Forskel mellem versioner af "Dobbelt bogholderi"

262 bytes tilføjet ,  for 13 år siden
link tilføjet og sprogbrug korrekteret
(link tilføjet og sprogbrug korrekteret)
'''Det dobbelte bogholderi''' er en metode til registrering af [[regnskab]]smæssige posteringer. Metoden stammer fra [[Italien]], hvor den blev udviklet af købmænd og bankierer.
 
Den ældste beskrivelse af det dobbelte bogholderis metode finder man i en bog, som den italienske [[franciskaner]]munk [[Luca Pacioli]] skrev i [[1494]]. Den har titlen ''Summa de arithmetica, geometrica, proportioni et proportionalita.'' Pacioli beskriver det dobbelte bogholderis metode som noget, der er kendt i forvejen, og man har da også fundet eksempler på bogholderi efter det dobbelte bogholderis metode tilbage tilfra begyndelsen af det [[13. århundrede]].
 
Paciolis bog gennemgår, hvordan man effektivt regner med de nye tal – [[arabertal]]lene, der netop på dette tidspunkt var ved at blive indført i [[Europa]]. Da megen regning er knyttet til bogholderi, har han fundet det passende samtidig at medtage en udførlig beskrivelse af det dobbelte bogholderis metode, som på det tidspunkt var så gennemprøvet, at der siden kun er sket mindre ændringer.
 
Udgangspunktet for det dobbelte bogholderi er, at økonomiske transaktioner opdeles efter deres natur i en række arter, som hver især posteres på en konto. Der er ikke noget krav om, at der skal være et bestemt antal konti, - det afhænger af den konkrete situation, hvor mange der er brug for.
 
Alle konti tilordnes en af fire hovedgrupper:
* [[Indtægt]]er – indeværende års konstaterede indtægter
 
Aktiver og passiver dannerudtrykker tilsammensammen en [[balance]] (aktiver minus passiver), som henregnes til et bestemt statustidspunkt. Indtægter og omkostninger dannerudtrykker etresultatet driftsregnskabaf somdriftsregnskabet udviser(indtægter etminus resultatomkostninger) for den igangværende periode.
 
Hver konto er delt i en debet- og en kreditside. Hvis, der er tale om en aktiv- eller en udgiftskonto vil tilgang til kontoen blive posteret i debet siden, mens afgang føres i kreditsiden. For passiv- og udgiftskonti sker tilgang i kredit, mens afgang føres i debet. således:
Tilgang til aktiv- eller udgiftskonti posteres i debetsiden, mens afgang føres i kreditsiden.
Tilgang til passiv- eller udgiftskonti posteres i kreditsiden, mens afgang føres i debetsiden.
 
Saldoen på en konto finder man ved at summere alle posteringerne i henholdsvis debet og kredit og trække den mindste sum fra den største. Saldoen er den herved fremkomne rest.
 
I det dobbelte bogholderi udløser enhver økonomisk transaktion to posteringer på kontoen – en i debet og en i kredit. Hvis man f.eks. køber en vare kontant, og lægger den på lager vil man således debitere lager (tilgang til aktivkonto) og kreditere kasse (afgang fra aktivkonto). I det dobbelte bogholderi er der derforsåledes denen indbyggede kontrol i kraft af, at alle debetsaldi skal summere til det samme som alle kreditsaldi. Gør de ikke det, er der fejl i bogholderiet, og det er denne indbyggede kontrol, der har gjort det dobbelte bogholderi til et vigtigt økonomisk redskab siden renæssancen.
 
 
== Se også ==
* [[Bogholder]]
* [[Debet og kredit]]
[[Kategori:Regnskabsvæsen]]
 
Anonym bruger