Kalkmalerier i danske kirker: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved John Peters, fjerner ændringer fra 91.100.85.253 (bidrag)
Udskilt fresko, diverse tilføjelser
Linje 2:
[[Billede:Sct Bendt-kalkmaerier.jpg|thumb|250px|Kalkmalerier fra 1200-tallet i [[Skt. Bendts Kirke]] i [[Ringsted]]]]
[[Billede:Kalkmaleri2.jpg|thumb|250px|Kalkmaleri i [[Århus Domkirke]]]]
Et '''kalkmaleri''' eller en '''fresko''' er et slags vægmaleri, hvor pulveriseret farvepigment blandet med vand, males direkte på en fugtig, nylavet kalkpuds.
 
==Freskoteknik==
Freskomaling (fra [[italiensk (sprog)|italiensk]]:''buon fresco'' eller ''a fresco'') består i, at pigment blandet med vand lægges på et tyndt lag af våd, frisk kalkpuds, som kaldes ''intonaco'' på italiensk. På grund af den kemiske sammensætning af pudsen, er en binder ikke nødvendig; pigmentet opblandet udelukkende i vand vil synke ind i ''intonaco''en, som i sig selv bliver mediet som holder pigmentet. Pigmentet absorberes nu af den våde puds. Pudsen tørrer i løbet af nogle timer under reaktion med luftens indhold af [[kultveilte]]: Det er denne kemiske reaktion som fixerer pigmentpartiklerne i pudsen. Dette er den ægte freskoteknik i modsætning til ''Fresco-secco'' eller '' a secco'', hvor pigmentet males på tør puds. Men sidstnævnte metode er ikke lige så holdbar, fordi pigmenterne ikke bliver en del af væggen, som i ''buon fresco''.
 
Modsat de fleste billedtyper er kalkmalerier ikke flytbare. De er malet på vægge og hvælv og hænger dermed sammen med den bygning, hvori og hvortil de blev skabt.
 
Flere virksomheder producerer i dag moderne "transportable" freskoer, med både nye og gamle motiver.
 
== Kalkmalerier i danske kirker ==
I en del danske [[kirke (bygning)|kirker]] er der velbevarede kalkmalerier. En del blev ødelagt underefter [[reformationen]], men andre blev blot kalket over. I nogle tilfælde er det lykkedes at fjerne de overliggende kalklag, så malerierne atter er blevet synlige. Malerierne viser typisk scener fra [[Bibelen]].
 
Med få undtagelser blev der skabt kalkmalerier i Danmark i perioden 1100-1600. Kalkmalerier findes i Danmark næsten udelukkende i vores kirker, hvilket skyldes, at de verdslige bygninger fra middelalderen er borte eller ganske forvandlet. Kalkmaleriernes samliv med bygningerne giver dem en århundredlang lokalhistorisk forankring, hvilket kan forklare en forskel på motivvalg og maletidspunkter i henholdsvis Øst- og Vestdanmark. De tidligste malerier fra 1100-tallet til midt i 1200-talletallet er ofte malet al fresco, dvs. på det våde pudslag. De har som oftest blå baggrund, menshvilket devar seneremeget malerierkostbart, da pigmentet er pulveriseret [[lapis lazuli]]. Gotikkens kalmalerier er påført den hvide kalk med et bindemiddel. Bagrunden er hvid, med eller uden møsnter.

Mange kirker blev fra starten forsynet med kalkmalerier, gerne i såvel kor som skib. Da kirkerne i senmiddelalderen ofte blev udvidet og forsynet med hvælvinger fik de nye udsmykninger. Der findes kun få kirker, hvor en helhedsudsmykning endnu er bevaret.
 
Kalkmalerne omtaler deres udsmykning af hele kirken som ét billede og ikke som en række delmotiver. Hovedparten af de kalkmalede udsmykninger blev bekostet af verdslige folk og rummer mange ’ikke-religiøse’ motiver, men er knyttet til kirkelivet gennem århundreder.
 
Motivvalget skiftede gennem tiden. Det helt store brud kom ved reformationen, hvor helgenerne forsvandt.
 
Omkring år 1600 gik kalkmalerier af mode. Man holdt ikke bare op med at lave nye, de eksisterende blev kalket over. Omtrent midt i 1700-tallet var stort set alle væk. Under 1800-tallets romatiske interesse for fortiden begyndte man at afdække dem igen.
 
==Se også==