Wilhelm Miklas: Forskelle mellem versioner

Miklas studerende [[historie]] og [[geografi]] ved [[Universität Wien]] og var samtidig politisk aktiv i Christlichsoziale Partei. Han blev valgt som præsident [[10. december]] [[1928]] og sad til Østrig blev annekteret af Tyskland[[Nazityskland]] ti år senere.

Oprindeligt tilbød han [[amnesti]] til fængslede nazister[[nazist]]er, men afviste at overlade ledelsen af poliitstyrkenpolitistyrken til [[Arthur Seyss-Inquart]]. Han blev dog tvunget til det af [[Hitler]], og Seyss-Inquart blev udnævnt til indenrigsminister. Miklas var meget upopulær blandt de østrigske nazister, fordi han afviste at nedsætte [[dødsstraf]]fene, der var idømt efter det mislykkede [[statskup|putsch]] mod kansler [[Engelbert Dollfuss]] i [[1934]].

Tyskernes krav voksede, og [[11. marts]] krævede [[Hermann Göring]], at Seyss-Inquart skulle efterfølge [[Kurt Schuschnigg]] som kansler. Hvis ikke kravet blev imødekommet, ville Østrig blive invaderet af tyske tropper den følgende dag. Miklas afviste, og efter at [[Mussolini]] bekræftede overfor Hitler, at han ikke ville blande sig, blev det annonceret at de tyske tropper ville indvadereinvadere landet ved daggry næste dag. Selv om Miklas kapitulerede ved midnat var det for sent. Da de tyske tropper krydsede grænsen blev de i høj grad modtaget som helte. Miklas blev lagt for had af mange medlemmer af det østrigske nazistparti, og han blev beskyttet af den senere [[Waffen-SS]]-officer [[Otto Skorzeny]]. Miklas kom i husarrest og forlod den politiske scene.