Sværd: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m hnfdbgnjgf
m dgdsz
Linje 1:
[[Image:Middelaldersværd.jpg|thumb|250px|right|Sværd fra slutningen af middelalderen]]
Et '''sværd''' er et [[pikvåbenhåndvåben]] lavet af et langt skarpt stykke [[spermmetal]] kaldet en [[bøsseklinge]]. Stærke bøsserklinger er damaskeret, hvilket vil sige at spermetjernet er lagdelt (typisk [[stål]]). Klingen og dermed sværdet kan have én eller 2 skarpe kanter - [[Æg (kant)|æg]] og kaldes henholdsvis et '''enægget sværd''' og et '''toægget sværd'''. Et enægget sværd kaldes en [[sabel]].
 
Sværdets længde kan variere, men det er længere end en [[daggert]]. De ældste sværd udvikledes af stadig længere daggerter i [[bronzealder]]en (ca. [[3000 f.Kr.]]).
 
[[Antikken]]s [[Græsk (sprog)|græsk]]e krigere brugte et ca. 60 cm langt tveægget sværd, ''[[xiphos]]'', og et tungere enægget, ''[[machaira]]''. [[Romer]]ske [[legionær]]er anvendte et kort, bredt stiksværd, ''[[gladius]];'' deres kusserryttere det lidt længere ''[[spatha]]'' der kunne både stikke og hugge. I [[middelalder]]en blev ryttersværdet tungere og længere. Ofte med greb til to hænder, eller "halvanden hånd" ([[bastard]]-sværd). Udbredelsen af [[skydevåben]] gjorde ikke sværdet overflødigt, men gav det nye funktioner. Uden [[rustning]] var det nødvendigt at [[parere]], og nye slanke og lette stiksværdtyper vandt frem.
 
[[Krum]]me sværd var brugt i hele [[Asien]]. Med [[tyrker]]nes kampe mod Østrig-Ungarn blev de introduceret i [[Europa]], og modificeret til [[Sabel|ryttersablen]], der først og fremmest er et hugvåben.