Blodprop: Forskelle mellem versioner

'''Blodprop''' er det danske fællesord for tilstopning af et [[blodkar]]. Ved dannelsen af en blodprop (trombe) har [[blod]]ets evne til at størkne (koagulere) under særlige forhold stor betydning. Der er stor forskel på de blodpropper, der opstår i [[arterie]]r (pulsårer) og [[vene]]r (blodårer).

 

Arterielle blodpropper kan også forårsages af embolier, som er blodpropper, der føres med blodet rundt i kroppen. Embolier i arterierne kommer ofte fra hjertet eller fra åreforkalkninger, hvor små stykker river sig løs.

 

Her [[koagulere]]r blodet, fordi det "står stille" fx. p.g.a. inaktivitet eller problemer med [[veneklap]]perne i benene. Disse blodpropper kan være hele udstøbninger af venerne og nemt blive 10-20 cm lange. Der er ofte ingen [[symptom]]er på sådan en blodprop. Hvis man pludselig bliver aktiv igen, kan blodproppen (emboli) rive sig løs og føres med blodstrømmen gennem hjertet til et andet sted i kroppen, f.eks. [[lunge]]rne, hvor den sætter sig fast og blokerer for en del af blodstrømmen. Sætter blodproppen sig i en lungearterie kaldes det for en [[lungeemboli]]. Lungeembolier er meget kritiske og har en høj dødelighed. (Se også [[hjertestop]]).

{{advarsel|ord=en blodprop}}

== Behandling ==

Ved kirurgisk fjernelse kan man enten åbne blodåreren, som er tilstoppet, og skære blodproppen ud eller føre en tynd sonde ind i blodåreren og fjerne proppen via denne. Disse behandlinger bruges oftest ved blodpropper i større arterier og ved venøse propper.

== Risikofaktorer og forebyggelse ==

 

Risikofaktorer er omstændigheder, som øger risikoen for at få en blodprop. De almindeligste faktorer er [[rygning]], [[overvægt]], mangel på [[motion]], hyperlipidæmi (for meget fedt i blodet, f.eks. [[kolesterol]]), overforbrug af [[alkohol]], dysreguleret [[sukkersyge]], [[hypertension]] (forhøjet [[blodtryk]]) og uregelmæssig hjerterytme ([[arytmi]], f.eks. [[atrieflimmer]]).

Forebyggelse af blodpropper består dels i medicinsk behandling (trombose profylakse) og en regulering af livsstilsfaktorer, f.eks. rygning, kost og motion.

*Trombocythæmmende medicin: Enten 75 mg [[Acetylsalicylsyre]] (Magnyl) om dagen eller 75 mg Plavix dagligt.

*Evt. antikoagulationsbehandling med Marevan (dosis efter effekt), f.eks. efter operationer i hjertet eller [[atrieflimmer]].

*Behandling af hyperlipidæmi (f.eks forhøjet [[kolesterol]]): Kolesterol sænkende behandling, f.eks. 40 mg Simvastatin dagligt.

*Regulering af [[blodtryk]] ved [[hypertension]] (forhøjet blodtryk): Beta-blokkere. calsium-antagonister eller ACE-hæmmere.

*Regulering af [[blodsukker]] ved [[sukkersyge|diabetes]].

 

== Se også ==

 

[[Kategori:Akutte sygdomme]]