Positronemissionstomografi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Wegge (diskussion | bidrag) m Argh! Forkert knap |
Wegge (diskussion | bidrag) m →Positron Emission Tomography (PET): Exit link til eksternt billede samt henvisning dertil |
||
Linje 14:
== Positron Emission Tomography (PET) ==
PET er en billeddannelsesteknik, hvor der benyttes sporstoffer i form af radioaktive isotoper med kort halveringstid, ca. et par timer. De benyttede isotoper henfalder ved β<sup>+</sup>-partikler også kaldet positroner, der svarer til positivt ladede elektroner. En positron dannes, når exciterede atomkerner fjerner den overskydende energi, ved at omdanne én proton til én neutron og én positron. I biologisk væv vil positroner efter få millimeter, støde sammen med elektroner og tilintetgøres. Sammenstødet omdanner begge partikler til (gamma) fotoner – altså energi. De to fotoner, der dannes under tilintetgørelsesprocessen, vil bevæge sig i modsatte retninger og opfanges af en scintilator i scanneren. En scintilator er et materiale, der absorberer højenergiladninger og kan fx være LSO (Luthetium-oxyorthosilicate). Når scintilatoren opfanger fotoner, opstår et kort lysglimt, der registreres af en fotomultiplikator. Der er mange millioner fotomultiplikatorer i en PET scanner, og de er fordelt i detektorringe, der hver består af et par tusinde.
Registrering af tilintetgørelsesprocessen, og dermed de 2 fotoner der opstår af denne, er baseret på et tilfældighedsprincip, hvor fotoner der registreres med max 10 ns mellemrum siges at tilhøre samme tilintetgørelsesproces. Langt de fleste tilintetgørelsesprocesser henfalder til 2*511 keV fotoner, der udsendes med en vinkel på næsten 180° i forhold til hinanden (kan afvige med ± 0,5°). Ud fra de 2 parrede registreringer, kan kilden findes langs den linje, der forbinder de 2 registreringer også kaldet Line Of Response (LOR). Den tidsforskel, der er mellem 2 parrede foton registreringer, bruges til at udregne hvor langt fra midten af LOR tilintetgørelsesprocessen forekommer
I moderne PET begrænses optagelsesområdet af antallet af detektorer, der findes aksialt og radialt. Den aksiale detektion udgøres af detektorringenes antal, mens den radiale udgøres af scannerens diameter. Optagelsesområdet er typisk 15-20 cm aksialt og 50-60 cm radialt med en opløsning på 5 mm. Opbygningen af PET scannere giver anledning til 2 billedtyper.
| |||