Versionen fra 9. okt. 2008, 13:14 redigér Tobiashl (diskussion \| bidrag) 66 edits No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 14. nov. 2008, 18:21 redigér fjern redigering Tobiashl (diskussion \| bidrag) 66 edits No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Socialanalytik''' er er en filosofisk analytik som har det sociale som sit genstandsfelt. Betegnelsen er først formuleret af Prof. Dr. phil [[Lars-Henrik Schmidt]], og socialanalytikkens filosofiske perspektiv er da også primært formuleret i Schmidts omfattende forfatterskab, men perspektivet og den særlige analysestrategi har i de senere år fundet anvendelse mange steder i den hjemlige humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning.,<ref>se f.eks. ph.d. afhandlingerne: Winther, Ida Wentzel ''Hjemlighed''; Hammershøj, Lars Geer ''Selvdannelse og socialitet''; Pildal Hansen, Signe ''Praktisk originalitet''</ref> '''Socialanalytik''' er et filosofisk perspektiv, og en samtidsdiagnostisk praksis som tilbyder sig i det uafgjorte felt mellem [[filosofi]] og [[sociologi]]. I lighed med sociologien har socialanalytikken ''det sociale'' som sit genstandsfelt, men socialanalytikken har et anderledes begreb om det sociale. Socialanalytikken har et ''praktisk-poetisk'' perspektiv på sin genstand og deler ikke sociologiens teoretisk-empiriske vidensideal. Der er tale om et filosofisk perspektiv, men perspektivets begrundelse er ikke logisk ''gyldighed''. Begrundelsen ligger snarere i perspektivets gentagelighed, dvs. i dets diagnostiske effektivitet, og i kraft af at diagnoserne kan gøre sig ''gældende'' i det sociale. Betegnelsen socialanalytik antyder bevidst visse paralleller med [[Freud]]s [[psykoanalyse]] hvilket siger noget om perspektivets ambitioner og intentioner. Der er tale om et forsøg på at formulere en moderne og anderledes tænkning. Lige så ambitiøst perspektivet er med hensyn til tænkningens originalitet lige så beskedent er det imidlertid set i forhold til den traditionelle filosofis fordring om absolut gyldighed. Socialanalytikken indebærer ikke en sådan fordring om evig gyldighed, men skal snarere ses som en bestræbelse på at gøre tænkningen gældende i samtiden. Derfor fokuseres der i den socialanalytiske forskning også særligt på [[diagnose]]r af samtiden. I lighed med sociologien har socialanalytikken ''det sociale'' som sit genstandsfelt, men socialanalytikken har et anderledes begreb om det sociale, og socialanalytikken lader sig i det hele taget ikke så let reducere til hverken filosofi eller sociologi, i disse discipliners traditionelle betydning. Man kan sige at socialanalytik er et filosofisk perspektiv, og en samtidsdiagnostisk praksis som tilbyder sig i det uafgjorte felt mellem [[filosofi]] og [[sociologi]]. Socialanalytikkens perspektiv og praksis er udviklet af professor dr. phil [[Lars-Henrik Schmidt]] m.fl. fra midten af [[1980'erne]] og frem gennem en lang række [[afhandling]]er,<ref>se f.eks. ph.d. afhandlingerne: Winther, Ida Wentzel ''Hjemlighed''; Hammershøj, Lars Geer ''Selvdannelse og socialitet''; Pildal Hansen, Signe ''Praktisk originalitet''</ref> forskningsprojekter og uddannelsesaktiviteter. Den første institutionalisering skete ved [[Aarhus Universitet]]s humanistiske forskeruddannelsesprogram i [[1987]] og videreførtes ved [[Center for Kulturforskning]] og [[Danmarks Pædagogiske Institut]] i [[København]]. I [[2000]] blev aktiviteten en del af [[Danmarks Pædagogiske Universitet]] som har et grundforskningsprogram i socialanalytisk samtidsdignose<ref>http://www.dpu.dk/site.aspx?p=5801</ref>, og siden [[2008]] har der fundet socialanalytisk forskning sted ved [[GNOSIS]], Aarhus Universitets pædagogisk-filosofiske forskningsinitiativ til studiet af sind og tænkning.▼ ▲Socialanalytikkens perspektiv og praksis er udviklet ~~af professor dr. phil [[Lars-Henrik Schmidt]] m.fl.~~ fra midten af [[1980'erne]] og frem gennem en lang række [[afhandling]]er,~~<ref>se f.eks. ph.d. afhandlingerne: Winther, Ida Wentzel ''Hjemlighed''; Hammershøj, Lars Geer ''Selvdannelse og socialitet''; Pildal Hansen, Signe ''Praktisk originalitet''</ref>~~ forskningsprojekter og uddannelsesaktiviteter. Den første institutionalisering skete ved [[Aarhus Universitet]]s humanistiske forskeruddannelsesprogram i [[1987]] og videreførtes ved [[Center for Kulturforskning]] og [[Danmarks Pædagogiske Institut]] i [[København]]. I [[2000]] blev aktiviteten en del af [[Danmarks Pædagogiske Universitet]] som har et grundforskningsprogram i socialanalytisk samtidsdignose<ref>http://www.dpu.dk/site.aspx?p=5801</ref>, og siden [[2008]] har der fundet socialanalytisk forskning sted ved [[GNOSIS]], Aarhus Universitets pædagogisk-filosofiske forskningsinitiativ til studiet af sind og tænkning. ==Litteratur==

Socialanalytik: Forskelle mellem versioner