Marius' militærreformer: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m robot Tilføjer: vi:Những cải cách của Marius |
Moeng (diskussion | bidrag) m linkfix mm |
||
Linje 3:
[[Image:Roman aquila.jpg|thumb|200px|Ørnen (''[[aquila]]''), som var kendetegnet for den romerske legionen, blev standardiseret under Marius.]]
Før de marianske reformer var det kun selvejende [[bonde|bønder]], der kunne blive [[soldat|soldater]]. Dette begrænsede størrelsen af [[hær|hæren]]. I tillæg måtte soldatene skaffe deres eget udstyr, noget som begrænsede [[kavaleri|kavaleriet]] til kun at gælde [[adel|adelsmænd]], på grund af de høje priser på hest og tilbehør.
Gaius Marius indførte en [[standardisering|standardiseret]] træning og udstyr til [[legion|legionerne]]. Dette hjalp også til erobringen af omkringliggende territorier uden for romerske provinser. Alle generaler og romerske kejsere, der kom til magten efter Marius, fulgte hans eksempel af en hårdt trænet og udrustet legion.
Marius' reformer førte til at de ejendomsløse, [[proletariat|proletariatet]], kunne blive soldater. Dette øgede potentialet til den romerske hærstørrelse enormt. Det eneste krav, som blev stillet, var, at soldaten skulle være [[romersk borger]]. De fleste professionelle soldater gjorde tjeneste i en periode på 25 år. Efter endt tjenestetid blev de lovet et jordlod, hvorpå de kunne dyrke landbrug. Dette system blev et instrument for at indlemme andre lande og provinser i det romerske rige. Udenlandske hjælpesoldater, som gjorde tjeneste ved siden af legionærerne, fik tilbudet om et romersk borgersskab for dem selv og deres familier.
==
Den første påvirkning, var forbedringen af den militære kapacitet. Når krig truede Romerriget, skulle en general ikke skynde sig at samle en hær, træne den til at slogs og overholde militære kommandoer og disciplin. Denne kendsgerning var grundlaget for en øget og succesfuld tid for den romerske militærmagt frem til [[400-tallet]].
En anden påvirkning af reformerne var bosættelsen af veteranerne i erobrede lande. Dette hjalp til at integrere regioner i form af romerske provinser og romanisere regionens borgere. Det resulterede i en formindskning af utilfredshed og oprør mod romersk overherredømme.
Et aspekt af reformerne var hærens loyalitet flyttede sig fra [[Senattet i Rom]], over til
[[Kategori:Romerriget]]
|