Versionen fra 4. nov. 2008, 21:45 redigér Sommer (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 2.002 edits Rettelser ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 4. nov. 2008, 21:51 redigér fjern redigering Sommer (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 2.002 edits m tilføjelse Gå til næste forskel →
Linje 3: En '''riddersal''' er sædvanligvis betgnelsen for det største og mest pompøse rum i en [[herregård]], en [[borg]] eller et [[slot]]. Det er det rum i bygningen som mere end noget andet er udsmykket med henblik på at imponere besøgende undersåtter og allierede. Her har [[herremand]]en, [[fyrste]]n eller [[konge]]n kunnet samle folk til samling, afholde fester og officiel repræsentation. Begrebet riddersal kom ~~førsi~~først ind i det danske sprog i 1700-tallet. Tidligere blev sådanne rum omtalt som "''Den store sal''" eller "''Dansesalen''". Ordet kan måske relatere til ordensriddere, f.eks. riddere af [[Elefantordenen]] eller [[Dannebrogordenen]]. Senere blev begrebet dog anvendt generelt også uden for de kongelige slotte. I Sverige anvendes et tilsvarende ord "''Rikssal''" nu også generelt, men var tidligere forbeholdt for salene, hvor der afholdtes rigsforsamlinger (statsråd).<ref>Palle Lauring: "Frederiksborg", Kbh. 1972</ref>. På [[Amalienborg]] blev den pragtfulde sal i [[Christian VII's Palæ]] i de første årtier omtalt som "''Den Store Sal''". Først efter kongehusets overtagelse af palæet begyndte man at anvende begrebet "''Riddersalen''".<ref>Hanne Raabymagle: "Christian VII's Palæ - Aamlienborg" bind 1, pag. 237</ref>. Fra 1500-tallet indrettede man ofte en dansesal på slottene og herregårdene. Disse sale indgik dog sjældent i den daglige beboelse, da de på grund af de begrænsede opvarmningsmuligheder var umulige at opvarme. Men med de forbedrede opvarmningsmuligheder i 1700-tallet blev den store sal stadig mere brugt i en daglig beboelse.

Riddersal: Forskelle mellem versioner