Cembalo: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Cembalo (diskussion | bidrag) Billede af Zell cembalo |
Cembalo (diskussion | bidrag) omorganisering |
||
Linje 43:
[[Billede:Clavecin brisé.jpg|thumb|''clavecin brisé'' (sammenfoldeligt cembalo). Jean Marius, Frankrig 18. årh. (Musée de la Musique, Paris)]]
Cembalofamilien består af instrumenterne [[spinet]], [[virginal]], [[virginal|muselar]], [[clavicyterium]] og cembalo. De har alle samme mekanik, baseret på [[springer]]en, men varierer i størrelse og kompleksitet. Spinet, muselar og virginal er sædvanligvis små instrumenter, med kun ét [[register]] og ét [[klaviatur|manual]]. Et cembalo har som oftest flere 2 el. 3 registre og kan også have to manualer. På spinet, muselar og virginal er strengene anbragt på tværs af tangenterne, mens de på et cembalo går på langs. Spinettets, muselarets og virginalets kompakte størrelse og lave vægt gjorde dem til husinstrumenter, mens cembaloet anvendtes både hjemme og til [[koncert]]er i større rum. Et clavicyterium er navnet på det forholdsvis sjældne opretstående cembalo. Ydermere findes instrumenter som ''clavecin brisé'' (sammenfoldigt cembalo), [[claviorganum]] (sammenbygget cembalo og orgel), [[lautenwerk]] (cembalo med tarmstrenge) og sammenbygning af [[hammerklaver]] og cembalo.
== Spilleteknik ==▼
Cembaloets teknik er beskrevet af flere af de kendte komponister, der skrev for instrumentet. Teknikken har ændret sig gennem tiden, men det anses for vigtigt at anvende barok fingersætning og artikulation, når man spiller cembalo.▼
=== Kroppens position ===▼
''For at sidde i den rigtige højde må undersiden af armene, håndledene og fingrene være lige. Kroppens centrum og klaviaturets bør være den samme. Man bør vende sig lidt mod højre, knæene må ikke være presset sammen, men den højre fod bør være strakt frem.'' [[François Couperin]], 1716.▼
''Albuerne skal være lidt lavere end klaviaturets højde, så at håndledene er som limet til tastaturet, og fingrene har så god kontakt som muligt.'' [[Jean-Phillippe Rameau]], 1725.▼
=== Fingrenes bevægelse ===▼
''Håndledet og fingerene skal altid være afslappede. Fingrene skal alene bevæges fra, hvor de sidder på hånden - bevægelserne skal ikke være store, hvis små kan gøre det.'' [[Jean-Phillippe Rameau]], 1725.▼
''Bevægelsen af J.S. Bach's fingre var så lille, at det næsten ikke kunne ses. Kun det øverste led bevægede sig. Hans hånd beholdte sin afrundede form, også i det mest krævende passager'' [[Forkel]], 1802.▼
''Et blødt anslag kræver at fingerene holdes så tæt på tangenterne som muligt. En hånd der falder ned højt fra, giver en hårdere klang fra strengen. [[François Couperin]], 1716.▼
''Lad aldrig hænderne hvile på fingrene, omvendt skal hænderne støtte fingrene.'' [[Jean-Phillippe Rameau]], 1725.▼
''Ved hurtige løb, må fingrene ikke løftes hurtigt, men fingerspidserne skal trækkes tilbage til kanten og glide af på den. Dette vil give tydelige løb.'' [[J.J. Quantz]], 1752, ad han beskriver [[J.S. Bach]]'s teknik.▼
=== Fingersætning ===▼
Fingersætning beskriver hvilke fingre der bør anvendes på hvilke tangenter. Hvis man ønsker god kontakt med tangenterne må man anvende den følsomme fingerspids. Dette betyder at tommelfingeren er mindre egnet. De tre midterste fingre er længere og derfor bedre egnet til at nå klaviaturets halvtoner.▼
Indtil omkring år 1700 tog man udgangspunkt i systemer med svage og stærke fingre og håndens form. Dvs. at man undgik at anvende tommelfingeren, og brugte ikke lillefingeren på halvtoner. For at kunne beskrive fingersætninger indførtes en nummerering af fingrene. Tommelfingeren har nummer 1, pegefingeren 2 og så fremdeles for begge hænder. En opadstigende skala ville med højre hånd være: 2-3-4-3-4, nedadgående 3-2-1-2-1 (senere 4-3-2-3-2). Man "kravlede" nærmest op og ned af klaviaturet. Fingersætning med minimal brug af tommelfingeren har været normalt i Frankrig og Tyskland indtil udgangen af det 18. århundrede.▼
Hvis man skal spille længere skalaer kræver det at man flytter hånden. Dette beskrives af en af Bach's sønner:▼
''Fem fingre kan kun spille fem toner i række. For at udvide dette, er der to teknikker: at krydse tommelfingeren under hånden eller at krydse fingrene over hinanden. Begge skal udføres så at tonerne flyder jævnt. I tonearter med få eller ingen halvtoner, er det bedst at krydse 3. finger over 4. finger eller 2. finger over tommelfingeren, for at opne ubrudt legato''. [[C.P.E. Bach]], 1753.▼
C.P.E. Bach beskriver da både den ældre og nyere teknik, og at han anvender begge, afhængig af halvtonerne.▼
== Mekanik ==
Line 110 ⟶ 80:
Moderne cembaloer bygges ofte således at de både kan spille i moderne kammertone og barokkammertone (415Hz). Da det er et halvtonespring kan tastaturet skubbes ca 1 cm mod højre til høj stemning og mod venstre til lav stemning.
▲== Spilleteknik ==
▲Cembaloets teknik er beskrevet af flere af de kendte komponister, der skrev for instrumentet. Teknikken har ændret sig gennem tiden, men det anses for vigtigt at anvende barok fingersætning og artikulation, når man spiller cembalo.
▲=== Kroppens position ===
▲''For at sidde i den rigtige højde må undersiden af armene, håndledene og fingrene være lige. Kroppens centrum og klaviaturets bør være den samme. Man bør vende sig lidt mod højre, knæene må ikke være presset sammen, men den højre fod bør være strakt frem.'' [[François Couperin]], 1716.
▲''Albuerne skal være lidt lavere end klaviaturets højde, så at håndledene er som limet til tastaturet, og fingrene har så god kontakt som muligt.'' [[Jean-Phillippe Rameau]], 1725.
▲=== Fingrenes bevægelse ===
▲''Håndledet og fingerene skal altid være afslappede. Fingrene skal alene bevæges fra, hvor de sidder på hånden - bevægelserne skal ikke være store, hvis små kan gøre det.'' [[Jean-Phillippe Rameau]], 1725.
▲''Bevægelsen af J.S. Bach's fingre var så lille, at det næsten ikke kunne ses. Kun det øverste led bevægede sig. Hans hånd beholdte sin afrundede form, også i det mest krævende passager'' [[Forkel]], 1802.
▲''Et blødt anslag kræver at fingerene holdes så tæt på tangenterne som muligt. En hånd der falder ned højt fra, giver en hårdere klang fra strengen. [[François Couperin]], 1716.
▲''Lad aldrig hænderne hvile på fingrene, omvendt skal hænderne støtte fingrene.'' [[Jean-Phillippe Rameau]], 1725.
▲''Ved hurtige løb, må fingrene ikke løftes hurtigt, men fingerspidserne skal trækkes tilbage til kanten og glide af på den. Dette vil give tydelige løb.'' [[J.J. Quantz]], 1752, ad han beskriver [[J.S. Bach]]'s teknik.
▲=== Fingersætning ===
▲Fingersætning beskriver hvilke fingre der bør anvendes på hvilke tangenter. Hvis man ønsker god kontakt med tangenterne må man anvende den følsomme fingerspids. Dette betyder at tommelfingeren er mindre egnet. De tre midterste fingre er længere og derfor bedre egnet til at nå klaviaturets halvtoner.
▲Indtil omkring år 1700 tog man udgangspunkt i systemer med svage og stærke fingre og håndens form. Dvs. at man undgik at anvende tommelfingeren, og brugte ikke lillefingeren på halvtoner. For at kunne beskrive fingersætninger indførtes en nummerering af fingrene. Tommelfingeren har nummer 1, pegefingeren 2 og så fremdeles for begge hænder. En opadstigende skala ville med højre hånd være: 2-3-4-3-4, nedadgående 3-2-1-2-1 (senere 4-3-2-3-2). Man "kravlede" nærmest op og ned af klaviaturet. Fingersætning med minimal brug af tommelfingeren har været normalt i Frankrig og Tyskland indtil udgangen af det 18. århundrede.
▲Hvis man skal spille længere skalaer kræver det at man flytter hånden. Dette beskrives af en af Bach's sønner:
▲''Fem fingre kan kun spille fem toner i række. For at udvide dette, er der to teknikker: at krydse tommelfingeren under hånden eller at krydse fingrene over hinanden. Begge skal udføres så at tonerne flyder jævnt. I tonearter med få eller ingen halvtoner, er det bedst at krydse 3. finger over 4. finger eller 2. finger over tommelfingeren, for at opne ubrudt legato''. [[C.P.E. Bach]], 1753.
▲C.P.E. Bach beskriver da både den ældre og nyere teknik, og at han anvender begge, afhængig af halvtonerne.
== Bygningshistorie ==
| |||