Versionen fra 31. okt. 2008, 06:52 redigér Loveless (diskussion \| bidrag) 23.792 edits m robot Tilføjer: ca:Filosofia política ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 4. nov. 2008, 16:37 redigér fjern redigering Broadbot (diskussion \| bidrag) Botter 60.454 edits m Overskriftfix; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Politisk filosofi''' er den del af [[filosofi]]en, der beskæftiger sig med samfundet. Der ligger en filosofisk anskuelse bag de fleste danske partier og hos de fleste almindelige mennesker, der har en politisk holdning. En teori om hvad mennesket er, hvad retfærdighed er osv. === Historisk= == Historisk har filosoffer som [[Thomas Hobbes]] og [[John Locke]] stået overfor hinanden. Hobbes har, under indtryk af [[krig]]ens gru, været tilhænger af et totalitært samfund, ud fra en teori om mennesket som et ondt og egoistisk dyr, der skal kontrolleres, mens Locke har været tilhænger af et liberalt samfund og er en af [[liberalisme]]ns fædre. [[Utilitarisme]] forsvares bl.a. af [[Jeremy Bentham]] og [[John Stuart Mill]]. Utilitarisme er en variant af [[konsekventialisme]] eller [[nytteetik]] som siger at det er konsekvenserne af en handling der afgør dens moralske værdi - i modsætning til fx [[Immanuel Kant\|~~Kant~~Kants]]s [[kategoriske imperativ]] (handl altid kun således at andre mennesker er mål, ikke middel). I utilitarismen søger man at definere moralske handlinger ved at de skaber størst mulig nytte i samfundet. I enhver handling er hver enkelt således nødt til at opstille en kalkyle hvor medtages antallet af berørte, varigheden af deres nytte/unytte, intensitet osv. Nytteetik findes i et utal af varianter og er i et vist omfang dominerende i moderne anvendt etik. Nævnes skal naturligvis også [[kommunist]]en [[Karl Marx]], der har haft stor historisk indflydelse. === Samtidig politisk filosofi= == Moderne '''politisk filosofi''' siges ofte at være startet i 1971, med [[John Rawls]]' bog ''"[[A Theory of Justice]]"''. Rawls' teori er et svar på utilitarismen. Hans kritik af denne er, at det enkelte [[individ]] ikke har nogle rettigheder. Det utilitaristiske samfund strider groft imod [[retfærdighed]]en, idet der ikke er grænser for hvad fællesskabet kan gøre imod den enkelte. Rawls er således tilhænger af [[liberalisme]]n, der her skal forstås som den del af '''politisk filosofi''', der tager udgangspunkt i indvidet. Rawls er tilhænger af et samfund, der omfordeler, til fordel for de, der uden egen skyld er fattige, f.eks. er født med invaliderende [[sygdom]], da disse har ''ret'' til hjælp. Rawls kritiseres af sin kollega på Harvard [[Robert Nozick]], der ser anderledes på individets rettigheder. Nozick mener at individet har ''ret'' til sin ejendom, hvorfor den beskatning, der må finde sted for at finansiere [[velfærdsstat]]en, er [[tyveri]]. Således forsvarer han [[libertarianisme]]. Begge tager som det bemærkes, trods meget forskellige synspunkter, udgangspunkt i individet, og er dermed begge [[liberalist]]er. Linje 15: I slutningen af det 20. århundrede har den politiske debat også stået imellem [[liberalisme]] og [[kommunitarisme]]. Modsat [[liberalisme]]n tager [[kommunitarisme]]n udgangspunkt i [[samfund]]et. === Litteratur= == * Will Kymlicka: Contemporary political philosopy. Oxford University press 2002. * John Rawls: A theory of justice. Oxford Universiry Press 1971.

Politisk filosofi: Forskelle mellem versioner