John Vereker, 6. viscount Gort: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nis Hoff (diskussion | bidrag) oversat fra engelsk |
Nis Hoff (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 38:
I [[1922]] begyndte han at sejle, og var en ivrig sejlsportsmand indtil den næste krig brød ud. Han var med i [[Royal Yacht Squadron]] i 1922 deltog i [[Fastnet race]] i [[1925]]. I [[1924]] omskrev han infanteriets træningsmanual.
Han blev forfremmet til oberst i [[1925]] og i januar [[1927]] tog han til [[Shanghai]], hvorfra han vendte tilbage i august for at give et førstehåndsindtryk af situationen i Kina til kongen, [[George 5. af Storbritannien]] og [[
I [[1932]] begyndte han at flyve og købte et [[De Havilland Gipsy Moth]] fly ''Henrietta'' og blev valgt til formand for Household Brigades flyveklub.
Linje 49:
Nogle roser Gort for at have reageret effektivt på krisen og have reddet British Expeditionary Force.<ref name="Ellis"/> Andre har et mere kritisk syn på Gorts lederskab i 1940, og ser hans beslutning om ikke at deltage sammen med franskmændene i et storstilet modangreb som [[defaitistisk]].<ref>Moure, K. & Alexander, M.S., ''Crisis & Renewal in Twentieth Century France'', Berghahn Books, 2001, ISBN 978-1571812971, pg 24</ref>
Gort gjorde tjeneste i forskellige stillinger i resten af krigen. Den dag han vendte tilbage fra Frankrig, [[1. juni]] [[1940]], blev han udnævnt til ADC General for kong [[George 6. af
Gort fik overdraget posten som Inspektør for træning af det britiske hjemmeværn,<ref name="Page282"/> og da han ikke havde noget konstruktivt at foretage sig besøgte han [[Island]], [[Orkney]] og [[Shetland]]. Han blev derefter guvernør over [[Gibraltar]] (1941-42).<ref name="Page283">Heathcote, Anthony pg 283</ref> Han pressede på for at få lufthavnen forlænget ud på et område som var opfyldt havbund, i modstrid med den britiske regerings ønsker, men fik senere tak fra Krigskabinettet for hans fremsyn, da lufthavnen viste sig af vital betydning i [[slaget om Middelhavet]]. Som guvernør over [[Malta]] (1942-44) blev hans mod og lederskab under belejringen anerkendt af den maltesiske regering, som gav ham et æressabel. Kongen udnævnte Gort til feltmarskal den [[20. juni]] [[1943]] på Malta. Den [[29. september]] var Gort, sammen med generalerne [[Dwight D. Eisenhower|Eisenhower]] og [[Harold Alexander
Han sluttede krigen som højkommissær i [[Palæstina]] og [[Jordan|Transjordanien]].<ref name="Page283"/> Under et møde i november [[1945]] med feltmarskallerne [[Alan Brooke, 1st Viscount Alanbrooke|Brooke]] og [[Bernard Law Montgomery|Montgomery]] kollapsede Gort og blev fløjet tilbage til London hvor diagnosen løb på cancer.
| |||