhold til hinanden nøjagtigt som spolerne i generatoren er forskudt (120°) i forhold til hinanden.
Ved at arrangere tre elektriske spoler på samme måde i et apparat hos forbrugerne og forsyne spolerne fra L1, L2 og L3 kan man skabe et roterende magnetfelt mellem spolerne. Dernæst kræver det blot at placere en magnet i midten for at skabe en motor. I praksis benyttes der sjældent en magnet i midten, men en særlig [[Asynkron motor|induktionsrotor]], og konstruktionen er forbedret så mest muligt af den elektriske energi omsættes til mekanisk energi i motoren.</p>▼
▲Ved at arrangere tre elektriske spoler på samme måde i et apparat hos forbrugerne og forsyne spolerne fra L1, L2 og L3 kan man skabe et roterende magnetfelt mellem spolerne. Dernæst kræver det blot at placere en magnet i midten for at skabe en motor. I praksis benyttes der sjældent en magnet i midten, men en særlig [[Asynkron motor|induktionsrotor]], og konstruktionen er forbedret så mest muligt af den elektriske energi omsættes til mekanisk energi i motoren.
Havde man kun et 1-faset forsyningssystem ville det ikke være muligt på så enkel måde at skabe en motor.</p>▼
▲Havde man kun et 1-faset forsyningssystem ville det ikke være muligt på så enkel måde at skabe en motor.
Tilslutning af en 3-fasemotor er også simpel, og det eneste der sker ved at bytte rundt på ledningerne L1, L2 og L3 er at motoren evt. kører modsat den ønskede retning.</p>▼
Den enkle 3-fasemotor har været en uhyre vigtig komponent i verdens [[industrialisering]].</p>▼
▲Tilslutning af en 3-fasemotor er også simpel, og det eneste der sker ved at bytte rundt på ledningerne L1, L2 og L3 er at motoren evt. kører modsat den ønskede retning.
</li>
Line 90 ⟶ 95:
'''Ledningsantal'''<br />
Når der er samme elektriske forbrug på hver af de tre faser (fx i en 3-faset motor), vil man se at i ethvert øjeblik er strømmen der løber ud af én fase nøjagtigt lig med summen af strømmene der løber ind i de to andre faser. Det betyder at der ikke løber strøm i den fælles nulledning.
Det er årsagen til at der ikke tilsluttes en nulledning til en 3-faset motor. Man sparer altså udgiften til den ledning for den er ganske overflødig.</p>▼
▲Det er årsagen til at der ikke tilsluttes en nulledning til en 3-faset motor. Man sparer altså udgiften til den ledning for den er ganske overflødig.
Elektricitetsselskaberne forsøger altid at fordele belastningen ens på de tre faser for at have mindst muligt strøm i nulledningen. Hvis der er strøm i nulledningen, vil der naturligvis være en spændingsforskel mellem nulledningens to ender da ledningen har en hvis [[elektrisk modstand]] som strømmen skal igennem. Herved vil spændingen mellem nulledningen og jorden være mere end 0 [[volt]] hos forbrugeren, og det er uønsket.</p>▼
▲Elektricitetsselskaberne forsøger altid at fordele belastningen ens på de tre faser for at have mindst muligt strøm i nulledningen. Hvis der er strøm i nulledningen, vil der naturligvis være en spændingsforskel mellem nulledningens to ender da ledningen har en hvis [[elektrisk modstand]] som strømmen skal igennem. Herved vil spændingen mellem nulledningen og jorden være mere end 0 [[volt]] hos forbrugeren, og det er uønsket.
Fordi der er tre ledninger til at fremføre den elektriske strøm til motoren, kan der med samme ledningstykkelse overføres større effekt end med to ledninger.</p>▼
▲Fordi der er tre ledninger til at fremføre den elektriske strøm til motoren, kan der med samme ledningstykkelse overføres større effekt end med to ledninger.
</li>
Line 105 ⟶ 114:
'''To spændinger'''<br />
Ved at studere ovenstående grafer for spændingerne mellem nullen og hver af de tre faser kan man se (måle/beregne) at den maksimale spændingsforskel mellem to vilkårlige faser (fx L1 og L2) er noget større end spændingsforskellen mellem én fase og nul.
</p>Faktisk viser en afbildning af spændingsvariationerne mellem to faser at det også er en sinusformet kurve hvor den maksimale spænding blot er højere.</p>▼
▲
Fase-fase-spændingen er ca. 1,73 gange højere end fase-nul-spændingen, og det kan være hensigtmæssigt til nogle elektriske apparater. Helt nøjagtigt gælder at</p>▼
▲Fase-fase-spændingen er ca. 1,73 gange højere end fase-nul-spændingen, og det kan være hensigtmæssigt til nogle elektriske apparater. Helt nøjagtigt gælder at
:fase-fase-spænding = fase-nul-spænding * <math>\sqrt{3}</math>
Denne spændingsforskel udnyttes fx meget til elektriske [[Asynkron motor|asynkronmotorer]] således at den laveste spænding benyttes til at starte motoren, og når motoren er nået op i omdrejninger kobles ledningerne om til den højeste spænding. En såkaldt "stjerne-trekant-[[Omskifter (elektrisk)|omskifter]]" benyttes til dette for 3-fasemotorer.
</li>
</ul>
|