Forskel mellem versioner af "Fri rigsstad"

19 bytes fjernet ,  for 12 år siden
m
Overskriftfix; kosmetiske ændringer
m (robot Ændrer: nl:Vrije rijksstad)
m (Overskriftfix; kosmetiske ændringer)
En '''fri rigsstad''' (tysk: ''Freie Reichsstadt'') var en by i det [[Tysk-romerske rige]], der hørte direkte under kejseren. Dette betød, at sådanne bystater (i modsætning til fyrsternes byer) var ''rigsumiddelbare''.
=== Bystater= ==
De tyske rigsstæder havde delvis [[suverænitet]] i 1648-1806 og i 1867-1919, mens de havde fuld suverænitet (indenfor det [[Tyske forbund]]) fra 1815 til 1866.
 
Rigsstæderne var [[republik]]ker, der som regel blev styret af velhavende borgere.
 
I dag er der tre bystater i Tyskland. Det er hovedstaden [[Berlin]] samt de tidligere frie rigsstæder [[Hamburg]] og [[Bremen]].
=== Rigsdagen= ==
Frem til det tysk-romerske riges opløsning i 1806 valgte fristæderne borgerstandens repræsentanter til den tyske trestandsrigsdag. (De to andre [[Stændermøde|stænder]] i rigsdagen var gejstligheden og den verdslige rigsadel (dvs. fyrsterne)). Fra 1648 var rigsdagen dog reelt underlagt fyrsternes kontrol.
 
=== Hanseforbundet= ==
Grupper af rigsstæder dannede forbund. [[Hanseforbundet]] er det mest kendte eksempel på dette. Det var dog ikke alle tyske rigsstæder, der var hansestæder. Til gengæld havde Hanseforbundet også medlemsbyer udenfor Tyskland.
 
=== Fristæder i Tysklands nabolande= ==
Der var også ’’rigsstæder’’ udenfor Tyskland. Således var hansestaden [[Gdańsk|Danzig]] en fri rigsstad under polsk overhøjhed indtil 1793. Fra 1920 til 1939 var Danzig en fristad under [[Folkeforbundet]], og byen var i toldunion med [[Polen]].
 
Fra 1815 tíl 1846 var den polske by [[Kraków]] en ''fristad'' (polsk: ''Wolne Miasto Kraków'') under opsyn af kejserne af Østrig og Rusland samt kongen af Preussen. Derefter kom Kraków direkte under [[Kejserriget Østrig]].
I det nuværende [[Tjekkiet]] er [[Cheb]] den vestligste af de tidligere rigsstæder.
 
I [[Kejserriget Østrig|Østrig]] var der ''rigsumiddelbare byer'' indtil 1918. Et eksempel er havnebyen [[Trieste]], der var en fri østrigsk rigsstad fra 1849 til 1918. Derefter blev byen [[Italien|italiensk]]. Trieste var en fristad under [[Forenede Nationer|FN]] fra 1947 til 1954.
 
=== Afviklingen af rigsstæderne ===
I 1521 var der 85 frie rigsstæder i Tyskland. I år 1800 var tallet faldet til 51. I 1803 mistede 45 af disse byer deres status som rigsstæder.
 
Senere er fire andre rigsstæder blevet indlemmet i større stater. I 1805 blev [[Augsburg]] en del af [[Bayern]]. Året var det [[Nürnberg]]s tur til at blive bayersk. [[Frankfurt am Main]] blev indlemmet i [[Preussen]] i 1866, og i 1937 blev [[Lübeck]] også en preussisk by.
I 1949 blev de to tilbageværende rigsstæder ([[Hamburg]] og [[Bremen]]) delstater i [[Forbundsrepublikken Tyskland]].
 
[[Kategori:Frie rigsstæder]]
[[Kategori:Tidligere tyske stater]]
[[Kategori:Hanse]]
60.454

redigeringer