Trefaset vekselstrøm: Forskelle mellem versioner

Ved at arrangere tre elektriske spoler på samme måde i et apparat hos forbrugerne og forsyne spolerne fra L1, L2 og L3 kan man skabe et roterende magnetfelt mellem spolerne. Dernæst kræver det blot at placere en magnet i midten for at skabe en motor. I praksis benyttes der sjældent en magnet i midten, men en særlig [[Asynkron motor|induktionsrotor]], og konstruktionen er forbedret så mest muligt af den elektriske energi omsættes til mekanisk energi i motoren.</p>▼

Havde man kun et 1-faset forsyningssystem ville det ikke være muligt på så enkel måde at skabe en motor.</p>▼

Tilslutning af en 3-fasemotor er også simpel, og det eneste der sker ved at bytte rundt på ledningerne L1, L2 og L3 er at motoren evt. kører modsat den ønskede retning.</p>▼

Den enkle 3-fasemotor har været en uhyre vigtig komponent i verdens [[industrialisering]].</p>▼

Det er årsagen til at der ikke tilsluttes en nulledning til en 3-faset motor. Man sparer altså udgiften til den ledning for den er ganske overflødig.</p>▼

Elektricitetsselskaberne forsøger altid at fordele belastningen ens på de tre faser for at have mindst muligt strøm i nulledningen. Hvis der er strøm i nulledningen, vil der naturligvis være en spændingsforskel mellem nulledningens to ender da ledningen har en hvis [[elektrisk modstand]] som strømmen skal igennem. Herved vil spændingen mellem nulledningen og jorden være mere end 0 [[volt]] hos forbrugeren, og det er uønsket.</p>▼

Fordi der er tre ledninger til at fremføre den elektriske strøm til motoren, kan der med samme ledningstykkelse overføres større effekt end med to ledninger.</p>▼

</p>Faktisk viser en afbildning af spændingsvariationerne mellem to faser at det også er en sinusformet kurve hvor den maksimale spænding blot er højere.</p>▼

Fase-fase-spændingen er ca. 1,73 gange højere end fase-nul-spændingen, og det kan være hensigtmæssigt til nogle elektriske apparater.&nbsp; Helt nøjagtigt gælder at</p>▼