Gode (økonomi): Forskelle mellem versioner

EnGoder mådekan at opdele goderopdeles efter er, hvilken effekt en prisændring har på forbrugernes efterspørgslenefterspørgsel af produketproduktet.

Et gode kaldes for et giffengode, hvis efterspørgslen, ceteris paribus, stiger ved stigende stigende pris (og falder ved faldende pris). Om giffengoder findes i virkeligheden er omdiskuteret, men der er opstillet økonomiske modeller, for, hvordan det kunne lade sig gøre. Det indbefatter bl.a. at giffengoder både skal være inferiøre goder og ikke have nogen tætte substitutter. Giffengoder er opkaldt efter Sir [[Robert Giffen]], som [[Alfred Marshall]] krediterede for ideen om giffengoder i hans bog ''Principles of Economics''.

En anden måde at opdele goder er efter hvilkener den effekt, en indkomstsændring har på forbrugernes efterspørgsel af produktet.

Et gode kaldes normalt, hvis efterspørgslen stiger i takt med indkomsten. Biler er for eksempel et normalt gode, da folk køber flere biler hvis deres indkomst stiger. Normale goder har en positiv indkomsts[[elasticitet]]indkomstselasticitet, da indkomststigning (nævner positiv), fører til større efterspurgt mængde (tæller positiv).

*Et gode kaldes ''rivaliserende'', hvis en forbrugers [[forbrug]] af godet udelukker en anden forbrugers samtidige forbrug. Hvis en forbruger for eksempel spiser et [[æble]], er der ingen andre, som kan spise dette æble. Omvendt kan alle nyde en pænt fejet gade lige meget, uanset hvor mange andre, der også nyder den pænt fejede gade.

Disse to egenskaber har alle varer en kombination af., Vihvorfor kander altsåkan skelneskelnes mellem 4 typer varer.

Private goder er goder, som er ''både'' ekskluderbare ''og'' rivaliserende. Derved eregner de de goder som egner sig bedst til en [[markedsøkonomi]], da [[ejendomsret]]tighedenten er helt klar og ikke strider mod måden, hvorpå varen forbruges. Lang de fleste goder solgt på markedet er da også private goder.

En fællesressource er karakteriseret ved, at man ikke kan udelukke nogen fra at forbruge den, men at dette forbrug begrænser andres forbrug af godet. [[Vej]]e med [[trafik]]propper og [[fisk]] i [[hav]]et er typiske eksempler på goder, som alle har fri adgang til, men hvor forbruget på den ene eller anden måde skader de andre forbrugere. På overfyldte veje sker det ved, at vejene bliver endnu mere overfyldtoverfyldte. I forbindelse med [[fiskeri]] sker det ved, at når alle kun tænker på hvor meget de selv fanger, og ikke hvor meget der samlet fanges, fører det til overfiskeri, som ødelægger alle fiskeres fangstmuligheder.

Man sammenkæder typisk fælles ressourcer med historien om [[fælledernes tragedie]]. Det er en historie, som beskriver en [[landsby]], der sammen har en [[eng]], hvor indbyggernes [[får]] græsser. Da man ikke kan udelukke nogen fra at brug mere og mere af denne eng, sætter alle indbyggerne flere og flere får ud på engen. Til sidst er der så mange får på engen, at græsset slet ikke kan gro, og fåreavlen ødelægges fuldstændigt. Problemet er altså, at den enkelte indbygger, når han sætter får ud på engen, kun tager højde for den lille ekstra nytte han får, men ikke den begrænsning, fåretsom det ekstra får er for alle de andre indbyggeres nytte af engen.

Forbruget af fælles ressourcer skaber tit negative [[eksternalitetereksternalitet]]er.

"Rene" offentlige goder er dog relativt sjældne. Offentlige goder, som kun gælder en for en del af økonomien, betegnes som "uægte" offentlige goder.

De mulige modtræk hertil er offentlig regulering som eksempelvis tv-[[licens]] og offentlig produktion som eksempelvis forsvar af landet. Kritikere peger på, at disse midler kan føre til en for stor produktion af godet. Dette skyldes, at det kan være meget svært for det offentlige at vindekende den egentlige sociale nytte af for eksempel gadebelysning. Den teoretiske indgangsvinkel er en [[cost-benefit analyse]], men dette kræver, at man for eksempel gennem [[spørgeskema]]undersøgelser finder forbrugernes ''reservationspriser''. DemDe, der får gavn af den konkrete gadebelysning, vil dog have tendens til at overdrive deres reservationspris, mens demde, der ikke får gavn af gadebelysningenden, vil gøre det modsatte.

Alle goder, som kan forbruges samtidig af flere forbrugere, men hvor ejeren kan forhindre dette samtidige forbrug, er naturlige [[monopol]]er. For eksempel er en ikke overfyldt [[bro]] et naturligt monopol, da forbrugerne kan bruge den samtidig uden problemproblemer, men ejeren alligevel kan sætte en betalingsanlæg op i begge ender. Andre eksempler på naturlige monopoler er [[kabel-tv]] og [[musik]] (der kan distribueres næsten gratis over [[internet]]tet). Markedet for naturlige monopoler er tit domineret af et monopol.