Åbn hovedmenuen

Ændringer

m
ingen ændringskommentar
I [[1922]] begyndte han at sejle, og var en ivrig sejlsportsmand indtil den næste krig brød ud. Han var med i [[Royal Yacht Squadron]] i 1922 deltog i [[Fastnet race]] i [[1925]]. I [[1924]] omskrev han infanteriets træningsmanual.
 
Han blev forfremmet til oberst i [[1925]] og i januar [[1927]] tog han til [[Shanghai]], hvorfra han vendte tilbage i august for at give et førstehåndsindtryk af situationen i Kina til kongen, [[George 5. af Storbritannien]] og [[EdwardEdvard 8. af Det Forenede Kongerige|prinsen af Wales]]. Han fik derefter kommandoen over [[Guards Brigade]] i to år fra [[1930]] før han fik opsyn med træningen i [[Indien]] og derpå vendte han tilbage til Staff College i [[1936]] som kommandør.<ref name="Page281">Heathcote, Anthony pg 281</ref>
 
I [[1932]] begyndte han at flyve og købte et [[De Havilland Gipsy Moth]] fly ''Henrietta'' og blev valgt til formand for Household Brigades flyveklub.
Nogle roser Gort for at have reageret effektivt på krisen og have reddet British Expeditionary Force.<ref name="Ellis"/> Andre har et mere kritisk syn på Gorts lederskab i 1940, og ser hans beslutning om ikke at deltage sammen med franskmændene i et storstilet modangreb som [[defaitistisk]].<ref>Moure, K. & Alexander, M.S., ''Crisis & Renewal in Twentieth Century France'', Berghahn Books, 2001, ISBN 978-1571812971, pg 24</ref>
 
Gort gjorde tjeneste i forskellige stillinger i resten af krigen. Den dag han vendte tilbage fra Frankrig, [[1. juni]] [[1940]], blev han udnævnt til ADC General for kong [[George 6. af Storbritannien|kongDet Forenede Kongerige|George 6.]]. Den [[25. juni]] [[1940]] tog han med en flyvebåd sammen med [[John Julius Cooper|Duff Cooper]] til [[Rabat]] i [[Marokko]] for at samle antinazistiske franske ministre, men i stedet blev han holdt tilbage på sin flyvebåd. Han tog hurtigt tilbage til Storbritannien.<ref>[http://www.worldatwar.net/timeline/france/empire40-45.html World at War]</ref>
 
Gort fik overdraget posten som Inspektør for træning af det britiske hjemmeværn,<ref name="Page282"/> og da han ikke havde noget konstruktivt at foretage sig besøgte han [[Island]], [[Orkney]] og [[Shetland]]. Han blev derefter guvernør over [[Gibraltar]] (1941-42).<ref name="Page283">Heathcote, Anthony pg 283</ref> Han pressede på for at få lufthavnen forlænget ud på et område som var opfyldt havbund, i modstrid med den britiske regerings ønsker, men fik senere tak fra Krigskabinettet for hans fremsyn, da lufthavnen viste sig af vital betydning i [[slaget om Middelhavet]]. Som guvernør over [[Malta]] (1942-44) blev hans mod og lederskab under belejringen anerkendt af den maltesiske regering, som gav ham et æressabel. Kongen udnævnte Gort til feltmarskal den [[20. juni]] [[1943]] på Malta. Den [[29. september]] var Gort, sammen med generalerne [[Dwight D. Eisenhower|Eisenhower]] og [[Harold Alexander, 1st Earl Alexander of Tunis|Alexander]] vidne til [[Pietro Badoglio|Marshal Badoglio]]s underskrivelse af Italiens overgivelse i havnen ved [[ValettaValletta]].
 
Han sluttede krigen som højkommissær i [[Palæstina]] og [[Jordan|Transjordanien]].<ref name="Page283"/> Under et møde i november [[1945]] med feltmarskallerne [[Alan Brooke, 1st Viscount Alanbrooke|Brooke]] og [[Bernard Law Montgomery|Montgomery]] kollapsede Gort og blev fløjet tilbage til London hvor diagnosen løb på cancer.
14.954

redigeringer