Versionen fra 23. okt. 2008, 04:35 redigér Loveless (diskussion \| bidrag) 23.792 edits m robot Ændrer: nl:Vrije rijksstad ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 5. nov. 2008, 22:15 redigér fjern redigering Broadbot (diskussion \| bidrag) Botter 60.454 edits m Overskriftfix; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: En '''fri rigsstad''' (tysk: ''Freie Reichsstadt'') var en by i det [[Tysk-romerske rige]], der hørte direkte under kejseren. Dette betød, at sådanne bystater (i modsætning til fyrsternes byer) var ''rigsumiddelbare''. === Bystater= == De tyske rigsstæder havde delvis [[suverænitet]] i 1648-1806 og i 1867-1919, mens de havde fuld suverænitet (indenfor det [[Tyske forbund]]) fra 1815 til 1866. Rigsstæderne var [[republik]]ker, der som regel blev styret af velhavende borgere. I dag er der tre bystater i Tyskland. Det er hovedstaden [[Berlin]] samt de tidligere frie rigsstæder [[Hamburg]] og [[Bremen]]. === Rigsdagen= == Frem til det tysk-romerske riges opløsning i 1806 valgte fristæderne borgerstandens repræsentanter til den tyske trestandsrigsdag. (De to andre [[Stændermøde\|stænder]] i rigsdagen var gejstligheden og den verdslige rigsadel (dvs. fyrsterne)). Fra 1648 var rigsdagen dog reelt underlagt fyrsternes kontrol. === Hanseforbundet= == Grupper af rigsstæder dannede forbund. [[Hanseforbundet]] er det mest kendte eksempel på dette. Det var dog ikke alle tyske rigsstæder, der var hansestæder. Til gengæld havde Hanseforbundet også medlemsbyer udenfor Tyskland. === Fristæder i Tysklands nabolande= == Der var også ’’rigsstæder’’ udenfor Tyskland. Således var hansestaden [[Gdańsk\|Danzig]] en fri rigsstad under polsk overhøjhed indtil 1793. Fra 1920 til 1939 var Danzig en fristad under [[Folkeforbundet]], og byen var i toldunion med [[Polen]]. Fra 1815 tíl 1846 var den polske by [[Kraków]] en ''fristad'' (polsk: ''Wolne Miasto Kraków'') under opsyn af kejserne af Østrig og Rusland samt kongen af Preussen. Derefter kom Kraków direkte under [[Kejserriget Østrig]]. Linje 21: I det nuværende [[Tjekkiet]] er [[Cheb]] den vestligste af de tidligere rigsstæder. I [[Kejserriget Østrig\|Østrig]] var der ''rigsumiddelbare byer'' indtil 1918. Et eksempel er havnebyen [[Trieste]], der var en fri østrigsk rigsstad fra 1849 til 1918. Derefter blev byen [[Italien\|italiensk]]. Trieste var en fristad under [[Forenede Nationer\|FN]] fra 1947 til 1954. === Afviklingen af rigsstæderne === I 1521 var der 85 frie rigsstæder i Tyskland. I år 1800 var tallet faldet til 51. I 1803 mistede 45 af disse byer deres status som rigsstæder. Senere er fire andre rigsstæder blevet indlemmet i større stater. I 1805 blev [[Augsburg]] en del af [[Bayern]]. Året var det [[Nürnberg]]s tur til at blive bayersk. [[Frankfurt am Main]] blev indlemmet i [[Preussen]] i 1866, og i 1937 blev [[Lübeck]] også en preussisk by. I 1949 blev de to tilbageværende rigsstæder ([[Hamburg]] og [[Bremen]]) delstater i [[Forbundsrepublikken Tyskland]]. [[Kategori:Frie rigsstæder]] [[Kategori:Tidligere tyske stater]] [[Kategori:Hanse]]

Fri rigsstad: Forskelle mellem versioner