Sankt Peders Kirke (Slagelse): Forskelle mellem versioner

'''Sankt Peders Kirke''' ligger i Herrestræde 1A i [[Slagelse]]. Det er en gotisk kampestenskirke, som er blevet udvidet gennem tiderne med murstenstilbygninger, så den i dag er en korskirke med tårn, våbenhus og sakristi.

 

De ældste dele af kirken stammer fra en romansk kirke bygget på 1100-tallet af rå og kløvet kamp, bestående af et skib og et mindre kor. Om der har været apsis lader sig i dag ikke afgøre uden at foretage udgravninger. Af de oprindelige detaljer er kun spor af den tilmurede norddør.

 

Ved en senere restaurering i 1879-80, under ledelse af [[Johan Daniel Herholdt|J.D. Herholdt]] blev kirkens indre glatpudset. Under restaureringen fandt man et kalkmaleri på korets østvæg, som blev sat i stand af [[Jacob Kornerup|J. Kornerup]].

 

Til kirken er knyttet legenden om Hellig Anders, en præst ved kirken, som i kraft af det [[mirakel]], han oplevede under en pilgrimsrejse, blev betragtet som en [[helgen]], selvom han aldrig blev [[Kanonisering|kanoniseret]]. Anders var i [[Det hellige Land]] sammen med andre folk fra Slagelse, men da han ikke ville forlade landet uden at have overværet en [[messe]] i [[Jerusalem]], blev han efterladt af hans rejsefæller. Han faldt i søvn på en høj uden for byen, og blev tilbudt at ride med, af en hvid rytter, men da han blev sat af, var han ikke i Jerusalem, men på en høj uden for Slagelse, som siden er blevet kaldt Hvilehøj. Det menes at Hellig Anders blev begravet i kirken i [[1205]], og der fortælles mange sagn og legender om ham.

 

[[Billede:Sankt Peders Kirke Slagelse Denmark 6.jpg|thumb|right|150px|Skibets nordvæg]]I dag fremstår kirken som en korskirke (latinsk kors) med tårn i skibets vestende, våbenhus på skibets sydside og sakristi på korets nordside. Skibets langsider står i kampesten op til de 15 murstensskifter, som murene blev forhøjet med, ved overhvælvningen.

[[Billede:Sankt Peders Kirke Slagelse Denmark 3.jpg|thumb|left|150px|Set fra sydøst]]Den nederste del af tårnet, op til toppen af døren i vestsiden, står også i kampesten, som kan stamme fra det oprindelige tårn. På nordsiden er vestenden af skibets mur, som blev ødelagt ved det gamle tårns sammenstyrtning, genopbygget i teglsten, ligesom den nederste del af tårnets nordvæg bærer præg af at være genopbygget i en blanding af kampesten og tegl.

Hele bygningen er tækket med røde tegl, bortset fra tårnets pyramidespir, som er skifertækket. Alle gavle er dekoreret med kamtakker og højblændinger, omend blændingernes antal og stil varierer fra gavl til gavl. De fire kamtakgavle på tårnet er dog ens, og hver forsynet med tre glamhuller. Ud over den nævnte dør i tårnet er der indgange i våbenhuset, tværskibets begge ender og sakristiet. Den gamle norddørs østkarm kan stadig anes mellem vinduerne på skibets nordside. De fleste af kirkens vinduer stammer fra Herholdts restaurering i 1880. Det nordlige af de to østvendte vinduer på det sydlige tværskib anses dog for at være oprindeligt.

 

[[Billede:Sankt Peders Kirke Slagelse Denmark interior.jpg|thumb|right|150px|Interiør set fra vestenden]]Kirkens indre domineres af de hvidkalkede vægge og hvælvinger. Hvælvingsfagene er forbundet med spidsbuede gjorder. Gulvet er belagt med gule klinker. Koret er hævet et lavt trin over skibet. Der er indgang til sakristiet fra koret, og bag orglet indgang til tårnrummet, der fungerer som dåbsværelse.

 

'''Orglet''' er bygget af [[P.G. Andersen]] i 1974. Det har 20 stemmer fordelt på to manualer og pedal. Det er ingen direkte referencer til tidligere orgler i kilderne.

 

Som nævnt blev der ved Herholdts restauration i 1879 fundet et kalkmaleri mellem vinduesblændingerne i korets østgavl. Maleriet, som stammer fra omkring 1350, blev istandsat af Kornerup, og forestiller en korsfæstelsesscene. (Se billedet af altertavlen.)

 

[[Billede:Sankt Peders Kirke Slagelse Denmark gravestones.jpg|thumb|right|150px|Gravsten]]I våbenhuset er opsat fem gravsten, nogle tilbage fra 1300-tallet. I tårnopgangen sidde en mindesten over Hans Spirhugger, som genopbyggede tårnet i 1664 og døde på [[Antvorskov Slot]] i 1683.

 

Ved kirkegårdsmurens sydvestlige hjørne findes en lille samling gravsten fra den nedlagte kirkegård, som er fundet bevaringsværdige.

 

*''[[Danmarks Kirker]]'', Sorø Amt, bind 1, s.219-235, Nationalmuseet og G.E.C. Gads Forlag 1936

* ''De danske Kirker'', redigeret af Erik Horskjær. Bind 4, Sydvestsjælland. G.E.C. Gads Forlag, 1967.