Messingblæser: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
JAnDbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Kosmetiske ændringer
Linje 4:
Messingblæseren består af mundstykket, dvs. den del, der har kontakt med musikerens læber. Klangstykket (el. schallstykket) er betegnelsen for den i reglen tragtformede munding, hvor lyden kommer fra. De fleste messingblæseinstrumenter er desuden forsynet med ventiler, der betjenes for at regulere længden af det rør, luften passerer igennem og hvori tonen dannes. Jo mindre resonansrum, des højere toner kan frembringes.
 
[[basun|Trækbasunen]] er ikke forsynet med ventiler, da længden af røret i stedet reguleres ved at forskyde to rørstykker, der benævnes 'trækket'. Ved [[jagthorn|jagthornet]]et og [[lur|luren]]en er det udelukkende musikerens embouchure, dvs. brug af læbemuskulaturen, der er afgørende for hvilken tone, der dannes. Og idet rørets længde og omfang ligger fast, kan et sådant instrument kun spille [[naturtone|naturtoner]]r.
 
=== Stemninger. ===
De fleste Messingblæsere er [[Transponerende instrument]]er. Basunen udgør en undtagelse.
 
=== Instrumenter. ===
 
Messingblæsere er f.eks. følgende instrumenter:
Linje 20:
*[[Jagthorn]]
*[[Kornet]]
*[[Lur|Lur]]
*[[Trompet]]
*[[Trækbasun]] (engelsk: [[trombone]])
Linje 26:
*[[Valdhorn]]
 
=== Historie. ===
 
'''Messingblæsere''' kendes tilbage fra det antikke [[Ægypten]], de første udgaver var bare et metalrør uden mundstykke, senere kom en plade til støtte for læberne, og endelig et rigtigt mundstykke. Lurerne fra den danske og skånske bronzealder havde mundstykker. I [[middelalderen]] begyndte man at eksperimentere med hvordan man kunne fremstille instrumenter, der ikke var begrænset til [[naturtone|naturtoner]]r. De første forsøg var en trompet i to dele, hvor den ene del kunne skydes ind i den anden. Det blev dog for tungt og upraktisk og blev erstattet af basunens system. Der blev også fremstillet lange og snævre trompeter som kunne spille de meget høje [[naturtone|naturtoner]]r som udgør en [[Diatonisk skala]]. Hornet har kunnet spille flere toner mellem naturtonerne, bl.a. fordi hornister regulerer tonerne ved at stoppe venstre hånd ind i schallstykket. Der er blevet eksperimenteret med huller og klapper, som på [[træblæser]]e men uden tilfredsstillende resultat. Først med opfindelsen af ventilerne blev det let at spille en [[Kromatisk skala]] på andre messingblæseinstrumenter end basunen.
 
{{musikstub}}
 
[[kategori:Blæseinstrumenter]]
 
{{Link FA|hu}}
{{Link FA|ja}}
Line 39 ⟶ 36:
 
{{Link GA|de}}
 
[[kategoriKategori:Blæseinstrumenter]]
 
[[ar:آلة نفخ نحاسية]]