Danmark-Norges Historie fra den store nordiske Krigs Slutning til Rigernes Adskillelse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Historisk praksis: sprog |
udvider |
||
Linje 2:
== Baggrund ==
Edvard Holm havde i løbet af [[1870'erne]] og [[1880'erne]], efter at have vendt sig fra studiet af den [[antikken|klassiske oldtid]], udgivet en række mindre afhandlinger og artikler omhandlende Danmarks historie i det [[18. århundrede]]. F.eks. ''Holbergs statsretslige og politiske Synsmaade'' (1879), ''Om det Syn paa Kongemagt Folk og borgerlige Forhold, der udviklede sig i den dansk-norske Stat i Midten af det 18. Aarhundrede'' (1883), ''Nogle Træk af Trykkefrihedens Historie'' (1885)
== Udarbejdelsen ==
Efter udgivelsen af denne introduktion var Holm fra 1890 derefter udelukkende optaget af arbejdet med ''Danmark-Norges historie''. Holm brugte fortrinsvis uudgivet arkivmateriale til værket, først og fremmest [[Gehejmearkivet]]s dokumenter som efter den restriktive hovedarkivar [[Caspar Frederik Wegener]]s pension i 1882 var blevet langt mere tilgængeligt for forskere. Desuden brugte Holm arkiverne på [[det Kongelige Bibliotek]] og enkelte private arkiver. Til brug for de kulturhistoriske afsnit foretog han indgående læsning af trykt lokalhistorisk litteratur. Da Holm i sine sidste år begyndte at lide af forskellige alderdomssvækkelser, bl.a. svigtende hukommelse og problemer med at kunne gå blev han daglig fra 1913 kørt til [[Rigsarkivet]] med automobil for at kunne foretage den nødvendige forskning. <ref>Hans Kargaard Thomsen, 1972, s. 342ff</ref>
== Historisk praksis ==
Line 34 ⟶ 37:
* Ellen Jørgensen, ''Historiens Studium i Danmark i det 19. Aarhundrede'', Bianco Lunos Bogtrykkeri, 1943.
* Ole Feldbæk, ''Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie'', bind 9, 2003.
* Hans Kargaard Thomsen, ''En karakteristik af Edvard Holm'' i: ''Festskrift til Povl Bagge'', Den danske historiske forening, København, 1972.
[[Kategori:Historiebøger]]
|