Peder Als: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m indsætter afsnitsoverskrifter + fjerner komma + flytter billede til venstre
m Overskriftfix; kosmetiske ændringer
Linje 1:
'''Peder Als''' ([[16. maj]] [[1725]] (eller [[1726]]) - [[8. juli]] [[1776]]) var en dansk maler
 
Han var broder til [[Iver Als]] og blev født i [[København]]. Han lærte under [[Carl Gustaf Pilo]] og var den første, som vandt Kunstskolens store guldmedalje ([[1755]]) for billedet ''Loths Udgang fra Sodoma''. Dette billede købtes af kong [[Frederik 5.]], som for det og for et portræt af sig selv, legemsstørrelse, som ordensherre og i "romansk" dragt, udført [[1756]], betalte kunstneren 300 rigsdaler.
 
=== Udlandsrejse= ==
Ved kongelig resolution af [[22. december]] 1755 var der tilstået Als et rejsestipendium på 400 rigsdaler årlig i 6 år. Midt i 1756 drog han til [[Rom]]. Her synes Als -- ligesom tilfældet var med flere andre af Akademiets første pensionærer, som [[Johan Christian Almer]] og [[Antonius Müller]], der døde som munk i Rom, -- at have følt sig tiltalt af det [[katolicisme|katolske]] væsen og af den romerske gudstjenestes sanselige pragt og glans; her hjemme beskyldte man ham endog, skønt uden grund, for at have apostaseret. Det lykkedes ham hurtig at få plads i [[Rafael Mengs]]’ værksted. Hos denne eller hos [[Johannes Wiedewelt]], der også var i Rom på den tid, lærte han den store [[Johann Joachim Winckelmann]] at kende og malede hans portræt, som efter Winckelmanns egen dom var et fortræffeligt billede og meget lignende, hvad der ikke altid skal have været tilfældet med portrætter fra Als's hånd.
 
[[ImageBillede:Johannes Wiedewelt.jpg|thumb|left|250px|[[Johannes Wiedewelt]] malet af Peder Als i [[1766]]. <br />Portrætsamlingen på [[Frederiksborg Slot]]]]
 
Skønt Als, som der meldes, hos Mengs først måtte lære at glemme alt, hvad han havde lært herhjemme, arbejdede og studerede han dog flittig og gjorde adskillige kopier efter gode mestre som [[Antonio da Correggio]], [[Robert le Lorrain]] og [[Raphael Sanzio]]. Han kunne uden tvivl være bleven en respektabel historiemaler, hvis man her hjemme havde undet ham tid til at blive det, men hans ansøgning om at blive borte og nyde sit knappe stipendium i 8 i steden for i 6 år, blev afslået, skønt Mengs havde givet den den påtegning, at et forlænget ophold udenlands var nødvendigt for Als, hvis han skulle være historiemaler; han måtte således vende hjem, [[1762]], som portrætmaler, og som sådan agreeredes han [[1763]] af det samme Akademi, hvis stipendium han havde nydt som historiemaler.
 
=== Videre karriere= ==
Det følgende år blev han medlem af Akademiet. Han var ligeledes medlem af Academia Clementina i [[Bologne]]; når og hvor han var bleven det, vides ikke. I [[1765]] fik Als en kongelig gave af 400 rigsdaler og blev næste år professor ved Akademiet og "kongelig Hof-Historie (!)- og Portrætmaler" med 800 rigsdaler årlig.
 
Linje 18:
Als var en smuk, anselig mand, men besværet af fedme. Han tog sig faderlig af sin afdøde broders uforsørgede døtre og erklærede dem i sit testamente for sine hovedarvinger. Han døde på Charlottenborg 8. juli 1776.
 
=== Vigtigste arbejder= ==
Af hans arbejder kan nævnes: Wiedewelts portræt i Akademiet, sammes på [[Rosenborg]], [[Nicolas-Henri Jardin]]s og [[Johan Martin Preisler]]s, hvilke han malede for receptionen, Akademiets æresmedlem [[grev Schmettau]]s, ligeledes i Akademiet, [[Caroline Mathilde]]s i oberstuniform ([[1771]]), af kongen skænket til grev [[Rantzau-Ascheberg]], og [[Christian 7.]] i legemsstørrelse, hvilket var hans sidste arbejde, og som han ikke nåede at få fuldendt. Hans portrætter er ret vakre, men koloritten i dem som helhed mørk og mat, karnationen er noget jordagtig, og de tilbagetrædende partier, som underansigt og hals, lide af uheldige grågrønne toner. Als malede også miniaturbilleder, således flere gange Christian 7.
 
== Eksterne henvisninger ==
*[http://runeberg.org/dbl/1/0209.html Dansk biografisk lexikon, bind I]
 
Linje 27:
 
{{DEFAULTSORT: Als, Peder}}
 
[[Kategori:Danske malere]]
[[Kategori:Personer i oplysningstiden]]