Disciplin: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m linkret
Småkorrektioner
Linje 1:
Ordet '''disciplin''' betyder egentlig tre ting:
#For det første en [[gren (struktur)|gren]] af en [[videnskab]]. Man taler f.eks. om flere discipliner under et [[fag (emneområde)|fag]].
#Dernæst betyder ordet [[undervisning]]; vi kender her forbindelsen i ordet [[discipel]], der betyder den, der får undervisning.
#Endelig betyder ordet [[mandstugt]];, [[tugt]] eller [[orden]], og det er denne sidste [[betydning]], man i dag tænker på, når man i [[skole]]n og [[forening]]slivet taler om disciplin.
 
'''Disciplin''' kan fremkaldes ved [[tvang]], eller detden kan være udtryk for en selvvalgt [[holdning]] hos den disciplinerede. Det sidste forudsætter en fuldstændig overensstemmelse mellem gruppens eller samfundets [[norm]]forventninger og den enkeltes internaliserede normsæt. Når danske turister blev berømmet for deres disciplinerede adfærd under lavinekatastroferne i Østrig, så skyldes det først og fremmest, at [[dansker]]ne har haft succes med en [[opdragelse]], der gør normer og regler til noget, man selv står inde for.
 
Her mødes disciplinens ufrihed med [[valg]]ets frihed. (Se også det [[kategoriske imperativ]])
Linje 16:
 
 
'''Disiplin''' stammer som begreb fra træningen af de romerske [[legionær]]er. I [[antikken]]s krige var det nemlig vigtigt at undgå, at enén af ens soldater i kom i kamp med to fjender på enén gang. Midlet til at undgå det, var eksercits, dvs. træning i at bevæge sig samlet i lige, ubrudte rækker. Deraf kommer igen ordet våbendisciplin for træning i forskeligeforskellige våbentyper.
 
{{flertydig}}