Ståltrådssløjd: Forskelle mellem versioner

[[ImageBillede:luffarslojd-krog.jpg|right|thumb|Frakkekrog lavet i skolens luffarslöjd af elev i 5. klasse]]

'''Ståltrådssløjd''' er i stor udstrækning kendt under den svenske betegnelse '''luffarslöjd''', som kan oversættes med ''vagabondhusflid''. Når de hjemløse ''luffare'' (hjemløse, vagabonder) færdedes på de svenske landeveje i tidligere århundreder, risikerede de at blive arresteret, hvis de ikke kunne eftervise, at de kunne forsørge sig selv, så både dérfor og også for at tjene en smule til dagen og vejen medbragte de et par tænger og forskellige typer ståltråd, som de brugte til at fremstille små genstande, som de kunne sælge, hvor de kom frem. Både værktøj og materialer var lette at have med sig.

=== Materialer til en start - og senere= ==

Luffarslöjd kan klares med en [[bidetang]] og en [[fladtang]], evt. også en [[rundtang]], eller en enkelt [[kombitang]] med flere af disse funktioner, samt udglødet [[elefanttråd]] og en rulle [[vindseltråd]]. Luffarne har ikke haft det store udstyr, men når vi i vore dage driver luffarslöjd i [[sløjd|sløjdundervisningen]]undervisningen, [[husflid]], som [[hobby]] eller [[kunsthåndværk]], bliver tængernes antal let mindst en halv snes, og der vil blive brugt mange forskellige slags tråd: forskellige metaller, tykkelser, stivheder. Det er nemlig ikke mere luffarne, men alle mulige andre, der laver luffarsløjd.

=== Lovlige værktøjer og metoder= ==

Der må altså ikke bruges loddekolbe og loddetin. Der må heller ikke bruges snor, garn, plastiktråd eller andet til udsmykning, for udsmykning sker udelukkende ved at bøje mønstre i ståltråden. Der monteres heller ikke træhåndtag i ægte luffarsløjd. Men selvfølgelig kan man selv tage stilling til, om man med udgangspunkt i luffarsløjd vil gå egne veje og afvige fra det oprindelige, og så måske kalde det noget andet.

=== Typiske luffarsløjdprodukter= ==

=== Kulturteknik ===

Alle sløjdundervisningens centrale kundskabs- og færdighedsområder tilgodeses gennem luffarsløjd, men vel nok især [[kulturteknik (sløjd)|kulturteknikker]], hvor man beskæftiger sig med historiske perioder og andre kulturer; i dette tilfælde et specielt svensk fænomen, som kan spores tilbage til 1700-tallet, havde sin storhedstid i 1800-tallet og som ophørte blandt luffare (svenske vagabonder) i første halvdel af 1900-tallet, men som lever videre inden for sløjd, husflid, hobby og kunsthåndværk, især i Sverige.